Brev:

Skal vi lave en nummer 2?

Hej Helen.

Jeg er sådan i tvivl om min kæreste og jeg skal satse på at få et barn mere. Vores datter er næsten lige blevet 3 år og fungerer rigtig godt.

Jeg bliver snart 38 og min mand er 35 år. Vi har det sidste halve år haft mange op og nedture i vores forhold/man kan vel nærmest kalde det en krise. Vi har gået ved en parterapeut og en sexolog, og det har gjort os godt, men ikke løst alt. Min kæreste har nogle seksuelle behov jeg efterhånden kun sjældent har lyst til at opfylde, og jeg har et behov for større nærhed som han kun sjældent lever op til. I det hele taget finder jeg ikke vores parforholdskvalitet specielt høj. I perioder lider vi hver især under at vores behov ikke bliver mødt af den anden.

Det skal også lige nævnes at min kæreste med stor sandsynlighed er på autismespektret/asperger. Men han er i den gode ende, og kan nogenlunde passe sit (gode) job og i nogen grad sine pligter herhjemme. Han synes de fleste dage at det er lidt hårdt, og har brug for at koble af (med sin computer), hvilket jeg er nødt til at tage hensyn til, ellers bliver han for presset og stemningen bliver dårlig, hvilket jeg ikke har den store tolerance overfor. Også ift. vores datter, er jeg meget opmærksom på hvilken stemning hun oplever imellem os. Vi er nu nået dertil hvor vi vil prøve at få ham udredt, og få noget hjælp til at håndtere den mulige diagnose, samt redskaber så han forhåbentlig kan få en lidt nemmere hverdag.

Vores plan var egentlig at vi her i efteråret ville lave en baby, både fordi jeg ikke rigtigt kan forlige med tanken om ikke at prøve at være gravid og føde og have en lille en igen. Selve ordet BABY er begyndt at smage rigtig godt ☺️. Selvfølgelig også fordi jeg ønsker en bror el søster til vores datter, da jeg synes hun virker parat, og jeg så godt kunne tænke mig at opleve hende som storesøster. Men også rigtigt meget fordi jeg ikke ønsker at hun skal føle sig alene i livet (vi har ikke en specielt stor familie og ingen i familen har børn bare nogenlunde i nærheden af ...

... hendes alder). Vores gode venner som er tæt på, har heller ikke børn (på hendes alder), så jeg tænker også ift. ferier og rejser fremover. Jeg har sådan på fornemmelsen at jeg vil have dårlig samvittighed resten af mit liv hvis hun ikke får en bror el søster.

Jeg tænker selvfølgelig meget over at min kæreste og jeg vil komme til at føle os endnu mere pressede, og hvordan vi vil håndtere det.. plus det faktum at jeg vil være meget beskæftiget med det spæde barn, og dermed stille endnu større krav til min kæreste ift. at se vores store barn og hendes behov (han kan være temmelig distræt, og reagerer tit først 3 el. 4 gang hun henvender sig til ham). Jeg siger til mig selv at hvis vi får et barn mere, så må jeg virkelig slappe af omkring rod og rutiner, og acceptere at ting vil fungere anderledes for en stund, fordi min kæreste ikke har de samme behov for orden osv osv. Og acceptere at det vil være to ekstra hårde år, hvorefter det forhåbentlig vil blive nemmere igen, og børnene vil begynde at få gavn af hinanden.

På den ene side tænker jeg, at det er for skrøbeligt et fundament at lave et barn mere på, og tænk nu hvis det ender med at splitte os som familie.. på den anden side tænker jeg, at der er en sandsynlighed for at min kæreste og jeg alligevel ikke bliver sammen resten af vores liv, men hvis vi får et barn mere vil vores datter i det mindste have en bror el søster.

Synes du det lyder helt vanvittigt at få er barn mere velvidende at man måske ikke holder sammen forevigt? Det kan også være vi gør jo, jeg ved det ikke.. nogle gange tænker jeg at hvis vi nu bare kan have det rimelig godt og fornuftigt de næste 4 år, så kan nummer 2 barn nå at blive 3 år, og så kan vi gå fra hinanden hvis vi ønsker det, og klare det godt hver især fordi børnene er relativt store. Det skal tilsidst nævnes at jeg synes min kæreste er en god og kærlig far! Omend han ikke altid hører/ser hende, og ikke altid er god til at forstå hvorfor hun reagerer som hun gør.

Hvad tænker du mon omkring det?

Kærlig hilsen

Læs Helens svar »

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.

Hører ikke efter og sut

Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...

Læs hele brevet og Helens svar

16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Hjælp til barn der er bange

Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....

Læs hele brevet og Helens svar

10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar

28. marts 2025 | Opdragelse | 3 år

Børnehave og meget bestemt 3-årig

Kære Helen Jeg har skrevet før om vores familie, og er nu vendt tilbage til...

Læs hele brevet og Helens svar

2. marts 2025 | Opdragelse | 3 år

Hvordan får jeg min datter til at hjælpe til

Hej Helen Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at min datter begyndte at hjælpe...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: