Annonce

Annonce

Svar: Natteroderi - 7 måneder gammel


26. august 2017

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af lille Magnus og alle dine tanker :)

Som jeg læser dit brev, så sover Magnus ofte fra kl 19 til 06. Det vil sige ca 11 timer om natten og det betyder, at han meget gerne må sove ca 3 timer i løbet af dagen - og dette meget gerne fordelt over to lure.

Det vil være rigtig godt, hvis du kan holde fast i jeres stå op tidspunkt, så dagen starter til samme tid hver dag - det vil gøre det lettere for dig at få ham til at sove formiddagslur og middagslur, hvis rytmen er nogenlunde ens hver dag. Og samtidig lyder det også rigtig passende for, når han skal starte i vuggestue.

Det vil normalt være passende med 4 amninger i døgnet nu, og jeg anbefaler at de ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder i forhold til dine angivne tider kl 05, 13.30, 19 og 22... Dette burde være tilstrækkeligt til at dække hans behov for mælk. Det lyder fint med ca. 1.5-2 dl. skemad af gangen, derudover tilbydes han mad i hånden og er også begyndt med små brødhapsere, og så drikker han vand af kop. Der er ikke noget, som umiddelbart tyder på, at han ernæringsmæssigt burde have behov for dit bryst om natten, og derfor synes jeg, at du skal forsøge at trappe ud af disse amninger.

Jeg kan godt forstå, at du har forsøgt med flaske, og det kan du også sagtens gøre. Flasken har den fordel, at du ved præcist, hvor meget han indtager. Samtidig vil modermælkserstatning nogle gange mætte mere end modermælk, og han vil også kunne få en flaske af far, så du kan blive aflastet lidt... Der er derfor ikke noget i vejen for at I fortsat forsøger med flasken. Hvis Calma flasken ikke fungerer, så prøv med en anden flaske eller prøv evt. at give ham lidt mme af en tudkop, for at se om det vil gøre en forskel hos jer, at han indtager lidt ekstra mælk f.eks. før sin middagslur. Det kunne være dejligt, hvis det ville betyde, at han kunne sove en længere lur midt på dagen - ikke kun for dig, men bestemt også for ham. Det er meget længe at være vågen fra 12-19 og jeg kan godt forstå, at dagen så er svær at få til at hænge sammen og han græder og pylrer rigtig meget...

Og ja - løsningen kan nogle gange være at du lægger dig med ham og ammer ham i dobbeltsengen og lader ham falde i søvn med brystet (efterligner den rutine I har om natten), det kan også være at putte ham i barnevognen og trille ham en tur, eller det kan være at forsøge med en flaske eller kop med mme, for at se om du på den måde kan "slå ham ud"... Når du forsøger med barnevognen, så lad ham sidde op. Sørg for at ryglænet er eleveret, så han kan sidde og kikke ud, så du anerkender hans lyst til at følge med og ikke putter ham, når han tydeligt protesterer - og lad ham falde i søvn halvt siddende. Det betyder ikke noget, det vigtigste er at han får sovet :)

Hvis du tænker at han bedre vil acceptere lidt vælling og smagen af dette, så han vil drikke mere før du putter ham, så må du gerne forsøge dette. Han må også gerne få lidt tynd blandet kamillete eller kogt vand med en smule sukker, men ikke i så store mængder, at han ikke drikker mælk nok. Der skal stadig være plads til de 4 amninger.

Havresuppe.. tja.. mon ikke en havregrød mætter mere eller vælling er lige så godt.

Magnus er rigtig godt igang motorisk, kravler rundt, tumler og bruger sig selv rigtig godt motorisk og han lyder til at være igang med separationsfasen. Det betyder, at han lige nu naturligt har svært ved at overgive sig til søvnen og også har svært ved hvis du går fra ham...

For at kunne separere sig, vil han være nødt til at føle sig knyttet til, og derfor vil han lige nu søge ekstra fysisk kontakt og nærhed. Det er vigtigt for ham, at han kan se dig hele tiden, og derfor græder han, hvis du går ind i et andet værelse, hvis du går i køkkenet og lader ham være alene i stuen eller går på toilettet uden ham. Og han vil vise stor gensynsglæde, strække armene ud mod dig ("tag mig op"), og søge stor fysisk kontakt, når han ser dig igen.

Den store motoriske uro han har i kroppen, fordi han motorisk bruger sig selv mere og mere, gør at han har svært ved at ligge stille. Han får sig lagt i stillinger han ikke selv kan komme væk fra, ligger f.eks. i kravlestilling og rokker frem og tilbage, banker måske hovedet ind i sengegavlen, hænger ud over barnevognen, kæmer for at sidde, rejse sig osv. Det er svært at sidde og ligge stille, det er svært at lade roen komme over sig, når han skal sove. Det er en periode, som I skal igennem og ofte er det især slemt i 8-10 måneders alderen - nogen lidt før, hos jer - andre lidt senere...

