Svar: Putning mm

---

Kære trætte, frustrerede forældre - til en skøn lille dreng :)

Tak for jeres brev og alle jeres tanker - jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer.

Der er ingen tvivl om, at der er flere ting som spiller ind hos jer, og som gør søvnen og putningen rigtig svær i øjeblikket (og de sidste par måneder).

For det første er jeres dreng i separationsfasen. Den dækker især over 8-10 måneders alderen, og hænger ofte sammen med, at han i denne alder begynder at kravle og bevæge sig mere omkring på egen hånd. Dette medfører en separationsangst, en angst for fremmede og et barn, som ofte protesterer over at blive forladt af sine forældre. I vil opleve det om dagen og om natten. Om dagen kan han f.eks. reagere med gråd, hvis du går på toilettet eller ud i køkkenet, og lader ham være alene i stuen.

Når han skal puttes om aftenen vil I også opleve, at han søger ekstra fysisk kontakt. Det vil være rigtig svært for ham at blive puttet i sin seng og hans behov for at I er der, hjælper ham og ikke går fra ham, er betydeligt større i denne alder, end det er i månederne før.. Det samme gælder, når han så endelig sover. Han vil have en stor motorisk uro i kroppen, som gør at det er svært for ham at ligge stille. Han får sig lagt i stillinger han ikke selv kan komme væk fra, ligger f.eks. i kravlestilling og rokker frem og tilbage, banker måske hovedet ind i sengegavlen osv. Han vil også have en rastløshed over sig. Det er tydeligt svært for ham at slappe af, når han skal sove. Og han har brug for jeres hjælp til at blive lagt rigtigt igen, få dyne på sig og på den måde blive hjulpet videre i søvnen.

Hans alder og udvikling gør altså at I lige nu går igennem en rigtig svær fase, hvor han vil virke ekstra "morglad" og hvor det kan være rigtig svært at indføre nye putteritualer. Det er en svær periode, fordi han på den ene side har rigtig meget brug for, at du er der, brug for at se dig for at forstå, at du ikke er forsvundet, og han er lidt sårbar overfor, når du ikke er der. De fleste børn er omkring 16 måneder inden de helt forstår at man er der, selvom man ikke kan ses med det blotte øje. Man kan sige at separationsfasen er en periode, hvor han har brug for at være mere tilknyttet for netop at kunne separere sig ... han klynger sig lidt ekstra til jer, for at kunne slippe jer :)

Og samtidig med dette, så har han haft øreproblemer og selvom han har fået lagt dræn, så vil det give problemer med søvnen. Børn med væske i mellemøret eller decideret mellemørebetændelse kan ofte godt blive puttet og falde i søvn, men når de har ligget i stykke tid på et fladt underlag, begynder det at gøre ondt. Når der er betændelse i mellemøret, så er slimhinden i mellemøret påvirket af virus eller bakterier. Det eustakiske rør fyldes med betændelse, så der ikke bliver tilført luft til mellemøret, og det giver barnet smerter. Han vil derfor falde i søvn, men vågner efter lidt tid, fordi det gør ondt i øret, smerterne kommer som jag, han vækkes af smerterne, græder og er tydeligt ked af det.

Det lyder som om, at jeres dreng har været igennem gentagende mellemørebetændelser og derfor har fået lagt dræn - og alligevel sover han dårligt - eller måske netop derfor sover han dårligt ....

Det er sådan, at kroppen husker. Det betyder, at der bliver lagret en erfaring i kroppen om, at det gør ondt eller er ubehageligt at lægge sig til at sove. Det ændrer sig igen, men det tager tid at få indarbejdet en ny erfaring, en ny rytme, som lærer ham, at det atter er okay, man kan godt sove roligt igen. Mange forældre oplever derfor ikke at drænanlæggelse virker på søvnen til at starte med, det kan godt gå uger eller måske et par måneder før man egentlig fornemme en effekt på søvnen...

