Svar: Mælkeprodukter
Kære M
Tak for dit brev og fine spørgsmål :)
Det er super dejligt, at I tager udgangspunkt i familiemaden og lader jeres dreng spise med af jeres mad, - og han lyder til at elske det! Men lige i forhold til mælk, så er der lidt retningslinjer, som det anbefales at følge:
Under 9 måneder: Der gives modermælk eller modermælkserstatning.
9-12 måneder: Der gives modermælk eller modermælkserstatning. Sødmælk (komælk) kan indgå i barnets mad, dog max 100 ml i døgnet, og bør ikke gives af kop. Det bør udnyttes til familiemad, og det betyder, at din dreng i denne alder kan få lidt sovs, hvis det er lavet på sødmælk.
Surmælksprodukter kan gives stigende fra 50 ml ved 9 måneder til 100 ml ved 1 års alderen. Og surmælksprodukter kan være neutral sødmælksyoghurt, A38 og Tykmælk. Produkterne skal indeholde 3.5% fedt og ikke mere end 3.5 gram protein pr. 100 g.
1-2 år: Der gives letmælk (max. 100 ml ved 1 års alderen). Amning kan fortsætte, så længe mor og barn trives med det.
Surmælksprodukter kan være neutral sødmælksyoghurt, A38 og Tykmælk. Produkter med frugt bør begrænses på grund af det høje sukkerindhold.
2-3 år: Der ...
... gives minimælk, skummetmælk og kærnemælk. Nogle børn kan have brug for letmælk frem mod 3 års alderen, dette kan drøftes med lægen.
Surmælksprodukter bør være af skummet- eller letmælkstypen. Produkter som Skyr, Fromage Frais, Ymer, Ylette kan tidligst gives fra 2 års alderen og kan indgå i variation med andre surmælksprodukter.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til ost, så kan dette godt indgå i barnets mad fra 6 måneders alderen. Sundhedsstyrelsen skriver "ost kan indgå i barnets mad, men kun i mindre mængder". Det kan være smøreost, eller det kan være ost i stænger, som barnet kan gnave, eller det kan være lidt revet ost, der kommes på den lune mad... pas på med f.eks. parmesan, som har et højt indhold af salt.
Jeg håber, at dette giver lidt klarhed :) Derudover vil jeg anbefale dig min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du opskrifter, dagsplaner og der er også et fødevareregister, hvor du kan slå forskellige fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad din dreng må få, hvornår og hvordan :) Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave, der står "ny revideret udgave" på forsiden, så følger den de sidste nye retningslinjer:)
Fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet