Svar: Mange opvågninger om natten - 1 år
Kære Christina
Tak for dit brev og velkommen til :)
Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge.
Du fortæller, at I giver jeres dreng flaske i stuen, og derefter putter I har på værelset. Det kan nogle gange fungere rigtig godt at gøre det på denne måde, men nogle gange så gør det putningen sværere. Det er sådan, at det at skulle sove altid er forbundet med adskillelse fra forældrene, og når I giver flaske i stuen og derefter går på værelset, så kan han få en oplevelse af, at I forlader det trygge og dejlige, og i stedet starter den forfærdelige separation. Og det kan gøre det sværere for ham at finde ro og sove i sin seng.
Derfor kan det være en god idé, hvis han får flasken på værelset, hvor han skal sove, og nogle gange kan det være en god idé at han tilbydes flasken direkte i tremmesengen, så han ikke oplever et skift fra favn og ned i sengen...
Det vil også være en rigtig god idé, at I nu introducerer en puttebamse eller putteklud, når han skal sove. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de begynder at bruge en sådan bevidst, og det kan hjælpe jeres dreng til at falde i søvn, uden at I behøver sidde hos ham og uden at I behøver holde ham i hånden. I skal bruge kluden eller bamsen i løbet af hele dagen og den skal følge ham fast. Den skal være der, når han er i vuggestue, når han puttes i sin barnevogn, når I kører i bilen, når han er ked af det, når I bare sidder og putter sammen. Den følger ham og er der altid... Så den på sigt kan erstatte jer, fungerer som substitut for jer.
Stille og roligt i løbet af de næste måneder, kan I også begynde at introducere en godnathistorie, når han puttes. Den har den fordel, at han kan ligge stille og lytte til, hvad I læser, og I kan bede ham slippe jeres hånd, fordi I skal skifte side. I har altså et formål med at slippe hånden - ellers kan I ikke bladre og læse videre - og det giver ham en anden følelsen, end fornemmelsen af, at I ikke vil holde ham i hånden. På den måde kan en godnathistorie bruges til at lære ham at sove, uden at han behøver holde i hånden hele tiden - og i stedet kan han så ligge og falde i søvn med sin bamse, eller putte-/sutteklud...:)
Og så er der det med sutten... Du nævner ganske kort, at han er glad for sin sut og får den flere gange om natten. Det lyder som om, at jeres dreng har det, som jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn. Det handler om, at han har lært, at hver gang han taber sutten om natten, ås kommer I og putter den i munden... Og den vane er I nødt til at ændre på og heldigvis har han en alder nu, hvor det fint kan lade sig gøre :)
Det vil være rigtig godt, hvis I kan begynde at finde sin sut selv om dagen. Det betyder, at I skal give ham sutten i hånden eller lægge den på bordet foran ham, når og hvis han har brug for den om dagen, og så skal han selv ...
... vende den rigtigt og selv putte den i munden. Når han kan det om dagen, så skal han også gøre det om natten. I kan komme ekstra sutter i sengen, I kan sætte et par sutter på en klud, og så skal han lære at finde sin sut selv. I stedet for at I giver ham sutten i munden om natten, så skal I give ham den i hånden eller hjælpe ham med at søge efter den, og så skal han selv putte den i munden. Så han lærer at finde sin sut selv :) Eller måske lærer at sove videre, uden overhovedet at behøve den i munden...
Derudover så spiller hans indtag af mad naturligt også ind. I fortæller, at han er småtspisende og altid har været det, og det er okay, fordi han stadig trives, vokser, udvikler sig som han skal - men det vil være rigtig godt, hvis I kan tilbyde ham et godnatmåltid, gerne en godnatgrød, som en fast del af hans putteritual. Det kan være med til at give ham en ro i kroppen, samtidig med at det forbereder ham på, at det er sovetid. Og især hvis grøden kan ligge efter at han har fået et bad.
Det vil også være rigtig godt, hvis I kan give ham et bad om aftenen. Ikke nødvendigvis hver dag, men gerne flere gange om ugen. Badet stimulerer ham rigtig godt både motorisk og mentalt, og det giver en ro i kroppen og hjælper ham med at slappe af og gør ham parat til at sove, - især hvis det ligger ca. 1 time før han puttes og afsluttes med god frottering med håndklædet og en godnatgrød.
Og det betyder faktisk også, at jeg tænker, at jeres dreng måske nok skal puttes en lille smule senere end han bliver det nu. Han sover ofte ca. 12 timer om natten og 2-3 timer i løbet af dagen og de fleste børn på 12 måneder har samlet brug for 13.5-14 timers søvn i døgnet. De 1-2 dagslure er super for hans alder, men hans puttetidspunkt skal måske ligge kl 19.30 til 20...
Mit forslag til en aftenrytme ser derfor således ud:

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 18: Spiser familiemad med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, mad til hånden og mad som kan spises med gaffel, men der skal også være moset mad, som I hjælper ham med at spise med en ske.. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme efter behov.
Tilbydes en godnatgrød ca kl 19.15-19.30 og får derefter børstet tænder.
Puttes til natten 19.30-20 med en flaske som nu. Flasken gives der hvor han skal sove og han puttes med putteklud, bamse og hen af vejen godnathistorie...
Det vil være helt naturligt, at I skal bruge 15 minutter om aftenen på at sidde hos ham, hjælpe ham til ro og han så falder trygt i søvn - også når han bliver ældre. De fleste børn har brug for at vi prioriterer denne tid og den nærhed om aftenen. Det hjælper dem med at koble fra dagen, slippe oplevelserne og give dem den tryghed de behøver, for at kunne overgive sig til søvnen :)
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med ham fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre