Annonce

Annonce

Svar: 3.5 mdr. - mad og søvn


13. august 2017

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære W´s mor

Tak for dit brev :) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig, for der er flere ting, som kan spille ind hos jer.

Det gennemsnitlige søvnbehov for børn på 3 måneder er ca 15 timer i døgnet. Det betyder, at nogle børn sover lidt mere, og andre sover lidt mindre. Det er også sådan at de fleste børn i 3-4 måneders alderen trives rigtig godt med en rytme, hvor de sover ca. 3 lure dagligt. Det vil sige en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen eller først på aftenen. Hvis barnet har en meget tidlig søvnrytme, står tidligt op og sover tidligt hele dagen igennem, kan det nogle gange være nødvendigt med en 4. lur.

Du fortæller, at din dreng sover mellem 10-12 timer om natten. Det betyder, at hvis han nogle nætter sover 12 timer, så er der kun 3 timers dagssøvn at gøre godt med, og så bliver det naturligt nogle meget korte lure. Det vil sige 3 lure af en times varighed, eller flere lure, som så er kortere lure.. Hvis han nogle gange sover 10 timer om natten, så vil han have brug for mere dagssøvn, men alt efter hvor tidligt han starter dagen, kan han godt have behov for f.eks. 4 lure, som samlet ikke vil kunne vare mere end 5 timer, så hvis han nogle dage sover f.eks. 1.5 time til middag, så vil de øvrige lure naturligt være kortere...

For at vurdere, om han sover som han har behov for, så er du altså nødt til at se på hans samlede søvnbehov. Derudover skal du naturligvis også se på, hvordan han trives, udvikler sig osv. Hvis han vågner glad, virker veludhvilet, har overskud og lyst til at pludre, lege, hygger sig osv. så er det super fint. Hvis han derimod vågner grædende, og virker til at have brug for mere søvn, så skal du naturligvis forsøge at hjælpe ham til at få lidt længere lure i løbet af dagen...

Det er naturligt, at han om aftenen kan virke mere urolig og også have en længere vågenperiode. Rigtig mange børn har i denne alder en vågen periode om aftenen, hvor de er aktive, og det er vigtigt, at du ved, at børn ikke nødvendigvis sover kl 20, når de er 3-4 måneder gamle, mange børn er ikke parate til at gå i seng før klokken måske er 22 eller senere... De ti timers nattesøvn kan sagtens ligge f.eks. fra kl 22 til 08... Det er helt normalt for alderen, og det ændrer sig igen, når han bliver ældre. At han er svært at få til at sove om aftenen, virker urolig, spjætter og at det tager lang tid at få ro på ham, kan derfor godt hænge sammen med, at I måske forsøger at putte ham for tidligt...

Derudover, så er det også sådan, at børn i denne alder ofte får lidt tendens til at slatsove lidt i løbet af dagen. Hans søvn ændrer sammensætning nu, den begynder at indeholde flere stadier, og det gør, at mange børn har svært ved at sove sammenhængende lure. I stedet for at komme videre i søvnen, så vågner de op, før de egentlig har sovet lang tid nok. Det er generelt en god idé at arbejde på en rytme, hvor du hjælper ham til at sove mindst en længere lur midt på dagen, gerne en lur der varer mindst 1.5 time. Det kan du gøre ved at lægge dig med ham, amme ham og sove sammen med ham, som du måske gør om natten, eller du kan vælge at putte ham i barnevognen og trille ham en tur, så han på den måde holdes sovende, fordi vognen er i bevægelse.

Det er også sådan, at børn ...


Annonce

... i denne alder ofte lader sig forstyrre af ting omkring sig, når de skal spise. Han tager fat, dier, slipper brystet, smiler til dig, tager fat og dier igen, slipper atter, pludrer med dig, dier igen, slipper igen og kikker efter far eller storebror, der kommer ind i stuen. Det er sjovere at kikke efter dem, end det er at spise. Og det betyder at børn i denne alder godt kan få lidt tendens til at slatspise lidt hele dagen.

I 3-4 måneders alderen oplever mange således, at børnene både slatspiser og slatsover lidt, og det vil være rigtig godt, hvis du nu kan forsøge at hjælpe ham til lidt mere fast rytme i løbet af dagen. Som sagt gerne med 3-4 lure dagligt, og meget gerne en rytme, hvor han tilbydes mælk, som en fast del af sit putteritual. Mælk skal stadig indgå som en fast del af det at skulle sove.

Du må gerne forsøge at amme ham af to omgange. Du kan enten gøre det, at du ammer ham fra begge bryster - det lyder som om, at du allerede gør det - eller du kan forsøge at få ham til at spise længere tid fra et bryst af gangen, så du snyder ham ved at vende ham rundt. Det vil sige, at du f.eks. starter med at amme ham i den traditionelle stilling, og når han slipper, så lader du ham bøvse, og der hvor du normalt så ville tilbyde ham modsatte bryst, så vender du ham rundt og lægger ham til samme bryst igen, men i tvillingestillingen. På den måde kan du snyde ham til at tro, at han er lagt til modsatte side og få ham til at spise længere tid fra det ene bryst...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du skriver, at du ammer fra begge bryster, og at du ammer hyppigere og hyppigere op af dagen. Hyppig amning er godt, fordi det er med til at øge din mælkemængde, men du fortæller, at du stadig ikke føler, at der er mælk nok.. Og hvis det er sådan, så er det naturligvis rigtig godt at supplere ham med modermælkserstatning. Han er for lille til skemad, det er ekstra mælk, han skal tilbydes.

Det er fint, at du har forsøgt med forskellige flasker og forskellige typer mme.. Du nævner at han bruger sut. Det kan være en god idé, hvis du kan finde en flaskesut, der minder om hans sut, så han ikke skal forholde sig til flere forskellige sutteteknikker end højst nødvendigt. Du skriver, at han gerne vil have mælken, men det er sutteteknikken, som er svær for ham.. Nogle gange kan det hjælpe at dryppe mme i munden på ham med en 2 ml sprøjte, så han kan mærke, at der er mælk at komme efter, og derfor pludselig tager fat omkring flaskesutten og finder ud af at holde vakuum og sutte.

Du kan naturligvis også vælge at give ham ekstra mælk på en sprøjte, af en lille kop eller lignende, for at få givet ham lidt ekstra og så arbejde på og håbe på, at han efterhånden lærer sig teknikken med flasken. Han har fra fødslen været en fysisk meget stor dreng, så jeg forstår godt, hvis du synes, at det kan være svært at følge helt med. Og det er helt okay, hvis du lige nu gerne vil prioritere at han lærer flasken. Jeg ved ikke, hvilke planer I har fremadrettet omkring barsel, start i dagpleje/vuggestue osv. men det er naturligvis også en overvejelse værd i forhold til, hvor nødvendigt det er, at han lærer at tage imod en flaske.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, at det giver lidt idé om, hvad der måske sker hos jer, og hvad du kan arbejde videre med :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fødsel

En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.

Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...

Læs mere i Babylex

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.

De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!

Tak fra drengens forældre


Annonce