Svar: Mistrivsel i vuggestue? - 10 mdr.

---

Kære mor til lille V

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din lille dreng - jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Der er ingen tvivl om, at det er meget svært for V at blive afleveret i vuggestuen, og svært for ham at skulle være uden dig i løbet af dagen. Og der er her flere ting som spiller ind.

Det ene er hans alder. Det er faktisk en rigtig svær periode lige nu. Han er i separationsfasen, som ofte mærkes tydeligt i især 8-10 måneders alderen. I denne alder øver jeres dreng sig på at adskille sig fra mor og far. Han begynder at kravle, rejser sig ved tingene, og i jeres tilfælde er han også begyndt at tage sine første skridt. Rent motorisk begynder han altså at kunne øge den fysiske afstand mellem jer.

Og for at kunne adskille sig/separere sig, så er han nødt til at føle sig ekstra knyttet til. Derfor vil han i denne periode have behov for ekstra fysisk kontakt og nærhed. Han vil have behov for at sidde lidt mere på skødet, studere verden fra jeres trygge favn og han vil virke mere "morsyg" - jeg vil helst kalde det "morglad", fordi han har ekstra behov for at mærke, at du stadig er der for ham. Han har brug for at få sit mor-depot fyldt rigtig godt op, så han har noget at tære af, når I ikke er sammen.

Fra at have siddet på dit skød, så har han siddet ved dine fødder, siddet på et tæppe på afstand af dig, og nu begynder han at bevæge sig længer og længere væk. Hele tiden kommer han tilbage, skal lige have et lille kram, skal lige tankes op med lidt mod, før at han atter tør bevæge sig ud i verden igen. På samme måde kan du tale med ham, berolige ham lidt på afstand, så nogle gange kravler han væk fra dig, men vender sig og kikker på dig, tjekker op på, at du er der og du siger "hej skat, jeg er lige her, kravl du bare videre" og så kravler han af sted igen, tryg ved at han ved hvor hans base befinder sig, så han kan søge dig, hvis han alligevel skulle have brug for dig...

Ofte vil han i denne alder kunne græde, hvis du går i køkkenet og lader ham være alene i stuen, eller hvis du går på toilettet uden ham. Han forstår ikke, hvor du går hen. Han kan ikke forholde sig til, at du er lige på den anden side af væggen. Han kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke, om du kommer tilbage om 3 minutter, 3 timer eller 3 dage, han mærker bare, at du forsvinder... Når han ikke kan se dig, så føler han sig naturlidt forladt og alene, og han har derfor rigtig meget brug for at mærke dig, blive løftet op, krammet og holdt om, fordi han på den måde føler sig sikker og tryg...

Og desværre så falder denne alder sammen med hans start i vuggestue - som det gør for rigtig mange børn, og det er faktisk med til at gøre vuggestuestarten lidt svær...

Derudover, så vil det være rigtig godt, hvis du kan lave en aftale med vuggestuen om, at det er den samme pædagog, som du afleverer ham til. Han har brug for at knytte sig til en pædagog af gangen, han har brug for at vide, at når du går, så tager netop denne pædagog sig af ham. Og det vil være rigtig godt, hvis du kan aflevere ham direkte i favnen på denne pædagog, så hun/han tager sig af din dreng, søger for at vinke farvel og hjælpe ham videre, imens du så går ud af døren. Ved at aflevere ham i favnen på pædagoen, så signalerer du, at "nu går mor og xx tager sig af dig", så han mærker, at du er helt tryg ved denne person.

Det er vigtigt, at du ikke sniger dig væk, men at du vinker farvel. Det er også vigtigt, at du ikke trækker tiden unødigt ud, når du skal gå. Hvis du vægrer dig mod at gå, så mærker han det. Han vil mærke din usikker hed og hvis du er utryg ved at aflevere ham, så vil han være utryg ved at være der. Derfor spiller det også ...