Opdragelse starter så småt og det handler om genkendelighed. Det er f.eks. opdragelse, når du sætter ham i den høje stol, giver ham hagesmæk på og mad i hånden og derefter følger efter med skemad. Han ved at så er det spisetid og hvad det betyder. Det er opdragelse, når du med faste rutiner og ritualer hjælper ham med at holde styr på dagen, hjælper hans indre ur med at fornemme, hvornår det er tid til at lege, være aktiv, spise osv. og hvornår det er tid til at sove.. De faste rutiner ...


Annonce

... og ritualer, måden I gør tingene på, det er alt sammen en del af opdragelsen og det han skal lære fremover:)

Jeg forstår godt, at du har behov for at komme ud, komme væk hjemme fra, fordi han har brug for aktivitet og oplevelser, og det skal du naturligvis også give ham. Men du kan godt have ret i, at han måske får sværere ved at mærke efter, om han er træt og derfor overhører kroppens træthedssignaler og får sværere ved at blive puttet og sove, hvis der sker for meget i løbet af dagen. Derfor kan det være et forsøg værd, at du prøver at minimere jeres ture ud af huset i en periode, eller at du forsøger at kombinere jeres ture med barnevognen med andre ting, som du alligevel skal. At du f.eks. sætter ham i barnevognen og triller med ham op at handle, fylder vognen med varer osv. og så putter ham, når han er parat og fyldt op med indtryk...

Med hensyn til vuggestuestart, så er det vigtigt at du mærker efter, hvad I begge vil trives med og hvad muligheder I har. Det kan være bedre, at han kommer i vuggestue, og du så oplever at savne ham, og I glæder jer over at være sammen og hygger jer, når I er sammen, end at du bliver irriteret på ham, træt af ham og ikke trives med at være hjemmegående...

Jeg vil lige sende dig en plan, som jeg tænker, at den kan se ud - lavet ud fra dine angivne tider:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Vågner og dagen starter ca. kl 06

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt og frugtmos. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur direkte efter mellemmåltidet, må gerne starte med at sidde op i barnevognen og kikke sig omkring. Forsøg at ramme samme tidspunkt hver dag.

Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være hjemmelavet eller det kan være en middagsret fra glas. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Ammes og/eller tilbydes mme (eller vælling) af flaske eller kop. Og puttes til middagslur ca 13.30-14...

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet mere og mere jeres mad og mad med mere og mere bid og smag. Kogte grøntsagsbuketter i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl 19.30...

Sen aften 22-23: Ammes og/eller tilbydes en flaske med mme (eller vælling), som han måske kan spise mere eller mindre i søvne. Hvis han er for træt til at spise her, så lad ham sove og lad ham vågne og melde sig selv først på natten - så vil han måske indtage mere mælk og vil derefter så kunne sove til næste morgen tidlig, hvor han ammes igen.

Nogle børn trives bedst med at have deres længste søvnstræk om aftenen, så hans rytme f.eks. lyder: Ammes kl 19, sover til ca. 01, hvor han ammes igen og sover videre til 05... Det vil sige at amningerne kl 22 og 03 springes over...

Hvis du gerne vil forsøge at holde fast i drømmemåltidet kl 22 og han derefter så skal sove igennem til næste morgen tidlig, så er det også et forsøg værd. Når og hvis han så vågner og søger brystet om natten, så skal du forsøge at afkorte amningerne mere og mere, ved at lirke brystet ud af munden på ham. Det vil sige, at du godt kan amme ham, men gøre det så kort som muligt, hele tiden forsøge at fjerne brystet, så han ikke fylder sig med mælk, men lærer at han godt kan sove uden dette.

Det er rigtig fint, hvis han ligger i egen seng, så han ikke ligger tæt op af dig. Det er naturligt sværere at undvære brystet om natten, hvis han ligger og kan dufte din mælk. Derfor kan det nogle gange være en rigtig god idé at han ammes, puttes i egen seng, tages op og ammes og derefter puttes i egen seng igen. Så brystet ikke frister ham, når han egentlig skal sove.

I kan også godt prøve at flytte ham på eget værelse.. Du kan gå ind til ham og amme ham sen aften, men i løbet af natten kan far evt. gå ind og berolige ham. Far kan trøste og give nærhed, berolige og betrygge med hænder, kærtegn, stillingsskift osv. Far kan det hele, men ikke amme...

Og så skal I naturligvis også overveje, om det er alle natlige lyde, som I skal reagere på. Med den alder han har, kan han som sagt sove meget uroligt - ud over den store motoriske uro, så drømmer han også meget lige nu og det betyder, at han om natten både kan småklynke, græde, ligge og pludre, grine osv. og det er ikke alle lyde, som I behøver reagere på. Nogle gange vil det være fint at trække tiden lidt og se om han selv finder videre i søvnen, andre gange vil det være godt, at du reagere med det samme, så han ikke vågner for meget op, og derfor har sværere ved at sove igen. Men du skal overveje, hvor meget du hjælper ham om natten, og forsøge at hjælpe med så lidt aktivitet fra din side som muligt :) Og nogle gange kan det være en fordel at sove på hvert sit værelse, fordi du så ikke reagerer lige så hurtigt på alle hans små lyde, som du naturligt gør, når I sover sammen... :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce