Brev:
Dreng 11 måneder vil ikke længere spise
Hej Helen
Tak for en god brevkasse, som vi ofte følger :)
Vores dreng på 11 måneder har ikke rigtig lyst til at spise mere, og vi er i tvivl om, hvad vi skal gøre. Han ammes stadig 4 gange i døgnet: kl 6.30/7.00, kl. 16.00, kl. 21, hvor han kommer i seng, og til natten kl. 23.00/23.30, hvor han vågner af sig selv.
Han har aldrig været voldsom glad for skemad, men vi har dog i perioder fået han til at spise ok i form af ½-1 dl mos. Havregrød og øllebrød som morgenmad og eftermiddagsmad har også været ok, men nu gider han det slet ikke. Fingermad er han interesseret i, men fra at have spist ok af dette, kaster han nu mest med det. Når han stopper det i munden tygger han på det, og det ryger ud igen. Brød og banan vil han gerne, men sutter mest bare på det og spytter det ud igen.
Jeg gør alt hvad jeg kan for at få både hovedmåltider og mellemmåltider i ham, på stort set faste tidspunkter, og jeg har fra starten af givet ham alt muligt forskelligt mad, i starten som mos, jeg lavede til ham, og nu som en variation af vores mad. Han er rigtig nysgerrig på maden og prøver gerne at tage alt i munden, hvilket han hygger sig med. Men nu ryger det meste ud, eller det kastes væk.
I vuggestuen har de også bemærket, at han er nysgerrig på maden, men ikke rigtig får noget indenbords. Han er startet i vuggestue for 3 uger siden, hvilket går rigtig godt. Indkøringen har været god, og han er glad og nysgerrig derhenne både over for børn og voksne. De sidste par dage har han dog grædt voldsomt meget om natten derhjemme, han vågner op efter at have sovet nogle timer og kan slet ikke finde ro uanset om vi luller han i søvn i sengen eller tager ham op og vugger ham. I timevis vågner han efter 5-10 min, og det hele ender i en stor skrigetur, ...
... hvor han er så dybt ulykkelig, og til sidst lykkes det os at få ham til at sove på grund af udmattelse. Det er ikke rart. Det varer i alt nogle timer hver nat.
Han tager ikke sut, det stoppede, da han var 3 måneder. Flaske ligeså.
Grunden til, at vi også er bekymrede i forhold til den manglende lyst til mad er, at det er svært at få skåret ned på amningerne. Han ammes jo stadig ret meget, og vi er bange for, at det tager plads fra den rigtige mad, og ofte er det også sådan, at han bruger ret meget tid på at være søgende efter brystet med mælk. Det er ikke optimalt for hverken ham eller mig. Fra at have været rigtig glad for at amme er jeg nu der, hvor jeg nærmest ikke orker mere.
Natamning blev stoppet i juli måned, det gik ok, men efter en måneds tid begyndte han at vågne tidligere og tidligere og blev mere og mere insisterende, og efter vores sommerferie var amningen tilbage på det tidligere normale, som hele hans liv har været hver 2. time eller oftere hele natten igennem. For en uges tid siden tog vi så igen et par dage, hvor han sov sammen med sin far uden mig og mælken, da vi nu er nået dertil, hvor jeg er startet på arbejde. Det gik ok, der var ikke så mange opvågninger, og det var muligt at få ham til at sove igen efter en tår vand og et kram.
Opsummerende; ingen lyst til at spise, svært ved at få bugt med hans fokus på amning, og så de nu temmelig urolige nætter. Vi er med på, at der skal mad til - ofte og varieret - i hånd og på ske/gaffel - for at fremme lysten og for at få skruet ned på amningerne. Vi har læst mange af dine svar og gjort snart alt for at følge dine forslag i forhold til emnet, men lige meget synes det at hjælpe.
Har du mon et godt råd til 2 lidt modløse forældre?
Kærlig hilsen
Mor og far
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.