Svar: Søvnudfordringer om natten - 5 mdr.
Kære Jeanette
Tak for dit brev :)
Det er rigtig godt, at I har fået tjekket jeres drengs ører. Når børn pludselig vågner flere gange om natten, græder og sover meget uroligt, så kan det sagtens skyldes væske i mellemørene, og derfor er det vigtigt at udelukke dette. Når det er sagt, så kan det naturligt opstå mere eller mindre fra den ene dag til den anden, så selvom I har fået hans ører tjekket for et par uger siden, så kan det altså godt være det, som giver problemer nu. Derfor skal I naturligvis stadig holde øje med ham og sikre jer, at det ikke er f.eks. ørerne, som giver ham problemer.
Det er rigtig fint, at du er stoppet med at amme og nu er gået over til fuld flaske. Det er også helt alderssvarende med to måltider dagligt og en dagsrytme med 3 lure. Og det lyder super med en længere lur midt på dagen. Det er dejligt, hvis han kan sove 2 timers middagslur. Det er rigtig godt for ham :)
Du skriver, at han om natten vågner mellem 30 minutter og 2 timers søvn... Hvad laver I, når han vågner? Jeg spørger fordi det har betydning for hans evne til at komme videre i søvnen selv, at I hjælper ham med så lidt aktivitet som muligt. Det betyder, at I så vidt muligt skal undgå at give ham flaske, undgå at give ham sut i munden, undgå at tage ham op og gå rundt med ham... Hvis I hjælper ham på denne måde, hver gang han vågner, så lærer han, at han behøver jeres hjælp for at komme videre i søvnen, og det går lang tid, før han vil være i stand til at komme videre i søvnen på egen hånd.
I må dog gerne hjælpe ham med stillingskift. Det kan være at hjælpe ham om på siden eller måske trække ham ind midt i sengen, fordi han har fået skubbet sig ud til siden. Det er okay at hjælpe ham med stillingskift, for i takt med at han motorisk bliver stærkere og bliver i stand til at ændre stilling om dagen, så vil han også kunne det om natten. I må også gerne hjælpe ham med beroligende ord, kærtegn osv. så han kan mærke, at I er der og ikke er forsvundet. Men prøv så vidt muligt at hjælpe ham videre i sengen, hvor han ligger, så han ikke lærer at han skal op om natten :)
I skal naturligvis også overveje, om I behøver at reagerer på alle de lyde han laver om natten. Det er helt naturligt, at han kan have mange små opvågninger natten igennem. Hans søvn indeholder flere stadier nu og minder i sammensætning mere og mere om den søvn, som vi voksne sover. Og det betyder, at han om natten godt kan have mange lyde, ligge og klynke, småpludre, grine, græde.. men alt sammen i søvne. Og nogle gange skal I lade ham være og se om ikke han selv kan komme videre i søvnen, andre gange skal I hjælpe ham videre med fysisk kontakt og nærhed..
I skal også medtænke, hvordan han falder i søvn. Det er rigtig godt, hvis han falder i søvn i sin seng, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove. Han skal stadig have mælk som en fast del af sit putteritual, og han må gerne få flasken i jeres favn og derefter blive puttet i seng, men det er vigtigt, at han flyttes lige før han sover helt. Det er vigtigt, at han lige når at registrere, hvor han puttes.
Nogle gange ...
... kan det også være en fordel, at han puttes i sengen og tilbydes sin flaske imens han ligger i sin seng, så han ikke oplever skiftet fra favn og ned i seng, fordi det kan virke voldsomt for ham. Det er her vigtigt, at han når at slippe flasken, før han sover. Så han ikke falder i søvn med flasken i munden, men gerne når dertil, hvor han får sin flaske, spiser, slipper, smiler til jer, triller om på siden og sover.
Det er også vigtigt, at han ikke græder, når han puttes. Hvis han tydeligt er ked af det og græder ulykkeligt i længere tid, så forbinder han det at sove med noget som ikke er rart, og det vil gøre det sværere for ham at sove roligt om natten.
Så måden han falder i søvn på har altså betydning for hans evne til at sove sammenhængende om natten. Det handler om søvnassociationer, som er de rutiner og ritualer vi har, når vi skal sove. Vi vågner alle sammen mange gange hver nat og når vi har disse små opvågninger, så registrerer vi, at alt er, som da vi faldt i søvn. Hvis det er det, så sover vi roligt videre, men hvis vi mangler vores søvnassociation, så vil vi ikke kunne sove videre, før vi får den igen. Det kan sammenlignes med, at du falder i søvn ved siden af din mand og i løbet af natten vågner du op, putter dig ind til ham - men opdager, at han er væk. Hvis det sker, så vil du naturligt ikke kunne sove videre, du vil vågne mere og mere op, ligge og lytte efter, om han mon er gået på toilettet, du vil kalde på ham osv. fordi han skal være der... og først når han er tilbage, så sover du roligt igen.
Det samme sker altså, hvis jeres dreng f.eks. falder i søvn i jeres favn og derefter flyttes til sin seng, så vil han savne jeres favn om natten og vil ikke kunne sove videre, før I tager ham op og han mærker jeres arme omkring sig. Det er altså en sammenhæng mellem måden han falder i søvn, og hvad han har behov for om natten, for at kunne sove trygt videre.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I skal naturligvis også sikre jer, at han ikke vågner, fordi han reelt er sulten eller har brug for mere mælk. Det er som sagt aldersmæssigt rigtig fint med 2 skemåltider dagligt, og når han får flaske, så ved du også præcist, hvor meget han indtager. Men det kan være bedre, at han spiser lidt mindre skemad, så han drikker nok flaske efterfølgende, end at han spiser for store portioner, ikke drikker mælk nok om dagen og derfor er nødt til at søge flasken ekstra om aftenen og natten. hvis han spiser storeportioner, f.eks. spiser 1.5 dl. grød og 1.5 dl mos af gangen, så kan det være bedre, at du giver ham skemad 3 gange dagligt, og giver ham 1 dl. af gangen i stedet, så han måske drikker mere flaske efterfølgende.
Nogle børn vil i 5-6 måneders alderen også have tendens til at vågne efter 30 minutter, hvor de har brug for mælk igen. Derfor kan I om aftenen også prøve at tilbyde flasken af to omgange. I kan give ham flaske, og derefter skifte ham, og så tilbyde flasken igen, før han så puttes. På den måde kan man nogle gange undgå, at han får den ekstra opvågning efter så kort tids søvn....
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.