Svar: Blendet mad eller ikke?

---

Hej med dig

Tak for dit brev - det er rigtig godt du skriver og uddyber, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig omkring det hele :)

Først - det er en rigtig god idé at I taler med lægen. Jeg er ikke lægeuddannet, men er sundhedsplejerske og derfor bør I som udgangspunkt følge lægens råd og vejledning. Når det er sagt, så er der dog ikke nogen der siger, at I ikke kan få en second opinion fra en anden læge, hvis I er i tvivl om nogen af de anbefalinger jeres læge giver jer.

Ciproheptadine - er så vidt jeg kan finde ud af et antihistamin, der normalt bruges til at behandle allergiske reaktioner, især høfeber. En af bivirkningerne ved dette præparat er at det øger appetitten, og nogle gange vælger man at udnytte denne bivirkning f.eks. til børn, der ikke spiser nok eller som tager for lidt på. Jeg har dog ikke umiddelbart kunne finde evidens for virkningen af dette - og jeg ved ikke, om det er noget man normalt ville anbefale i DK, det er ikke noget, jeg har hørt om før. Derfor vil jeg umiddelbart være lidt påpasselig med at give det til jeres dreng - og som sagt drøfte det med lægen igen.

Tommelfingerreglen for børns vægtøgning er, at barnet helst skal fordoble sin fødselsvægt inden for de første 6 måneder og tredoble sin fødselsvægt før 1 års alderen, og det lyder det som om, at jeres dreng har gjort - eller næsten har gjort. Men for at vurdere hvorvidt han føler sin kurve og vurdere hvilken vægt- og længdepercentil han ligger på, så er du nødt til at sætte alle hans fødsels- og længdemål ind i WHO´s kurve. Du kan på medlemssiderne her, gå ind i "livets bog" og indtaste alle hans mål fra fødslen og til nu - så kan du (og jeg) se, hvordan han ligger :)

Det lyder som om, at han er blevet fulgt en del - du nævner, at han blandt andet har fået skannet sit hoved, fordi han havde en meget åben fontanelle, og de fandt en cyste, men har sagt, at alt er okay. Har han fået D-vitamin tilskud siden han var 2 uger gammel? Det er vigtigt med D-vitamin blandt andet for at styrke hans knogler...

Du fortæller, at han har været syg med lav feber 2-3 gange - og der har været tale om forkølelse. Det lyder meget fint og ikke på nogen måde alarmerende eller problematisk. Mange børn har haft både mellemørebetændelse, lungebetændelse og lignende, når de er 17 måneder gamle.. så han har ikke være meget syg.

Mange børn får også problemer med maven i forbindelse med opstart med skemad og overgang til familiemad. Det kan være svært for børn at fordøje den fastere mad i begyndelsen. Med den alder jeres dreng har nu, så vil det være rigtig godt, at han spiser så varieret som muligt af både kød, fisk, grøntager, frugt, bær, ligesom han også meget gerne må få en variation mellem kartofler, ris og pasta.

Det er godt, hvis I tilbyder ham fiberholdig kost, men ikke alt for mange fibre.... Varier meget gerne mellem fuldkornspasta og fuldkornsris og de lyse, hvide typer. Og når du vælger brød, så vælg brødtyper, som har et højt indhold af fibre, men ikke indeholder for mange hele kerner. For at få virkning af kernene og deres indhold af fibre, skal jeres dreng kunne tygge kernerne godt. Hvis han ikke kan dette, så får han ikke glæde af kernerne, og derudover kan de give ham tynd mave og komme hele ud igen.

Det samme gælder f.eks. råkost, altså rå grøntager - det er meget svært for ham at fordøje, giv ham i stedet stadig kogte grøntsager i hverdagen. Og ja - du må meget gerne mose grøntager til ham. Faktisk vil det være rigtig godt, hvis du f.eks. moser grøntsager med lidt sovs og så giver ham lidt mad i stykker ved siden af - kartofler moses med sovs og frikadellen spises i stykker, så han får begge dele.

