Svar: Dreng som er bange for mange ting + sengevæder

---

Kære A´s mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din dreng :)

Det er naturligt at børn i løbet af deres udvikling og i takt med, at de vokser op, har perioder, hvor de er bange for forskellige ting. De kan være bange for fremmede, de kan være bange for mørke, bange for hunde, tordenvejr eller de kan præstationsangst. Det kan være generede i en periode, men det er ofte ikke noget, der hæmmer barnet eller familien i hverdagen.. og det er faktisk netop dette man skal medtænke - er barnets angst på en måde, hvor det begynder at påvirke hverdagen? Er det på en måde, hvor I begynder at indrette jer efter den angst jeres dreng har....

Og det lyder faktisk lidt som om, at det er ved at være tilfældet hos jer. Jeres dreng er bange for flere og flere ting, han er bange for at bevæge sig rundt i jeres lejlighed, tør ikke gå på toilettet selv, begynder at blive bange for ting han ser, motiver på håndklæder osv. Og jeg synes faktisk, at I skal tale med jeres læge omkring det.

Når børn bliver bange, så er det ofte over ting, som vi voksne har svært ved at forholde os til. Det virker harmløst på os... det er svært at forstå, hvorfor han ikke kan gå på toilettet selv, det er jo bare lige ind på den anden side af væggen og han kan jo kalde, så kommer I.. men for ham er det voldsomt ubehageligt...

Jeg tænker, at det vil være en god idé, hvis I kan prøve at tale lidt med ham om, hvad hans angst handler om - og naturligvis på en måde, hvor I ikke nedgør ham eller nedgør de følelser han har. Det er okay, at han er bange, men det er vigtigt at finde ud af hvorfor, så I kan hjælpe ham, hjælpe hinanden... :)

Er han bekymret for, at der skal ske noget med ham selv, som vil adskille ham fra jer? Er han bekymret for, at der skal ske noget med jer, hvis I ikke er sammen? Er han generelt bange for at være alene, eller utryg ved når I går - f.eks. når I afleverer ham i børnehave? Kan han lege i haven eller i gården, hvor I bor, uden at I er der - kan andre børn det? Hvordan oplever de ham i børnehaven, virker han også angst der? Det er vigtigt at finde ud af, om han f.eks. har en reel separationsangst eller om det snarere er et behov for at mærke, at I stadig er der 100 pct for ham. Måske føler han, at I prioriterer lillesøster meget og måden at sikre sig jeres opmærksomhed er ved at få jer med, når han går nogen steder.. Det tror jeg ikke ud fra dine breve og måden jeg oplever jer på, men det er I nødt til at overveje :)

Børn i A´s alder elsker at føle sig som en del af fællesskabet, og de kan godt lide at blande sig, når de voksne snakker. Han vil sandsynligvis gerne snakke "voksensnak" og spørger ind til, hvad I ler af, taler om osv. fordi det er vigtigt for ham at følge med og føle sig som en del af det, der foregår. Når han helst vil være, hvor I er, så kan det derfor også godt handle om, at han netop i kraft af sin alder begynder at synes, at det er interessant at følge med i de voksnes verden.

Det kan også være en god idé at tale med ham om, hvad der er fantasi, og hvad der er virkelighed. Når han bliver bange for motiver på håndklæder, skorstene osv. hvad handler det så om? Løber fantasien af med ham, hvad forestiller ham sig? Nogle gange er fantasien jo langt værre end virkeligheden, så det er en god idé at I taler med ham om ting i hverdagen, som han måske kan være bange for. Det kan også være en god idé at tale med ham om, hvad han ser af serier, hvad I læser af ...

---

---

... bøger og hvad de læser højt i børnehaven. Børn i jeres drengs alder er ofte meget konkret tænkende, og de kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed...

Nogle gange kan det også være en god idé at tale med dem om netop virkeligheden. mange børn på A´s alder kan f.eks. blive meget bange, når de hører en ambulance, brandbil eller lignende komme kørende med udrykning.. Og det kan jeg naturligvis godt forstå, det larmer meget, og det er ubehageligt at tænke på, at nogen er i nød... men det gør jo netop udrykningssirenerne til en god lyd, fordi det viser, at hjælpen er på vej... Så nogle gange kan det også hjælpe barnet, at vi sætter nogle beroligende ord på det de er bange for, vender det til noget positivt, hvis I forstår, hvad jeg mener :) Og måske er det nødvendigt i forholde til f.eks. skorstene.. måske er han bange for, at der kan gå ild i et hus via skorstenen, og skal have at vide, at skorstene netop er til for fjerne røg og sikre god ventilation (eller hvad man nu kan sige, som kan berolige).

Der findes en bogserie fra Dansk Psykologisk Forlag til børn i alderen 4-8 år. Her er blandt andet bogen "Jeg tør bare ikke", som netop handler om børn og angst. Der er forslag til, hvordan jeres dreng kan arbejde med sin angst, og hvordan du som forælder kan hjælpe... Den er skrevet af Käte From og Rikke Mølbak.

Med hensyn til vandladning om natten - så er det helt normalt at børn bliver renlige om dagen før de bliver det om natten, og det lyder faktisk som om, at jeres dreng også stadig har lidt svært ved det om dagen.. Det er synd, hvis han tisser i bukserne 3-4 gange om ugen, og det er vigtigt, at I taler med børnehaven om at de fortsat skal hjælpe ham ud på toilettet, før det går galt... Måske har han brug for en ble om dagen, ikke fordi han skal tisse i den, men fordi den kan fungere som en sikkerhed. Og samtidig er det en succesoplevelse at have tørre bukser, det er altid et nederlag at tisse i bukserne, så det gør ikke noget godt for ham :)

Med hensyn til ufrivillig natlig vandladning, så kan der være flere årsager til dette:

Det er f.eks. arveligt, så hvis far eller du har haft problemer med at tisse i sengen om natten, da I var børn, så kan det gå i arv til jeres børn nu.

---

---

---

Det kan også skyldes hormonmangel. Det at holde sig om natten styres af et hormon, der hedder ADH, og nogle børn er lidt senere om at udskille dette hormon, og derfor længere tid om at kunne holde sig om natten.

Nogle børn har en lille blære, som ikke kan rumme den mængde urin, som barnet producerer om natten, og når blæren "løber over", så tisser barnet i sengen.

Og så sker der også nogle gange det, at der ikke bliver sendt besked fra blæren til hjernen om, at den er fuld. Barnet sover så godt, at hjernen ikke registrerer tissetrangen, og derfor tisser barnet i sengen...

Det er altså ikke noget, som jeres dreng kan gøre for, og ikke noget han selv kan styre, og sandsynligheden for, at det vil hjælpe ham at følge ham på toilettet om natten på nuværende tidspunkt er ikke ret stor. Det lyder som om, at han generelt skal have lidt mere tid, hjælpes via faste toilettider om dagen, så han begynder at kunne holde sig der, og derefter kan I så se, hvordan det går om natten.

Hvis han stadig tisser i sengen omkring skolestart, så vil det være en god idé at tale med lægen omkring det.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - og sender et knus med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---