Svar: Lære at falde i søvn selv - 22 mdr.

---

Kære Pernille

Tak for dit brev og stort tillykke med lillebror,- det lyder som om, at fødslen er gået godt, og at I umiddelbart trives som en lille familie på fire... :)

Der er ingen tvivl om, at det lige nu vil være rigtig hårdt og svært for jeres datter at skulle sove alene. Det er meget svært at skulle dele mor med lillebror, og da hun altid har været vant til, at du har båret hende i din arme og har lagt dig med hende, når hun har skulle sove, så kan hun naturligt ikke forstå, hvorfor du vil ændre dette ritual nu. Hun søger jo blot det, som hun har lært, det som hun ser som det mest genkendelige og trygge i verden, og der vil naturligt være en risiko for, at hun kan se det som en afvisning, hvis du pludselig laver det om - især fordi det er lillebror, som tager din tid.

Når vi får en lille ny baby i familien, så kan det sammenlignes med, at din mand kom hjem med en ny kvinde, meddelte dig at nu skulle hun sove i soveværelset, og hende elskede han - ja han elskede naturligvis også stadig dig, men nu skulle hun også være der ... Hvordan ville du have det? Hvilke følelser ville der opstå i dig? Jeg tænker, at det er et meget godt billede på, hvad det er vi udsætter vores børn for, når vi kommer hjem med en baby, som vi forventer de vil elske og acceptere med det samme... Og nogle gange kan det være en god idé at forsøge at sætte sig lidt ind i de følelser:)

Jeg tænker, at du måske ville have rigtig meget brug for at føle dig prioriteret. Du ville have brug for, at din mand var sammen med dig - og kun dig. Du ville sandsynligvis rigtig gerne have, at han lagde sig med dig, holdt om dig, og viste dig, at han ikke havde glemt dig, og at du stadig betød noget for ham ... at han var der for dig, præcis som han altid havde været, og jeg tænker, at det naturligt er sådan, at jeres datter har det lige nu. Derfor bliver hun naturligt bund ulykkelig, når hun mærker, at hun pludselig skal sove for sig selv og ikke længere kan få den nærhed og tætte kontakt, som hun har været vant til hele sit liv.

Når det er sagt, så er jeg dog helt enig i, at det vil være rigtig godt, hvis I kan lære hende nogle nye vaner og rutiner, gøre hende tryg ved det at skulle sove, lære hende at sove i sin egen seng osv. og ikke længere skulle bæres rundt i armene og ligge helt tæt og falde i søvn klinet op af dig.. Men hun kan ikke lære det fra den ene dag til den anden. De rutiner I har nu, har hun haft i næsten 2 år, og I kan derfor ikke fra den ene dag til den anden ændre på dette. Det er nødt til at ske med små skridt.

Første skridt tænker jeg vil være, at hun lærer at falde i søvn, uden at du går med hende i din favn. Og uden at I ligger helt tæt. Og jeg vil anbefale, at du lader hende begynde at sove i vuggestuen, så hun øver det om dagen og øver det et sted, hvor hun kan spejle sig i de andre børn og se, hvordan de gør - og at det er okay. Og om aftenen vil jeg anbefale, at du starter med at sætte dig med hende i dobbeltsengen. Og her kan du så sætte dig og læse en bog for hende.

På den måde så giver du hende stadig tæt kontakt og nærhed. Hun får lov til at falde til ro i din seng, og du indfører godnatlæsning som en fast del af det at skulle sove. Derudover skal hun have en puttebamse, putteklud eller lignende. Til at begynde med, så vil hun måske skulle være i din favn, imens du læser, men du sidder stille med hende, og du læser og hjælper hende med at koble fra og finde roen på denne måde.

Når hun kan det, så kan du lade hende falde i søvn liggende ved siden af dig. Du er der stadig, du læser godnathistorie for hende, som du plejer at gøre, hun puttes med sin bamse eller klud, men nu lærer hun, at hun ikke behøver være oppe i din favn for at sove, det er okay at ligge ved siden af dig.

Og når hun kan det, så begynder du at putte hende i tremmesengen, hun har sin kendte puttebamse eller klud hos sig, og du sidder stadig ved siden ...