---

---

... ind, at du fortæller, at du egentlig ikke har det særlig godt med at aflevere ham...

Du fortæller, at du er præget af, at du ikke kan have ham hjemme, som du gerne ville - og det har naturligvis ikke gjort det lettere for dig at aflevere ham, når han så har været så ked af det, det er med til at forstærke din skyldfølelse.. det forstår jeg godt. Men det er vigtigt, at du forsøger at aflevere ham med glæde og tillid til, at de kan passe ham og tage sig godt af ham, fordi han spejler sig i dig og i de følelser du har. Så jo mere roligt, glad og overskudsagtig du er, jo bedre vil det være.. jo dårligere du har det med afleveringen, jo sværere bliver det for jer begge...

Nogle gange kan det være en fordel at lade far tage over i en periode, så far afleverer. Det kan give en helt ny situation og bryde den utryghed, som I måske er havnet i...

Det er også en god idé, hvis du kan forsøge at give ham nogle lidt længere dage i vuggestuen, forstået på den måde, at det vil være rigtig godt, hvis han oplever både at spise der, lege der og sove der... Det er vigtigt, at han oplever, hvordan dagen er skruet sammen - netop fordi han ikke kan klokken, så hjælper rutinerne om dagen ham til at finde ud af, hvad der sker, og hvornår du kommer tilbage og henter ham. Hvis du afleverer ham på meget forskellige tidspunkter, og han nogle dage kun er der få timer, så kan det være svært for ham at tage rigtigt del i dagen. Hvis han vænnes til at du f.eks. henter ham efter 3 timer hver dag, så kan du risikere, at han sidder og spejder mod døren fordi han forventer, at du vil komme ind, hver gang døren går op...

Derfor kan der lige nu, hvor han skal vænnes til dagligdagen i vuggestuen være noget fornuftigt i at aflevere ham til samme tid om morgenen og hente ham til nogenlunde samme tid hver dag, så han lærer rutinerne og kende, så dagen bliver genkendelig for ham og så han ved, at du f.eks. altid kommer og henter ham, når han har sovet til middag eller sidder og spiser eftermiddagsfrugt...

---

---

---

Jo ældre han bliver, jo mere fleksibel vil du kunne være - men lige nu kan det godt hjælpe ham, at hverdagene er nogenlunde ens, fordi genkendelighed giver tryghed.

Har han en putteklud, bamse eller lignende, som I nogle gange bruger derhjemme? Det kan være en god idé at give ham noget genkendeligt med, der kan fungere som bindeled mellem hjem og vuggestue. Det kan også være et lille fotoalbum med billede af dig, far, ham, noget legetøj osv. som han kender hjemmefra. Det giver pædagogerne mulighed for at tale med ham om jer derhjemme og sætte ord på, at I kommer igen, og at I ikke er forsvundet, så han kan se og høre, at I stadig er der...

Det er rigtig godt, at vuggestuen giver indtryk af, at det går fremad, og det lyder som om, at du har fundet et sted, hvor de er søde og meget opmærksomme på ham og også forsøger at give ham den ekstra nærhed, som han viser behov for - det er rigtig godt. Derfor lyder det som om, at du skal give det lidt tid..

Når det er sagt, så er det dog altid en balance, hvor længe han skal være der, og hvor ked af det han må være, før du bør tage ham ud og finde en anden løsning... Prøv at følge ovenstående råd, tal med pædagogerne om, hvordan I fælles kan hjælpe ham videre, og hvis han efter yderligere 4 uger stadig er ulykkelig over at være der, og der ikke er nogen fremgang, så lyder det som om, at I skal overveje en anden løsning...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre ... Derudover vil jeg anbefale dig meget at læse min bog "Ha en god dag, skat", som jeg har skrevet sammen med Erik Sigsgaard, der er børneforsker. Den handler netop om, hvordan vi sikrer vores børn en god hverdag i dagpleje, vuggestue og børnehave... :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---