Han skal ikke have "blendet mad", med den alder han har. Det er vigtigt for hans lyst til at spise, at han kan se, hvad han spiser og at maden ser appetitlig ud. Hvis maden blendes, så bliver det hurtigt til en gråbrun masse, som ikke virker særlig interessant. Når du serverer maden adskilt, så har du mulighed for at variere smagen undervejs i måltidet og vænne ham til forskellige smage, samtidig med, at maden ser langt mere appetitlig ud, når man medtænker farvevariation i fødevarerne... Men det vil være rigtig godt, at du moser noget af hans mad, ligesom han stadig meget gerne må få grød f.eks. om morgenen og som godnatmåltid. Yoghurt lyder han også til at være glad for, og det er rigtig fint, at han således stadig får noget med en ske - men ved siden af, skal han spise mad med gaffel og også have lov til at spise med fingrene, og dermed spise mad i stykker :)

Du må også gerne lave retter, som er lidt mere mosede naturligt - det kan f.eks. være retter som "boller i karry", "kartoffelmos og millionbøf", "lakselasagne", "alm. lasagne", gryderetter af forskellige slags... Det vil han sikkert synes godt om, og det kan let spises med en ske eller gaffel.. Måske vil han også kunne lide forskellige slags suppe...

Det er helt okay, at du hjælper ham med at spise, når han nogle gange bliver træt, mister overblikket og afledes af andre ting. Du må gerne hjælpe ham med at holde fokus på, at det er spisetid - men hvis han gør tegn til, at han ikke vil have mere, så skal du naturligvis acceptere dette :)

Og ja, det er en god idé, at I IKKE bruger legetøj ved bordet. Det er bedre, at du gør maden interessant ved at medtænke forskellige fødevarer, forskellige smag, forskellige farver, forskellig lyd, forskellig konsistens...

Med hensyn til hans overskud og humør, så lyder beskrivelsen af jeres dreng rigtig fin og alderssvarende. Det er helt naturligt, at han gradvist er begyndt at protestere mere i hverdagen, både over bleskift, tøjskift, måltiderne osv. Det hører alder og udvikling til. med hensyn til ...

---

---

... middagsbordet og lyst til at spise, så kan I måske nu så småt begynde at lade ham selv sætte sig til bords, når det er spisetid. De fleste børn kan omkring 18 måneders alderen begynde at undvære bøjlen på deres høje stol og kan således med en støttende hånd selv kravle op på sædet, via fodpladen. Det kan øge lysten til at spise og lysten til at sidde ved middagsbordet, hvis man selv kan sætte sig der... :)

Det er helt naturligt, at han har svært ved, når I siger nej. Han er igang med at udvikle sin selvstændighed og viser mere og mere egen vilje, og det er derfor ikke rart for ham, når han mærker jeres modstand, når han mærker, at I vil noget andet end han vil. Når han bliver frustreret og fortvivlet, så kører hormonerne rundt i kroppen, blandt andet adrenalin. Og det virker lidt som ild - hvis man puster til det, så blusser det op, hvis man tager det roligt, så går det ud...

Derfor er det bedste du kan gøre at lytte til ham. Du skal prøve at finde ud af, hvad det er han bliver så fortvivlet over, ked af eller vred over. Måske kan du hjælpe ham, fordi han stadig er så lille, at han ikke selv kan. Det kan være maden, der falder af skeen, eller skoene han ikke kan få på fødderne. Så hjælper du ham med det "såå skat, driller skoene, nu skal mor hjælpe dig" og så går det over.

Andre gange kan du måske ikke finde en grund, men det er stadig vigtigt, at han føler, at du lytter til ham og prøver at forstå ham. Det er vigtigt, at han fornemmer, at du er der, at du gerne vil hjælpe, og at du tager det roligt, når han ikke kan tage det roligt. Du skal vise ham, at du kan rumme ham og de store følelser, som han har - han spejler sig i dig, så når han mærker og ser, at du tager det roligt, så bliver han naturligt også selv mere rolig.

