Svar: Vores søn hører ikke efter - 4 år, 11 mdr.

---

Kære Lukas' mor

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

For de fleste forældre, er det meget frustrerende, når børn ikke hører efter. Det er noget vi vægter meget højt - og det er et eller andet sted naturligvis også vigtigt, at vores børn hører hvad vi siger og til en vis grad retter sig efter det.. MEN børn er også deres egne, og har deres egen mening, egen vilje, egen personlighed - og børn er nødt til at ville noget andet end os, for netop at udvikle sig selv. De er ikke små kopier af os, de er deres egne, og det er vigtigt, at vi respekterer dette.

Det er meget vigtigt, at I undgår magtkampe. Når I har travlt i hverdagen, når I har en fast plan for, hvad der skal ske, i hvilken rækkefølge, hvornår og hvordan, så opstår der naturligt konflikter. Det er f.eks., når jeres dreng skal tage tøj på, have børstet tænder, skal vaske sine hænder osv. Og det er netop de tidspunkter, hvor jeres overskud måske ikke er så stort, at I glemmer at lytte til ham, ikke ser hans behov - og derfor bliver det til en konflikt. En konflikt kan f.eks. se således ud:

Forælder: "Tag din jakke på!"
Barn: "Jeg vil ikke!"
Forælder: "Tag så den jakke på!"
Barn: "Jeg vil ikke!"
Forælder: "Tag så den jakke på, hvor mange gange skal jeg sige det til dig! Det er da uroligt med dig, kan du da ikke bare...".

For dig er det helt naturligt, at tage jakke på. Vejret er blevet dårligere, det er koldere nu, de regner - og så skal jakken på. Måske forklarer du overfor Lukas "jamen du bliver syg, hvis ikke du har jakke på". Men han har ikke noget forhold til dette, og ingen fornemmelse for, hvorfor sygdom er problematisk.

Du skal prøve at huske og overveje dette:

- To mennesker, to viljer. Når der opstår magtkampe, er det ofte, fordi du og din dreng vil noget forskelligt. Derfor er det en god idé at gennemtænke situationen, ud fra hvad du vil og hvad Lukas gerne vil.

- Kan Lukas få lov? Er der nogen grund til, at det ikke kan blive, som han gerne vil. Måske kan I finde et kompromis. Når man f.eks. skal have tøj på, børste tænder osv. så kan han måske gøre det i en anden rækkefølge, end I synes...

- Flyt fokus. Hvis konflikten handler om at få jakke på, så prøv at have fokus på, hvad der skal ske, efter at jakken er kommet på og sæt fokus på det i stedet. "Hvis du skynder dig at tage jakken på, så kører vi på legepladsen".

- Lukas er nødt til at ville noget andet end jer. Hvis han skal udvikle sin selvstændighed og finde ud af, hvem han selv er, så er han nødt til nogle gange at ville noget andet end du/I vil. Han er nødt til at være uenig med jer.

- Du har ansvar for situationen. Det er jeres ansvar at sørge for, at der ikke er en kamp mellem jer, men at I mødes ligeværdigt og med gensidig respekt. Kun på den måde får Lukas styrket sit selvværd og dermed følelsen af at have værdi. Han er ikke igang med at føre en krig med jer (eller børnehaven), han er godt igang med at udvikle sig, får efteringer og lære. Det tager tid, og det kræver omsorg, forståelse og masser af kærlighed fra jeres side.

Og trusler dur ikke! "Hvis du ikke børster tænder, får du ikke godnathistorie" - det går ikke at sige sådan. Trusler får ham til at føle sig forkert, og det påvirker hans selvværd. Det samme gør det, hvis I råber af ham eller ignorerer ham.. Han vil begynde at tvivle på sig selv og vil begynde at kunne føle, at det var lidt bedre, vis han var mere ligesom dig eller en anden. Han vil føle, at andre er lidt bedre, lidt sødere, lidt dygtigere end han ...

---

---

... er - og det er ikke nogen rar følelse...

Når man er 4-5 år gammel og har fået en lillebror, så er det nogle gange svært at være til, fordi det kan være svært at være den ældste. For når man er ældst, så skal man også være fornuftig. Men nogle gange har man ikke lyst til at være den store og fornuftige, nogle gange har man lyst til at være den lille og derfor vil Lukas nogle gange fjolle rigtig meget, løbe væk fra jer, virke til ikke at tage jer alvorligt.. han ser hvordan I og andre pludrer, griner, leger osv. med lillebror, og han har også lyst til at være lidt lille... Han mærker naturligt, at der er forskel på, hvad I forventer af ham, og hvad I forventer af lillebror, og det er svært for ham at mærke denne forskel.

Det betyder naturligvis ikke, at I ikke gerne må have forventninger til ham, det må I meget gerne, Men det er vigtigt, at I i hverdagen forsøger at vise ham, hvad der gør ham til noget særligt. Han har brug for at mærke, hvad det er han kan, som lillebror ikke kan. Han har brug for at du i hverdagen sætter direkte ord på alt det han kan og det dejlige han giver dig/jer. Det er vigtigt, at han hører, når han gør noget særligt, som man kun kan, når man er knap 5 år gammel... han har brug for at vide, hvad du særligt elsker ved ham.

Vær opmærksom på, om du nogle gange snakker for meget. Det har vi voksne lidt en tendens til, og børn har svært ved at overskue lange sætninger og mange spørgsmål. Og ofte ved han godt, hvad det er, du forventer, at han f.eks. skal tage tøj på. Så i stedet for at du igen og igen siger "tag så det tøj på", "hvorfor tager du ikke tøj på?", "det er altså vigtigt, at du tager tøj på nu, ellers kommer vi for sent og hvis vi kommer for sent så..." så kan du nogle gange bare sige "skal jeg hjælpe dig med blusen", "så må du gerne tage bukserne på" eller bare sige "bukserne, skat".

---

---

---

Nogle gange kan du faktisk også godt spørge ham, om han hører hvad du siger - i stedet for at du bare råber højere og højere, så prøv at sætte dig ned, kom i øjenhøjde, og læg en hånd på ham, skab øjenkontakt og fysisk kontakt - og så spørge ham f.eks. "Har du hørt, hvad jeg bad dig om?" - stille og roligt, uden at råbe...

Det kan også være, at du nogle gange skal være lidt mere tydeligt i din kommunikation. Hvis du f.eks. ofte siger noget ala: "Du skal gå i bad nu", "nu skal du altså gå i bad", "du skal gå i bad, når jeg beder dig om det" osv. så det bliver du, du, du. Det giver ham ikke lyst til at gå i bad, fordi han føler sig kommanderet med, men det er også svært for ham at fornemme, hvor din grænse går - og at du faktisk mener det du siger, så det kan gøre, at han løber rundt, leger osv. mere end han måske ville gøre, hvis du startede dine sætninger med "jeg". Hvis du formulerer dig med et "jeg" og f.eks. siger "jeg vil gerne have, at du går i bad nu", så bliver det tydeligt for ham, at det er det du forventer nu. Og hvis du så samtidig har øjenkontakt med ham, rør ved ham og taler til ham stille og roligt og med respekt, så vil han måske gå i bad, eller I kan lave et kompromis, så I begge føler jer hørt og lyttet til.

Jeg vil anbefale dig rigtig meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den er der også et kapitel som hedder "At lære dit barn at høre efter", hvor de råd jeg har givet her, står meget mere uddybet. Derudover kan du læse meget mere om, hvordan du kommunikerer tydeligt, skaber selvværd, finder alternativer til trusler og skæld ud og meget mere :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---