Og så er jeres dreng oven i dette også startet i vuggestue - hvilket naturligt også gør søvnen ekstra svær. Det er meget svært for ham at være adskilt fra jer om dagen jf. separationsfasen og behovet for at se jer, for at vide at I ikke er forsvundet. Det er meget svært at overskue en dag fyldt med en masse stimuli, oplevelser, nye rutiner, nye voksne osv. Og alt hvad han oplever skal bearbejdes når han sover - så lige nu sover han ekstra uroligt og drømmer også ekstra meget - og vil være ekstra tryghedssøgende...

Samtidig er det svært at spise og finde overskud til dette om dagen, fordi han simpelthen er så træt og fyldt op med indtryk - og hans rytme og indtag af mad i løbet af dagen spiller naturligt også ind på hans søvn...

Der er altså lige nu - desværre - ikke ret meget, som hjælper jeres dreng til at sove godt, tværtimod. Og hvad skal I så gøre ved det...

For det første så lyder det som om, at I er nødt til at overveje om det fungerer, at han lige nu ligger på eget værelse. Det kan godt være, at det kan lade sig gøre, men det kan også være, at I skal flytte ham tilbage til soveværelset igen... Nogle gange kan det fint lade sig gøre, andre gange ikke. Måske kan det være en idé med en lænestol, gyngestol eller lignende på værelset, hvor I kan sidde med ham og lade ham finde ro, før I så putter ham, måske kan det være en idé med en madras på gulvet i værelset, hvor I kan lægge jer med ham - for at lære ham at sove på værelset og være tryg ved være på værelset... Det kan også være, at I vælger at tage ham tilbage i soveværelset, evt. koble hans seng til jeres seng, for på den måde at vænne ham til at falde i søvn i egen seng, men med jer ved siden af og med muligheden for en beroligende hånd osv.

Derudover tænker jeg, at I er nødt til at tage det i etaper. Det er simpelthen for svært for jeres dreng både at skulle sove i egen seng, på eget værelse, vænnes til at sove uden bryst og uden favn og uden at skulle vugges eller trilles i søvn.. Det er alt for ...

---

---

... meget, som bliver fjernet på en gang. Min tanke er, at det vil være rigtig godt, hvis han f.eks. i første omgange kan falde i søvn uden at I behøver gå med ham, men netop fokuserer på, at han lærer at falde i søvn liggende. Og måske liggende ved siden af jer og ikke for sig selv og så gradvist øge den fysiske afstand mellem jer og lære at sove alene...

Jeg tænker også, at det kan være lidt problematisk, at I lige nu vælger at amme i stuen og derefter går på værelset. Det at skulle sove er altid forbundet med adskillelse fra mor og far. Og når mor ammer i stuen og derefter går på værelset for at putte, så I vælger at lave halvdelen af ritualet i et rum og derefter flytte ham til et andet rum, så er der en risiko for, at han vil opleve det at skulle flytte over i sin egen seng, det at skulle puttes, som noget der ikke er helt så rart og trygt. I forlader jo det hyggelige og det rare for at komme i seng, og I kan derfor komme til at signalere, at nu slutter det dejlige, og i stedet starter "den forfærdelige" separation. Og da han samtidig er i separationsfasen, så forstærkes den følelse ekstra meget hos ham... Derfor vil det normalt være en god idé at holde putteritualet til det sted, hvor han skal sove.

Og i stedet for at I går rundt med ham i armene, forsøger igen og igen at lægge ham, tager ham op, lægger ham, og han ender med at falde i søvn i jeres favn, så tænker jeg, at det kunne være en idé, at I fra starten forsøger at sætte jer eller lægge jer med ham og hjælpe ham til ro netop med mere ro og mindre bevægelse, for at han lærer dette og forbinder det at sove med netop mere ro...

Det kan ofte være en god idé at lade døren stå på klem, så han kan høre, at I er der, når han har sine små opvågninger i løbet af aftenen og lige skal registrere, at alt er som da han faldt i søvn - men igen, nogle børn har brug for meget ro for at sove, så det er naturligt individuelt, hvad der vil gøre ham mest tryg... jeg tænker dog umiddelbart, at med hans alder og det nærhedsbehov han viser, vil det nok gøre ham mere tryg, hvis han kan falde i søvn i jeres nærhed og hvor han kan høre jer, fornemme jer...

