Annonce

Annonce

Svar: Konstant utilfreds


15. august 2017

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev, dine åbne og ærlige tanker og fine beskrivelse af jeres lille dreng:)

Det lyder rigtig hårdt, og jeg kan godt forstå, at det ligger i baghovedet, om der kan være noget galt.. Det er naturligt ikke en særlig rar følelse, når du oplever, at han ikke reagerer som andre børn, at han generelt er mere utilfreds, og der er langt imellem hans smil, der er jo ikke noget du hellere vil, end at han skal trives og være glad... og som udgangspunkt er det også vigtigt at lytte til din fornemmelse. Og hvis du tænker, at noget er galt, så er det vigtigt, at du taler med jeres læge omkring det.

Jeg vil dog meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge :)

Det er fint, at du har overvejet om han kan være high need, for en del af det du beskriver, kunne faktisk godt lyde sådan. Disse børn virker ofte særligt krævende, de har svært ved at spise, de har svært ved at sove, de er generelt svære at stille tilpas og det der virker den ene dag, virker ikke nødvendigvis den næste dag, så derfor føler man sig ofte utilstrækkelige som forældre. Men du fortæller, at du har læst omkring det, og der er for mange ting, som ikke rigtigt passer... Det er helt fint, så har du udelukket det.

Jeres dreng er set af rigtig mange forskellige behandlere, og han har også fået lagt dræn - hvilket forhåbentligt har hjulpet på øresmerter, men generelt er tingene ikke rigtig blevet bedre hos jer...

Der er dog nogle ting du nævner i dit brev i dag - som jeg tænker måske spiller ind. Du skriver blandt andet "han har aldrig kunne finde ro i sin krop", "han har altid skulle være i bevægelse", og du skriver også "han reagerer ikke altid positivt på kærtegn og nærhed og han hader at blive holdt...".

Når børn oplever verden, når børn lærer, så er alle deres sanser i brug - høresansen, følesansen, smagssansen, lugtesansen, synssansen. Og nogle børn har lidt problemer med deres sanseintegration og det kan vise sig på lidt forskellig måde. Følesansen er det der også kaldes den taktile sans, og nogle børn har en meget sensitiv taktil sans. Det kan f.eks. vise sig ved, at de ikke bryder sig om tøj, der strammer. De bliver irriterede over mærker og sømme i tøjet, som de føler kradser og irriterer. De vil ofte ikke bryde sig om at blive vasket - det er ubehageligt at få en vaskeklud på kroppen, det gør også ondt at få redt hår, de vil ikke have klippet negle osv. og de bryder sig ofte ikke om at have mad på fingrene...

De kan også have svært ved berøring. De har svært ved den tætte, nære og fysiske kontakt. Din dreng vil måske nogle gange godt kunne sidde hos dig og acceptere, at du sidder og nusser ham i håret, fordi han er forberedt på det i lige den situation, men andre gange vil han trække sig væk, afvise berøring som om, at det er ubehageligt for ham...

Børn med sanseintegrationsproblemer kan have svært ved at fornemme deres krop, og derfor kan det opleves som hele tiden at være i bevægelse. Deres arme og ben kører hele tiden, selv når de sidder stille, så er de aldrig helt i ro...

Jeres dreng er stadig så lille, at det kan være svært helt at sige, om det er sansemæssige udfordringer han har, men det kan være en overvejelse værd. Man kan godt lave nogle øvelser, som hjælper ham til bedre at føle eller håndtere berøring og som på sigt kan hjælpe ham til større ro, når han f.eks. skal sove, eller som måske kan hjælpe ham i spisesituationer...

Der findes ergoterapeuter, som har specialiseret sig i børn med sanseintegrationsproblemer. Han eller hun kan undersøge jeres dreng og også lave et program, som I kan følge. Behandlingen kan blandt andet bestå i at lave specielle børsteøvelser, hvor man med en speciel børste, børster barnets krop på en bestemt måde.

Når alt dette er sagt, så spiller alder og udvikling naturligt også ind. I 8-10 måneders alderen har rigtig mange børn både svært ved at sove og også svært ved at spise. De har svært ved at finde fysisk ro, det er svært at koble fra overfor dagen, svært at give slippe dagen og overgive sig til søvnen både fysisk og mentalt. De sover ofte kortvarigt og afbrudt, og har brug for meget nærhed og fysisk kontakt, for at kunne sove - samtidig med at de også kan skubbe mor og far væk, når man forsøger at være der for dem.

Det er også en alder, hvor mange børn lukker munden for skeen. De vil spise selv, men kan godt miste koncentrationen, de bliver trætte, før de egentlig har fået mad nok. Han protesterer højlydt, når du giver ham skemad - han vil ikke mades, men vil spise selv. Han bliver gal, når han ikke kan - han mestrer endnu ikke at spise med ske, men kan dog godt spise med fingrene, men nogle gange går det bare ikke hurtigt nok...

