Svar: Fars pige - 6 mdr.

---

Kære Triste

Tak for dit brev :)

Selvom du synes, det er hårdt, så er det på mange måder rigtig dejligt, at jeres datter er så glad for sin far. Og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.

I er fælles om at være forældre, og jeg tænker, at I nok har været meget fælles om at være der for hende fra starten. Selvom det er dig, der holder barsel, og far går på arbejde, så har far stadig været med undervejs og været naturligt engageret. Han har været og er stadig en stor del af hendes hverdag - han skifter hendes ble, giver hende mad, putter hende, leger med hende, giver hende et bad, kører hende i barnevognen osv. Og de to har naturligt et bånd, netop fordi han fra starten har været med og har prioriteret at bruge tid sammen med hende, når han har været hjemme.

Og det er som udgangspunkt rigtig dejligt. Det er dejligt, at far forsøger at tage del i jeres datter på lige fod med dig... men naturligvis ikke godt, at det gør dig ked af det og giver dig en følelse af ikke at være god nok. For det er der på ingen måde tale om.

Jeres datter har to primære omsorgspersoner, som elsker hende højt, og hun har brug for jer begge to. Og du er stadig meget vigtig for hende, og hun ved, at hun har dig - hun har dig 24/7 - og far forsvinder jo en gang imellem, for at gå på arbejde. Så når han er hjemme, så er hun naturligt optaget af ham.

I giver hende også noget forskelligt, og det er ikke negativt, men skal ses som noget positivt. Måske leger far lidt mere med hende, lave sjove ansigter til hende, siger nogle sjove lyde, fjoller, tumler osv. på en anden måde end du gør - netop fordi han er far og er en anden end dig... Og det gør ham også spændende og interessant, men igen er det ikke ensbetydende med, at du ikke også er en god mor!

Følelsen af ikke at være god nok, hvad handler det om? Måske har du en opfattelse af, at mor skal være den bedste, at det ligesom ligger i ...

---

---

... moderrollen, at du er bedst til at pusle hende, trøste hende, hjælpe hende... Måske bunder det i, at I har givet flaske, så du bærer rundt på en sorg over ikke at kunne amme jeres datter, og du føler, at det er gået ud over båndet mellem jer? Måske tænker du, at du som mor skal kunne det hele, og derfor gør det ondt at opleve, at far måske er "sjovere" end du er - at du måske er bedre til at trøste og berolige og far er bedre til at lege... måske er det noget helt andet, som spiller ind...

Det er rigtig godt, at jeres datter har jer begge, at I begge er der for hende :) Og det er helt naturligt, at jeres datter lige nu forsøger at løsrive sig mere fra dig. Det er vigtigt, at hun knytter sig til jer begge, hun har brug for vigtige voksne i sit liv, og mor og far er de vigtigste - og lige nu tænker jeg, at hun søger sin far, fordi hun har en alder, hvor hun naturligt begynder at studere verden, observere mere, kommunikerer mere og mere bevidst med sine omgivelser, leger mere osv. Og far naturligt derfor kommer mere og mere på banen...

At hun lige nu interesserer sig ekstra meget for far, hænger altså sammen med, at hun godt knyttet til dig, er parat til at vende sig mere ud mod verden, og hun vender sig så netop ud mod far, som hun er tryg ved. Hun afviser dig ikke, men knytter sig naturligt mere til far, så hun har jeg begge to og kan bruge jer begge ligeligt fremover :)

---

---

---

I nogle perioder vil det være sådan, at hun foretrækker sin far, og i andre perioder vil hun foretrække sin mor. Børn vil på forskellige tidspunkter af deres liv løsrive sig fra os forældre, og i perioder knytte sig ekstra meget til os...

Så selvom det gør lidt ondt, så prøv om du kan se hendes tilknytning til far, som noget godt for jer alle tre, og prøv ikke at se det som et nederlag. Hun har stadig brug for sin mor og vil altid have det - igen kan tage din plads, for hun har kun en mor :)

Stort knus på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---