De fleste børn har i 10-12 måneders alderen brug for to amning (eller flasker) i døgnet, og de ligger ofte aften og sen aften. Herefter skal han så sove videre uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med grød.

---

---

---

Det er rigtig vigtigt, at I er opmærksomme på hans indtag af mad hele dagen igennem og naturligt tager hensyn til, at han lige nu ikke spiser særlig meget. Det vil være rigtig godt, hvis I kan give ham grøntsagsmos og forskellige middagsretter med i vuggestuen. Det kan være rester fra aftensmaden og det vil også være praktisk med middagsretter fra glas, som passer til hans alder - gerne med supplement af jeres mad. Så han bliver fyldt så godt op med mad som muligt hele dagen igennem... Han har en alder hvor han naturligt vil lukke munden for skeen, men skemad er stadig vigtigt, så det vil være godt, hvis han kan få lidt grød og mos ved siden af mad i stykker. Især fordi han lige nu naturligt er ekstra træt og mangler overskud, og derfor vil have ekstra svært ved at overskue mad med mere bid og mad som han selv skal spise med fingrene og med gaffel.

Da du ofte ender med at amme ham i søvn alligevel, så kan det godt være det, I vælger at gøre nu. I givet fald, kan du sætte dig og amme ham på værelset og derefter putte ham i seng, eller du kan lægge dig og amme ham i din seng og lade ham falde i søvn ved siden af dig. Gradvist skal du så nå dertil, hvor han ikke falder i søvn med brystet i munden men lærer at sove uden.. men det vigtigste er, at han igen gøres tryg ved at sove og forbinder det at sove med noget dejligt og rart. Hvis hver aften går op i gråd og ulykkelighed, så hjælper det ikke nogen af jer og det giver ikke bedre søvnvaner på sigt. Tryghed er alfa omega og hvis brystet og det at ligge op af jer giver ham roen til at kunne falde i søvn, så er det sådan I må gøre lige nu - så natten starter godt. Det nytter ikke noget at han slutter dagen fuldstændig grædende og udkørt, det giver ikke rolige nætter...

Jeg tænker også, at I skal forsøge at minimere behov for at blive trillet i barnevogn. Prøv om I kan afkorte dette gradvist, så han om dagen også lærer at sove uden at være i bevægelse - det vil naturligt gøre det lettere for ham også at sove i vuggestuen og lettere for pædagogerne at putte ham.. Jeg tænker dog, at de rutiner han nu hjælpes til at få i vuggestuen naturligt også på sigt vil kunne spille positivt ind på nætterne, og det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at følge nogenlunde samme rutine derhjemme. Så hverdag og weekend ligner hinanden så meget som muligt.

Jeg kan godt forstå, at I synes det virker fuldstændig uoverskueligt lige nu og det kan være svært at finde ud af, hvor I skal begynde. Det vigtigste lige nu er at gøre jeres dreng tryg ved at sove. I skal hjælpe ham til at falde i søvn uden at han skal gås rundt med og være i bevægelse for at sove. I skal gradvist lære ham at sove uden bryst i munden og vænne ham til at sove med mere og mere fysisk afstand mellem jer. I skal derefter hjælpe ham til at sove i egen seng - indføre et putteritual med faste kærtegn, beroligende ord, putteklud og lignende, som hjælper ham til ro nu, og som så kan følge med og som stadig er der, i takt med at I "forsvinder" mere og mere... De fleste børn er dog mellem 12-18 måneder, før de bevidst begynder at bruge f.eks. en bamse eller klud som substitut for mor og far, så der går altså lidt tid endnu.. og derfor er I nødt til at have lidt tålmodighed og forsøge at finde det overskud, som der er brug for..

Jeg håber, at I kan bruge ovenstående lidt videre - rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---