Der er så meget han vil nu, og også rigtig meget som han forstår, og han giver ...


Annonce

... udtryk for flere og flere ting, men der er stadig så meget, som han endnu ikke mestrer, og det giver stor frustration og utilfredshed...

Jeres dreng bliver naturligt frustreret, når han vil kravle og endnu ikke kan. Måske står han på alle fire og rokker, grædende, frustreret og vred. Når han forsøger at krybe forlæns, så kommer han baglæns og ikke fremad.. han kæmper for at flytte sig hen til noget legetøj og kommer bare længere og længere væk...

Han bliver frustreret og ked af det, når du går fra ham, for han kan ikke forholde sig til hvor du går hen. Han forstår stadig ikke at du er der, når han ikke kan se dig - han føler sig forladt og alene, når du går. Så hvis du går ud i køkkenet og lader ham være alene i stuen, så bliver han ked af det. Hvis du går på toilettet uden ham, så bliver han ked af det.

Han protesterer, når du lægger ham på puslebordet for at skifte hans ble. Han vil ikke ligge der, vrider sig, sparker osv. Han vil ikke ligge ned, vil ikke have en ren ble og forstår ikke, hvorfor det er vigtigt. Han vil bare op, have lov til at stå, vil væk fra puslebordet...

Netop fordi han lige nu er i en periode, hvor han øver sig i at gøre flere ting selv, bevæger sig ud i verden på egen hånd osv. så har han samtidig også et meget stort behov for at være dig nær. Derfor vil du opleve, at en frustration, hvor han vil op til dig, vil bæres, sidde på skødet og så meget hurtigt derefter, så vil han ned igen, vil ikke sidde og putte. Han er i separationsfasen og dermed i en fase, hvor han øver sig i at slippe dig og være tæt på dig, og det kan virke meget frustrerende, fordi man som mor har svært ved at finde ud af at gøre tingene rigtigt - ofte føles det som om at intet man gør er godt nok... MEN det er det - det handler om hans alder og udvikling, og du må forsøge at aktivere ham så godt du kan i løbet af dagen.

Hans indtag af mad har også betydning for hans humør. Det er vigtigt, at han nu tilbydes mange små måltider hele dagen igennem og at han spiser varieret og sundt. Han skal have familiemad og færre mælkemåltider. Det vil være godt med 3 amninger eller flasker i døgnet med den alder han har nu - før middagslur, aften og sen aften.

En dagsplan kan se således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, ½ banan eller anden frisk frugt. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden mælk

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, makrel, rognguf, sildepostej mv. Tilbydes kartoffelbåd, agurk, lidt godt kogte pastaskruer eller lignende i hånden og suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, for at blive mæt nok. Vand af kop.

Ammes/flaske og puttes til middagslur ca kl. 13


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, frugtmos og frisk frugt. Vand af kop.

Aften 18: Aftensmad er med udgangspunkt i det I andre spiser, ris, pasta, kød, fisk, kartofler, grøntsager... Der skal være mad i stykker og mad i hånden, og så suppleres med moset mad.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. Badet kan hjælpe ham til fysisk ro og bør ligge ca en time før han puttes...

Tilbydes en godnatgrød, som fast del af putteritualet, får efterfølgende børstet tænder.

Ammes/flaske og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Ammes/flaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen, hvor dagen så starter med grød.

Som du kan se af denne plan er der mange måltider hele dagen igennem og en del rigtig mad. Det er vigtigt, at han spiser sundt, fordi det er med til at gøre humøret stabilt.

Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og forbedre vores søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer, og dette sikres blandt andet, når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt. Altså nogle af de ting, som I naturligt kan tilbyde ham til frokost før middagsluren og til aften, før han puttes til natten :)

Dagen bør startes med protein og fiberrig morgenmad. Det kan være havregrød, som får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret. Jeg anbefaler ofte også havregrynsboller som mellem måltid, fordi det er vigtigt til at stabilisere og gøre at barnet føler sig godt tilpas.

Saftevand, unødigt sunde fødevarer som f.eks. tørret frugt og lignende bør undgås. Frisk frugt er at foretrække og vand bør som hovedregel være tørstslukker.

Jeg håber, at ovenstående giver jer lidt idé om, hvad der måske spiller ind hos jer, og hvad I kan arbejde videre med, som måske kan hjælpe jer og måske give jeres dreng lidt mere overskud og lidt bedre humør i løbet af dagen...

Stort knus og rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.

For hurtig motorisk

Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Amning og sex

Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.

Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.

Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...

Læs mere i Babylex

Gluten til baby

De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.

Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.

Gluten findes især i hvede, mens...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen!

Jeg er godt nok glad for at jeg kan skrive til dig, jeg udnytter det i fuld stil!!

Tak for dine mange gode svar. Jeg elsker dem!

Hilsen Sophie, mor til pige på 9 måneder


Annonce