Han er rigtig godt igang med at udforske verden og forsøger dagligt at finde ud af, hvordan verden omkring ham fungerer. Herunder undersøger han naturligt ting, men han undersøger også jeres reaktioner på det han siger og det han gør. Og han oplever verden med alle sine sanser - og derfor er det naturligt ekstra udfordrende at bo i et land og være på ferie i et andet land. Det giver ekstra mange stimuli og ekstra meget at forholde sig til, og det kan og vil naturligt gøre ham ekstra træt - og overskuddet derfor naturligt mindre. Det er sandsynligvis derfor du oplever, at der er en sammehæng mellem dårlig søvn, mindre appetit og det at I rejser meget i perioder.

Det betyder dog ikke, at I ikke kan rejse til Danmark og besøge familien her, og I har også haft en fast base her, så det lyder som om, at I har gjort hvad I kunne. Men det er naturligt stadig lidt svært for ham, og det skal I naturligvis anerkende :)

Med hensyn til at slå hovedet ind i ting, så kan dette naturligvis godt hænge sammen med, at han har svært ved at overskue hverdagen under rejser, men det kan også godt hænge sammen med, at han måske har oplevet, at han får en særlig reaktion fra jer, når han gør det. Netop fordi han jo nu er igang med at finde ud af, hvad det han gør, gør ved andre...:)

Ofte sker det i en konflikt, hvor du f.eks. har sagt nej eller hindret ham i noget, som han gerne vil - og så bryder hans verden sammen, han bryder sammen rent fysisk, falder sammen i kroppen, sparker, vrider sig - og slår hovedet i gulvet...

---

---

---

Det er også normalt at børn, når de er trætte, kan finde på at slå sig selv eller hive sig selv i håret eller lignende, og at de, når de bliver vrede og frustrerede også kan finde på at slå sig selv, eller vrider deres krop, sparker osv. - ofte kommer der en fysisk reaktion på, at barnet mangler ord. Han kan ikke sætte ord på sine følelser og derfor reagere han fysisk.

Det kan også nogle gange blive til en leg, hvor han gør det, afventer jeres reaktion og så gør det igen og igen. Lidt ligesom, hvis I beder ham vise, hvor stor han er eller lignende og han så gør det, så kan det "at slå sig selv" godt blive en leg, der går ud på at "når jeg slår mig i hovedet, så får jeg den her reaktion og det er spændende at undersøge...".

Når det sker, så er det for det første vigtigt, at du sikrer, at han ikke kommer til skade. I første omgang vigtigt, at I forsøger at forhindre at det sker. Han må ikke banke hovedet ind i væggen eller ned i gulvet, det kan skade ham, og I er nødt til at sikre, at han ikke skader sig selv.

Hvis han alligevel når dertil, hvor det sker, så prøv at aflede ham. Få ham væk fra at slå sig selv, ved at gøre andre ting mere spændende. Tag ham væk fra situationen, tag ham på skødet, læs en bog, kør med en legetøjsbil, tag ham op og dans med ham, syng for ham eller lignende, så han afledes og kommer væk fra det han er igang med.

Hvis han slår sig selv, når I f.eks. sidder med ham, så giv ham noget i hånden, giv ham en klud at holde i, og hold ham i jeres favn og lad ham mærke jer. Giv ham masser af fysisk kontakt og nærhed, lad ham mærke at I er der - uden at han behøver slå sig selv, for at få opmærksomheden.

Og nogle gange kan det også være rigtig godt, hvis I kan lege lidt voldsommere lege med ham, tumle med ham, kilde ham osv. så han virkelig kan mærke sig selv og mærke sine grænser. Børn der slår sig selv, kan nogle gange godt have svært ved at mærke sig selv og deres egne grænser, og derfor er det godt, hvis I hjælper ham med dette, netop ved at give ham masser af fysisk kontakt og lege lidt vildere lege :)

Til sidst vil jeg lige nævne, at børn også nogle gange slår sig selv i hovedet, fordi de har ondt i ørerne. Derfor kan det være en idé også at få tjekket hans ører :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre og at jeg er kommet nogenlunde rundt omkring alle dine spørgsmål :)

Rigtig meget held og lykke - og rigtig god weekend, når I kommer så langt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---