Svar: Adfærd 16 mdr

---

Kære Anemone

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din datter :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge.

Det er helt naturligt, at din datter i en alder af 16 måneder, kan være tilbageholdende overfor nye steder, fremmede mennesker osv. ligesom det er naturligt, at hun ikke forstår meningen med, at du stopper og taler med nogen på gaden, og hun derfor protesterer, vil have dig med og trækker dig af sted. Hun er så lille, at hun ikke forstår, hvad det er at vente, eller tage hensyn til andre, og hun kender ikke dem I møder, så hun synes bare, at det er mærkeligt, at I nu skal stå der - hun vil jo gå rundt, se på ting, opleve verden. Hun er draget af en indre nysgerrighed og udforskningstrang, så hun vil videre og ikke bare stå...

Det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at inddrage hende i samtalen, når I møder nogen, og samtidig forklare din datter, at I lige står og snakker, og at du går med igen om lidt, så hun på den måde gradvist lærer, at det er okay at stoppe og hilse på andre. Men det skal naturligvis ikke tage så lang tid, at hun bliver for ked af det og det hele ender med at gå op i hat og briller, det er vigtigt, at finde balancen mellem at I skal kunne hilse på andre, men at I også er ude at gå tur... Finde balancen mellem at lære hende, at hun godt kan vente, samtidig med at du anerkender, at hun har lyst til noget andet.

Med hensyn til legepladser, så kan det være svært for hende at lege med andre, når hun ikke er ældre end hun er. De fleste børn på din datters alder nyder at se på andre børn, kikke på hvad de andre laver, men de leger ikke sammen. De leger ved siden af hinanden, det der kaldes parallelleg. Først når hun bliver 2-3 år vil hun begynde at lege mere sammen med de andre børn og lege det, som kaldes rollelege, hvor de kopierer de voksne og efterligner den hverdag de oplever. Børn i denne alder elsker f.eks. at lege 'køkken-lege', hvor barnet kokkerer i sit legetøjskøkken og serverer retter fra komfuret. De elsker også at inviterer til kaffeselskab i stuen og stille og roligt udvikler deres rollelege sig. Og i takt med at barnet bliver ældre, udvikler disse lege sig naturligt og får flere og flere detaljer.

Det kan godt være overvældende for hende at være på legepladsen hvor børnene leger meget frit og løber rundt mellem hinanden. Det kan være svært for hende at overskue og samtidig er hun for lille til at lege med de større børn på legepladsen, de leger mere voldsomt, klatrer, gynger, rutsjer, løber mellem hinanden, og det lyder for mig som om, at din datter ikke kan overskue hele den situation.

Det er super fint, at I er gået på legepladsen de sidste mange måneder, for på den måde at gøre stedet genkendeligt og mere trygt for hende, og du må stadig gerne gå forbi. Det lyder som en okay måde at vænne hende til legepladsen på, men måske skal I bare gå forbi, kikke ind og se børnene lege, måske kan du lade hende sidde i klapvognen, suge indtryk til sig, hvor I taler om børnene der leger, og så kan I trille videre. Så hun ikke oplever det som et pres, men hen af vejen måske af sig selv, vil give tegn til at ville ud af klapvognen og ind og lege. Så det er hende selv, der tager initiativet :)

Med hensyn til butikker, så tænker jeg, at du her skal forsøge lidt det samme. Lade hende sidde i klapvognen, som hun er tryg ved og så bevæge jer rundt i butikken, imens hun sidder i sin vogn. Det kan være større supermarkeder eller et bycenter, som I bevæger jer rundt i. Det kan være måden at vænne hende lidt mere til at det er okay at være inden for og kikke på ting, som I kommer forbi. Da hun skriger lige så snart du tager hende ud af vognen, så tænker jeg, at det netop vil hjælpe hende, hvis du ikke forsøger at tage hende ud, men i stedet prøver at bevæge jer rundt steder, hvor hun kan blive siddende og dermed være lidt mere tryg. Og når hun så mærker, at det er okay, så vil hun måske selv gøre tegn til at ville op, ud, gå rundt og kikke lidt, og får på den måde måske lidt mere mod :)

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan du selv virker. Hun bruger dig som et spejl, og derfor har det stor betydning, hvordan du reagerer på hende, når hun virker utryg. Hvis du selv bliver utryg i situationen, så kan du forstærke hendes utryghedsfølelse. Derfor er det vigtigt, at du tager det så roligt som muligt, så hun kan spejle sig i din ro og få fornemmelsen af "når mor tager det roligt, så kan jeg også tage det roligt".

Det er som du selv er inde på en lidt følsom alder, og det kan naturligvis ikke udelukkes, at din datter også er en følsom person. Det skal du naturligvis lytte til og anerkende, og du skal være der, rumme hendes følelser og vise hende forståelse. Men du skal samtidig være opmærksom på, at du ikke kommer til at "ynke" hende. Selvom det kan være godt i denne alder at sætte ord på hendes følelser, så ...

