Annonce

Annonce

Brev:

Kræsenhed og ensformig kost


12. oktober 2017

Alder:
22 mdr.

Kræsenhed og ensformig kost

Kære Helen

Først tak for hjælp og vejledning til tidligere problemstillinger. Selvom det ikke altid giver det ønskede resultat, så er det rigtig betryggende at få gode indputs, når man (jeg) selv er lidt rådvild i ny og næ.

Lidt forhistorie...
Jeg var meget kræsen som barn, og da det ikke blev tacklet helt korrekt, udviklede det sig til deciderede madtraumer, og jeg gruede altid for aftensmaden. Jeg levede utrolig usundt og ensformigt frem til jeg var en stor teenager. Så jeg har selvsagt gerne ville gøre alt, hvad jeg overhovedet selv kunne lige fra starten, når det kom til min egen datters forhold til mad.

Jeg har din bog om mad til børn, og har virkelig kunnet bruge den til meget. Min datter har været sulten fra hun kom til verden, og har altid haft meget appetit. Jeg præsenterede nærmest alle fødevarer for hende frem til hun var ca 12 mdr, netop for at forebygge kræsenhed, og hun spiste vitterligt ALT. Det havde jeg bare SÅ meget optur over! :-)

Fra den ene dag til den anden sluttede den fest (1 år gammel)... :-/
Jeg er ikke sikker på, at hun nødvendigvis ikke kan lide de forskellige ting. Min mistanke er, at det mere er den der "her er noget, som JEG kan bestemme"-agtigt. For vi kæmper i øjeblikket nærmest hele tiden med den der egen vilje osv, når det kommer til opdragelse, men det er vist et andet brev. ;-)

Men nu har det stået på i snart et år og er kun blevet værre og værre. Både hendes far og jeg prøver at ignorere alt, hvad vi kan (for har selvfølgelig hørt det der med så lidt fokus som muligt).

Morgenmad går ...


Annonce

... fint. Der veksles imellem grød og klatkager o.l. Her prøver jeg så at variere alt, hvad jeg kan i form af korntyper, gryn, nødder osv. Frugt og bær spiser hun også.

Frokost går også fint. Hun holder af sit rugbrød, og der er kun få typer pålæg hun ikke spiser. Lidt flere afvisninger herhjemme end i dagpleje dog.

Siden nytår har hun kun spist tomat og majs som det eneste grønne indslag. Afviser alt andet. Jeg har så kunnet kamuflere lidt flere grøntsager i lasagne og kødsovs f.eks.

Nu afviser hun også tomat. Faktisk er det meget nemmere nu at fortælle dig, hvad hun spiser, end hvad hun IKKE spiser, når det kommer til aftensmaden.

Jeg har jo nogle principper. Jeg kan ikke lave hendes favoritter hver dag, for det ville være alt for ensformigt, og hun skal ikke "glemme" alt det andet mad. Det er lidt frusterende, når det til hverdag kun er mig og hende, at stå og lave mad, som jeg ved, hun ikke spiser, men sådan må det være, da vi ikke kan få ovnbagte kartofler, pølser, remulade eller laks hver dag. Der bliver heller ikke lavet særkost, men da jeg ikke vil sende et sulten barn i seng, får hun grød inden puttetid. Hun er i øvrigt med til at lave aftensmad. Mit håb om at gøre hende mere interesseret.

Hun mangler absolut intet på vægtfronten (har været en lækker buttet trold siden 4 mdr) så dette er ikke min bekymring. Jeg bekymrer mig over, at hun slet ikke spiser grøntsager. Jeg bekymrer mig over, hvor ensformig hendes kost er. Og jeg bekymrer mig over, om der er andet jeg kan gøre, for at vende skuden?

Med venlig hilsen
Jannie

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Reaktion på at være blevet storesøster

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.

Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr

Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....

Læs hele brevet og Helens svar


4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.

Opvågninger om natten - 22mdr

Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 22mdr. Hun er generelt en...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børnemad, færdiglavet

Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.

Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".

Du kan finde...

Læs mere i Babylex

Ultralydsscanning - gravid

Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.

Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce