Svar: Vil bæres ret ofte

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er helt naturligt, at din dreng søger din kontakt og rigtig gerne vil være på dit skød og i din favn, når du henter ham, og I har været adskilt hele dagen. Og et eller andet sted tænker jeg, at det er rigtig vigtigt, at du lytter til dette behov og giver ham den nærhed, som han tydeligt viser behov for. Men når det er sagt, så betyder det dog ikke, at du ikke kan sætte dig ned:)

Du skriver blandt andet "han vil ikke have, at vi sætter os ned og får sko og jakke på, det skal helst foregå, mens jeg står op"... og du skriver endvidere "pludselig er der gået 20 minutter med ham på armen, og så kan jeg virkelig mærke, at jeg får ondt i ryggen og armen" - og det kan du naturligt ikke holde til, ligesom det bliver en del mere besværligt at hjælpe ham med tøj og sko, hvis det skal foregå stående og med ham på din hofte. Så i en sådan situation vil det være rigtig godt, at du mærker efter, hvad du har lyst til og kan klare :)

Jeg tænker derfor, at du skal sætte dig ned med ham, når han skal hjælpes med tøj og sko. Du skal naturligvis have ham på skødet, give ham de kram og knus, som han har behov for - men det foregår siddende, også selvom han måske starter med at protestere. Du må aflede ham, og samtidig rumme ham og de frustrationer han har, vise ham, at du rigtig gerne vil ham, men holde fast i at du sidder ned og ikke står op. Og så skal du guide ham og hjælpe ham med tøj og sko, så I fælles finder ud af, hvordan og får det klaret, så I kan komme videre :)

Og det samme gælder, når du står og taler med en pædagog. Hvis han har brug for at være i din favn, og det er for hårdt at stå op, så må du finde et sted, hvor I kan sidde og tale sammen. Og du behøver nødvendigvis heller ikke stå med ham i favnen i 20 minutter. Han må gerne stå på jorden eller gå lidt rundt for sig selv, imens du taler med pædagogen. Du skal naturligvis være der, bukke dig ned, give ham et knus osv. så han mærker, at du er der, interesserer dig for ham og også har savnet ham, imens I har været adskilt - han må ikke føle, at du glemmer ham - men du må gerne sætte ham fra dig og prøve at lade ham mærke, at det er okay at være tæt ved dig, uden ...

---

---

... at være i favn hele tiden... Nogle gange kan det være nødvendigt med lidt "op-ned-op-ned" flere gange, for at han til sidst fornemmer, at det er okay at stå på egne ben.

Og det samme gælder, når I ankommer om morgenen, og også hvis han er parat til det om eftermiddagen - prøve det som pædagogerne foreslår, at du lader ham gå selv og holder ham i hånden imens. Så er du der stadig for ham, du holder ham i hånden, men giver ham også en følelse af, at han faktisk godt kan gå selv, og at det er okay at møde verden på denne måde, så han ikke altid behøver være i din favn. Det er også en rar følelse for ham at mærke, at han faktisk kan selv og selv går ind i institutionen, hvor han skal have sin dag :)

Når han bevæger sig rundt derhjemme, så prøv om du nogle gange kan motivere ham på afstand. Hvis han f.eks. falder, sætter sig på numsen og smågræder lidt, så i stedet for at du med det samme løber hen til ham og tager ham op, så prøv at hjælpe ham videre med ord "hov, op igen skat, op igen", så han også her fornemmer, at han godt kan selv, og at det er okay at komme videre, selvom man faldt på numsen...

---

---

---

Børn og Unge, Århus Kommune har i 2013 lavet en film, der handler om, at vi som forældre skal huske at gøre vores børn selvhjulpne - den handler om, hvordan vi som forældre både giver vores børn kropskontakt og nærhed, men samtidig også hjælper vores børn til at kunne selv... Jeg synes, at filmen kan virke en smule nedgørende af forældre, hvilket jeg ikke bryder mig om, men den er god til at give lidt idéer til, hvad vi måske kan medtænke i dagligdagen, når vi gerne vil hjælpe vores børn til mere selvhjulpenhed.

Du kan se filmen på Aarhus Kommunes hjemmeside: www.aarhus.dk/laddogbarnet

Nu hvor din dreng snart bliver 1.5 år, så vil der naturligt være flere og flere ting, som han stille og roligt lærer at klare selv - han har stadig rigtig meget brug for dig, han har rigtig meget brug for din nærhed, kontakt, kærlighed, tålmodighed, omsorg, opmuntring og tid... Han er stadig en meget lille dreng, som har rigtig meget brug for sin mor, men han skal også lære at stå på egne ben, og det starter i det små allerede nu...

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---