---

---

... er det vigtigt, at du ikke får det gjort på en måde, hvor hun bliver fastholdt i en rolle, hvor "det er svært for hende" eller "hvor hun bliver genert eller bange" eller lignende. Prøv derfor om du kan betrygge hende ved f.eks. at sige "det er okay", "jeg hjælper dig", "kom nu går vi herhen" eller lignende, så du ikke holder fast i at situationen er svær, men prøver at hjælpe hende videre :) Det gør du sandsynligvis allerede, men jeg vil lige nævne det som noget, du også skal være opmærksom på.

Når alt dette er sagt, så fortæller du jo, at din datter altid har haft det svært med mange mennesker, at hun altid har skreget, når I har været et nyt sted, at hun altid har haft svært ved at finde ro i dine arme, og generelt har reageret med uro og gråd, når der har været nye situationer... Og det får mig til at tænke på, om din datter måske har det man kalder for sanseintegrationsproblemer.

Børn med sansemotoriske problemer eller sanseintegrationsproblemer kan have mange forskellige symptomer og jeg vil prøve at beskrive nogle af dem, fordi det måske kan passe på din datter, måske vil du nikke genkendende til noget...

Nogen børn reagerer voldsomt på tøj der strammer, elastikker, vaskemærker, selen i autostolen eller lignende. Ligesom de kan have rigtig svært ved at røre ved mad, svært ved at spise med fingrene eller svært ved at lege med ler og mudder - de kan ikke lide at få fedtede fingre.

De kan også have svært ved berøring, både svært ved at blive rørt ved og også svært ved selv at mærke, hvordan de rør ved andre - de har svært ved at fornemme, hvad der er kærtegn og rart, og hvad der gør ondt. Nogle børn vil reagere med at slå andre, når de går forbi andre, fordi de føler sig presset eller fordi deres grænse er svær for dem selv at fornemme. De føler hurtigt, at andre kommer for tæt på.

Børn med sanseintegrationsproblemer kan ofte have svært ved at fornemme deres krop og kan derfor opleves som hele tiden at være i bevægelse. Deres arme og ben kører på dem hele tiden, selv når de sidder stille, så er de aldrig helt i ro. De virker motorisk meget aktive og urolige. Og det lyder faktisk lidt som om, at du oplever din datter sådan.

---

---

---

Nogle har en særlig stor overfølsomhed for lys, lyd og lugt. Det betyder, at de f.eks. kan reagere voldsomt, hvis flere mennesker er samlet i et lokale, fordi mange mennesker sammen, giver meget uro, mange stemmer og lyde, som er svært at forholde sig til. Mange mennesker sammen, giver også mange lugte - sved, parfume osv. og det kan også være svært. Og mange børn reagerer også på f.eks. at komme i svømmehallen eller komme med ind i et indkøbscenter osv. fordi lyset er skarpt, lydende er voldsomme og f.eks. i en butik, hvor der er grøntafdelinger, fiskeafdelinger osv. så bliver de bombarderet med lugt, lys og lyd på en måde, som de har meget svært ved at kapere. Det bliver simpelthen for overvældende for dem.. Og det kunne faktisk også godt lyde som noget I oplever hos jer :)

Nogle børn har en dårlig balance og vil ikke klatre op, vil ikke gynge og bryder sig i det hele taget ikke om at være i bevægelse og "vuggende" tilstand. De kan blive dårlige, føle sig svimle, få kvalme osv. når man placerer dem højt eller sætter dem på en gynge, så det at lege som andre børn, måske synes er sjovt, det bryder de sig slet ikke om og vil naturligt protestere imod....

Der er ergoterapeuter og også fysioterapeuter der har specialiseret sig i netop disse børn og som privat tilbyder sansemotorisk træning. Hvis du tænker, at det kunne være en hjælp for jer, så kan du undersøge mulighederne, der hvor I bor. Du kan også prøve at kontakte kommunen, og høre, hvad muligheder de tilbyder. Det er tænkeligt, at der er ansat en børnefysioterapeut i jeres kommune, som kan hjælpe jer videre, og hvis ikke, kan I søge privat...

Sansemotorisk behandling kan f.eks. bestå i at lave specielle børsteøvelser, hvor man bruger en special børste til at børste på barnets krop - man gør det på en bestemt måde. Det er blandt andet med til at give barnet en større kropslig fornemmelse. Behandlingen kan også være at udfordre barnet . Det kan man gøre på forskellig måde, f.eks. ved at lade barnet gå igennem en forhindringsbane. Det kan også være at udsætte barnet for forskelligt lys og lyde - på en stille og rolig måde, som tager hensyn til barnet. De fleste børn oplever træningen som en leg, og synes det er sjovt, selvom de naturligt også vil blive udfordret og grænser blive brudt.

Jeg tænker, at noget af det du nævner - at hun altid har virket motorisk urolig, at hun har meget svært ved at skifte situation, at hun har svært ved når andre nærmer sig hende, svært ved mange mennesker samlet på et sted, mange lyde, lys osv. måske alt sammen handler om, at hun har nogle sansemæssige udfordringer... det kan du i hvert fald overveje :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke med jeres dejlige datter fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---