Svar: Falde i søvn på egen hånd - næste skridt?
Kære Solomor
Tak for dit brev :) Jeg vil naturligvis meget gerne uddybe mit tidligere svar og også give dig lidt nye råd med på vejen :)
Jeg er ked af, hvis du føler, at jeg har mistforstået dit brev. Da du skrev til mig sidst, var din datter 9 måneder, og her skrev du blandt andet: "Hun sover ikke, hvis hun er sulten, så derfor er det en forudsætning for søvnen, at jeg får flasken i hende. Hun får ca. 3-5 flasker i døgnet, en før hver af de 2-3 lure (hun er begyndt at springe eftermiddagsluren over), en flaske vælling før natten + evt. en flaske om natten". Jeg anbefalede på det tidspunkt, at du skruede ned for mælkeindtaget, så din datter fik 3 flasker i døgnet, og at disse flasker lå før middagslur, aften og sen aften...
Nu er din datter 11 måneder, og det betyder, at hun vil have glæde af at få 2 flasker i døgnet. Disse ligger ofte enten før middagslur og aften, eller hun kan helt undvære flaske om dagen og i stedet få flaske f.eks. aften og sen aften. Det betyder altså, at hun nu skal kunne puttes uden at få flaske i munden først... kan hun det?
Det er vigtigt, at din datter falder i søvn der, hvor du ønsker, at hun skal sove og på den måde, som du ønsker, at hun skal falde i søvn på. Det betyder, at hvis du gerne vil have, at hun lærer at sove i egen seng, så vil det være rigtig godt, at du putter hende i egen seng, så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove. Hvis du gerne vil have, at hun kan falde i søvn uden at være i favn, så er det vigtigt, at du ikke lader hende falde i søvn i dine arme...
Det handler alt sammen om søvnassociationer. De er de ritualer, de rutiner vi har, når vi skal sove. Vi vågner alle sammen mange gange hver nat, det gør både børn og voksne, og når vi har vores små opvågninger, så registrerer vi at alt er, som da vi faldt i søvn, hvis det er det, så sover vi trygt og roligt videre. Men hvis situationen er en anden, hvis vi f.eks. vågner op et andet sted, end vi lagde os til at sove, så vil vi ikke kunne sove videre, men vil vågn mere og mere op.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, beroligende ord som ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode, fordi de lærer din datter at falde i søvn selv. Hun lærer at sove i sin seng, forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør hende afhængig af dig...
Søvnassociationer skal ændres gradvist i takt med at barnet bliver ældre. Hvor det er helt naturligt, at det spæde barn falder i søvn med bryst eller flaske i munden og falder i søvn i mors favn, så skal det lidt ældre barn gradvist lære at sove uden disse associationer, noget nyt sættes i stedet...
Som jeg læser din beskrivelse, så er du gået fra at lade din datter falde i søvn og sove i dine arme, til at du nu lægger dig sammen med hende i din seng. Hun falder dermed stadig i søvn tæt ved siden af dig, og den fysiske nærhed og kontakt er derfor stadig nødvendig for at hun kan sove. Jeg ved godt, at du er alene med hende, men det kan sammenlignes med, at du falder i søvn ved siden af din kæreste, og i løbet af natten vågner du og oplever, at han ikke er der. Hvis det sker, så vil du naturligt ikke kunne sove videre, du vil vågne mere og mere op, ligge og lytte efter, om han mon er gået på toilettet, du vil kalde på ham osv. fordi han skal være der... Og præcis det samme oplever din datter, når du lægger dig sammen med hende, når hun skal sove - i løbet af natten forsvinder du, og derfor vil hun ikke kunne komme videre i søvnen, men vil søge dig igen og igen, har brug for at du tager hende op, så hun mærker, at du stadig er der, for at hun kan sove videre... Og i praksis ender hun derfor med at sove i din seng om natten.
Du skal vurdere, hvad der bedst vil kunne lade sig gøre hos jer. Du kan enten vælge at fortsætte med at lægge dig med hende i dobbeltsengen og så arbejde på, at den fysiske afstand mellem jer øges mere og mere, så hun til sidst lære at sove, uden at du behøver ligge tæt hos hende, for at ...