---

---

... af sengen, du læser stadig historie. Alt er som det plejer at være, eneste forskel er, at den fysiske afstand mellem jer øges gradvist, og at hun lærer at sove i egen seng.

Du skriver, at hun vil gå ud af sengen, hvis du går fra hende - betyder det, at hun har en åben seng eller kravler hun over sine tremmer? De fleste børn vil være parate til en åben seng omkring 2.5 års alderen, men nogle børn har glæde af den lidt før. Der går dog lidt tid før hun nok er helt parat.. En åben seng har dog den fordel, at du faktisk kan sætte dig på sengekanten, hun kan mærke dig direkte, have sine fødder liggende på dine lår eller lignende imens du læser, så hun stadig kan mærke dig - men du sidder, og hun ligger.... og hun lærer netop at være tryg ved sin seng, fordi du stadig er der og hun føler sig ikke spæret inde. En åben seng signalerer også, at hun kan stige ud af sengen og søge jer, hvis hun har brug for jer.

Det er rigtig fint, at du kan mærke, at det giver hende tryghed og ro, når hun kan holde dig i hånden, og du må meget gerne holde hende i hånden. Når du kan mærke, at hun ryster, hver gang du slipper hendes hånd, så er det fordi hun er bange for, at du går fra hende, så lige nu er et netop vigtigt, at du bliver hos hende. Men netop her er godnathistorien vigtig. For når du sidder og læser, så skal du bladre og skifte side, læse højt, vise hende billeder, bladre til en ny side og læse videre - og hver gang du skal skifte side, så beder du hende om at slippe din hånd, så du netop kan bladre og historien kan fortsætte. På den måde kan du gradvist lære hende, at det er okay at slippe dig, at du ikke forsvinder fra hende, og at det faktisk er helt rart og okay, fordi det er måden historien fortsætter på. Det er faktisk hyggeligt. Og stille og roligt kan du så gøre tiden, hvor du ikke holder i hånd gradvist længere, så hun igen vænnes til at ligge uden at I behøver holde i hinanden hele tiden.

---

---

---

Du skal være opmærksom på, at hendes puttetidspunkt er rigtigt. Det er vigtigt, at hun ikke puttes før hun tydeligt er parat til at sove - hun skal ikke være for aktiv og heller ikke overtræt. Det er vigtigt, at putningen ikke trækker ud i en time eller mere, det hele bør vare ca 15 minutter, når I kommer ind i rytmen, og hun atter er tryg ved at skulle sove.

Du har tidligere fortalt mig, at du overvejede at tage hende ud af vuggestuen, og jeg kan ud af dit brev se, at hun fortsat går der, men kun et par timer om formiddagen... Det er vigtigt også at medtænke, at det nogle gange kan være rart for hende at komme i vuggestue. Selvom det er hyggeligt at være hjemme hos mor og lillebror, så er det også hårdt. Hjemme bruger hun en masse energi på at finde ud af at være storesøster, finde ud af sin nye rolle, give plads til ham, dele dig med ham osv. Men i vuggestuen er alt, som det plejer at være, her kan hun glide ind mellem de andre børn og have den rolle, som hun plejer at have, så det kan faktisk nogle gange fungere som et frirum for hende. Det er samtidig vigtigt, at hun får en vis oplevelse af dagen, når hun er der - det kan være godt, at hun både oplever at lege der, spise der, og sove der.. Det kan gøre det lettere for hende at være der, finde ud af at være i den verden - lettere end hvis du kommer efter et par timer...

Da I har besluttet at bibeholde vuggestuen, så tænker jeg, at du måske skulle prøve at give hende længere dage og så holde hende helt hjemme andre dage. I stedet for at hun kun er der et par timer dagligt. Hun behøver stadig ikke være der hele dage, men kan godt være der længe nok til, at hun som sagt både oplever at spise der og sove der... måske kunne hun være der mandag, onsdag og fredag og have længere dage, hvor du så henter hende, når hun har sovet til middag. Og hun kunne være hjemme tirsdag, torsdag og i weekenden.. bare en tanke :)

Jeg håber, at ovenstående kan hjælpe jer lidt videre - fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---