Svar: Antal dagslure og kunne sove igennem?
Hej med dig
Din datter er stadig så lille, at du ikke kan forvente nogen fast rytme endnu. Du er nødt til at være lidt fleksibel og det er helt alderssvarende, at hun nogle gange tager en kort lur på kun 1/2 time, og andre gange tager en lang lur på et par timer. Det må hun gerne, så længe hun samlet sover det, som hun har behov for, og det lyder det til :)
Nogle børn sover i 2 måneders alderen 4 lure dagligt, andre børn sover 2 lange lure - og der kan sagtens være forskel fra dag til dag, hvilket er helt normalt. Det betyder også, at hendes vågenperiode kan variere i længde. Nogle gange vil hun måske kunne være vågen i et par timer, før hun er parat til at sove igen, andre gange vil hun kun kunne være vågen i 30.40 minutter, før hun igen virker putteklar... En god tommelfingerregel er dog, at hun ikke bør være vågen i mere end 2 timer af gangen, så skal hun tilbydes mælk og puttes igen.
Din datter sover op til 5 lure i løbet af dagen, og hvis hun trives med dette, så er det helt okay. MEN, du skal prøve at vurdere, hvordan hun virker, når hun vågner. Hvis hun vågner efter 30 minutter og virker ked af det, pylret og stadig træt, så vil det være en god idé, at du prøver at få hende til at sove et lidt længere søvnstræk. Og på den måde vil antallet af lure måske blive lidt mindre :)
Du skal som udgangspunkt putte hende, når hun virker træt, og ikke holde hende vågen imod hendes behov og signaler. Men samtidig skal du også prøve at lægge mærke til det, der kaldes bevidsthedstadier, for børn har lidt forskellig måde at vise træthed, lyst til at pludre, lege osv. på:
Stille årvågenhed: Er der hvor din datter ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Hun ligger helt stille, følger med øjnene, men uden at dreje sit hoved.
Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, hun kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at hun har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at hun har behov for at sove.
Gråd: Hun begynder at græde, hun har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke, at hun nu er ved at være sulten. Måske vil hun gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk hun har fået bundfælle sig.
Døsig: Når hun er træt og har brug for at blive puttet. Tegnene på døsighed kan man ofte også se lige der, hvor hun er ved at vågne lidt op fra en lur. ...
... Hun bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, hun rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i, og hun ruller med øjnene. Det er i denne periode, at hun skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte hende på dette tidspunkt, så giver du hende mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.
I den dagsplan du sender nævner du kun amning aften og nat. Jeg går ud fra, at hun også ammes mange gange i løbet af dagen - og det vil generelt være en god idé, hvis du ammer hende som en fast del af putteritualet. Det vil være med til at sikre hende en længere søvn, og amningen hjælper hende også med til at koble fra, så hun netop bedre kan finde roen og overgive sig til søvnen :)
Derudover er det en god idé, hvis du kan begynde at indføre lidt faste rutiner omkring søvn og putning. Det vil ofte være de ting, som du sikkert allerede gør. Det kan være at du skifter hendes ble, tilbyder hende mælk, putter hende i sovepose, svøber hende eller lignende, måske tilbyder lidt mere mælk, og derefter lægger hende fra dig, evt. med en sut og putter hende stille og roligt ned i lift eller seng... Jo mere genkendelighed, jo mere tryghed.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til at sove igennem, så er det en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten, at hun får tilstrækkeligt med mælk hele dagen igennem og også om aftenen. Og med den alder hun har, er det faktisk vigtigt, at du ammer om natten, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin. Det er således med til at opretholde din mælkeproduktion, hvis du ammer om natten, og det er derfor ikke ønskeligt, at hun sover hele natten uden at blive ammet... :)
Men hun må gerne sove 3-4 timer, hvis hun kan, så hun f.eks. bliver ammet kl 23.30, 03 og 06.. Det vil være at sove igennem i denne alder. Og de fleste børn har faktisk brug for amning midt nat, indtil de er omkring 6 måneder gamle. I takt med at hun i 6 måneders alderen spiser skemad flere gange dagligt og også drikker vand af kop, så kan man begynde at trappe ud af amningen om natten. At sove igennem i 6 måneders alderen vil være at sove f.eks. 5-6 timer uden mælk, f.eks. fra kl 23.30 til 05...
Hvis du er opmærksom på at amme hende efektivt hele dagen igennem og lader hende fylde sig ekstra op i løbet af aftenen, så kan du måske godt være heldig, at hun kan sove 3 timer i stedet for kun 2 timer af gangen om natten. Men det kan også være, at hun lige nu netop søger brystet hyppigere om natten, fordi hun på den måde forsøger at få sat din mælkeproduktion op...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
Viden om børn:
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.