... hun kan falde i søvn. Du kan koble hendes tremmeseng til din seng, for på den måde at vænne hende til at sove i egen seng, samtidig med at du stadig ligger i din seng og kan berolige hende med hænder, kærtegn osv.
Du kan også vælge at lade hende falde i søvn i tremmesengen på eget værelse og så arbejde bevidst på, at hun lærer dette nu... Da hun får flaske om aftenen vil det være en god idé at udnytte dette, fordi den kan gives direkte i sengen. Hun kan altså blive puttet og få sin flaske i sengen, imens du kan sidde ved siden af hende, holde i hånden, synge en godnatsang eller lignende og på den måde lulle hende i søvn i egen seng og dermed der, hvor du ønsker, at hun skal lære at sove.
Det er vigtigt, at puttetidspunktet passer. Hun må ikke være overtræt, og hun må ikke heller ikke være for vågen til at skulle sove. Du skal forestille dig, at der kører et søvntog, og det handler om at springe på toget, når det holder ved perron. Hvis man kommer for sent til toget, så er det enormt frustrerende at vente på det næste tog. Kommer man for tidligt til toget, så er det lige så frustrerende - det er altså bare frustrerende at vente, og hvis toget ikke er der, så kan man ligeså godt udnytte tiden og lave noget andet imens.
Hvis det lykkes dig at putte din datter inden for 10-15 minutter, så har du ramt søvntoget, så nåede I at springe på toget, da det kom forbi. Men hvis putningen tager en time, så hun bliver ked af det, frustreret og bare ikke kan sove, så er det fordi I ikke har ramt det rigtige puttetidspunkt. Så er I enten for tidligt på den eller for sent på den, og så vil løsningen være at afbryde hele seancen og vente på at næste tog kommer forbi...
Ud over at være opmærksom på det rette puttetidspunkt, så er det også en god idé, at have en aftenrutine med aftensmad, bad, godnatgrød, tandbørstning, flaske og putning, da det hjælper hende til bedre at overgive sig til søvnen. Og når du så putter hende, så skal du vurdere, hvad hun har brug for.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis hun tydeligt er træt og har brug for at du sidder der, holder dine hænder beroligende på hende, giver hende flasken, synger og du på den måde kan lulle hende ind i søvnen i løbet af ca. 10-15 minutter, så er det super, og så bør du gøre sådan.
Hvis hun derimod hopper rundt, rejser sig, tror at I skal lege, synes det er sjovt, og hun på den måde laver ballade, så kan det være en god idé, at du går kortvarigt fra hende. Det jeg kalder for "se-til-metoden". Det betyder, at du går fordi du med dit kropssprog signalerer, at det ikke er legetid nu, men sovetid. Du er aldrig væk i mere end 3 minutter af gangen og du går også altid tilbage, selvom hun ikke er ked af det - det er netop ikke meningen, at hun skal blive ked af det, og hun må på ingen måde føle sig utryg.
Er hun ked af det, græder, rækker armene op over hovedet, så signalerer hun "tag mig op" og så skal du naturligvis tage hende op, sætte dig med hende, trøste og berolige og når der så er ro på, så prøver du at putte hende igen. Hele tiden forsøge at få hende tilbage i egen seng og gøre hende tryg ved at falde i søvn der.
Hvis hun er helt ulykkelig, grædende osv. og tydeligvis ikke kan overgive sig til søvnen, så skal du naturligvis tage hende op, trøste hende osv. men du er også nødt til at finde ud af, hvorfor hun er så ked af det. Er det fordi hun aldrig har lært at sove uden at være i din favn? Er det fordi hun ikke er putteklar og du skal ændre på puttetidspunktet? Du skal prøve at vurdere hende gråd - er det en "protestgråd", som skyldes, at hun hellere vil lege end sove. Eller er det en overtræt gråd, hvor hun med kærtegn måske græder et par minutter og derefter så falder i søvn. Eller er det en utryg gråd, fordi hun ikke har lært at sove alene? Det har alt sammen betydning for, hvordan du skal hjælpe hende videre og jeg håber at ovenstående giver lidt idé om, hvordan du skelner dette og dermed finder en løsning.
Hvis hun i dagplejen bliver puttet med en bestemt klud, bamse osv. så vil det være rigtig godt, at du også bruger dette om aftenen, så hendes ritual er så genkendeligt som muligt. Genkendelighed giver tryghed.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.