Svar: Baby på 4 måneder sover pludselig dårligt
Kære Søvngænger
Tak for dit brev, din fine beskrivelse af jeres datter og de sidste måneders forløb - og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.
Der er ingen tvivl om, at hendes alder og udvikling spiller ind. Netop i 3-4 måneders alderen oplever mange forældre ekstra udfordringer med søvn og mad. Det handler blandt andet om, at jeres datter er langt mere opmærksom på verden nu. Hun følger bevidst med i, hvad der sker omkring hende, hun skelner mere og mere bevidst, om hun er hjemme eller ude, hun lader sig let forstyrre, når hun spiser - hun dier, slipper brystet, smiler til dig, tager fat, slipper igen og begynder at pludre... og kommer fra ind i rummet, så er det langt sjovere at kikke efter ham og det at spise træder i baggrunden :) Altså præcis det, du beskriver - at hun har rigtig "svært ved at koncentrerer sig, når du ammer hende, og det kræver virkelig mange forsøg". Der er meget, som er lagt mere spændende end at spise...
Det betyder naturligt, at hun om dagen let kommer til at slatspise, hun får ikke helt nok hele dagen igennem, og det gør, at hun så om natten vil søge brystet ekstra hyppigt, fordi hun der søger at få sit behov tilstrækkeligt dækket. Samtidig er hun også fysisk ved at være så stor, at hun måske har behov for lidt mere mad, og måske behov for at få sat din mælkeproduktion lidt op - og her vil hun ofte også søge brystet ekstra om natten, fordi det øger din mælkeproduktion netop at amme om natten...
Og du fortæller også, at hun i en periode har sovet igennem om natten - faktisk nogle gange sovet op til 8 timer uden mælk... Det er naturligvis dejligt, at I har kunne få jeres nattesøvn, og I har haft behov for den efter en meget urolig periode, men det har faktisk også den risiko, at det kan have været med til at nedsætte din mælkeproduktion, så hun lige nu har behov for at få den øget ekstra meget - og derfor dier ekstra hyppigt både dag og nat, og derfor også sover kortvarigt, for ellers kan hun ikke die hyppigt nok...
Derudover, så er det også sådan, at hendes søvn rent fysiologisk ændrer sig nu. Søvnen begynder at indeholde flere stadier, og rigtig mange børn har svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet. I stedet for at sove videre, så vågner hun op, måske efter kun 45 minutter, og hun kan ikke komme videre i søvnen uden at få lidt hjælp - det kan være, at hun skal tilbydes brystet igen, måske har hun brug for en sut, det kan være, at hun skal vugges lidt, det kan være, at hun skal trilles i barnevognen så lang tid, at I passere det tidspunkt, hvor hun normalt ville vågne, så I på den måde holder hende sovende.
Det er rigtig fint, at hun ofte sover 3, nogle gange 4 lure i løbet af dagen. Det passer ofte rigtig godt med en 3 lurs rytme, en alt efter hvor tidligt hun starter dagen, kan det sagtens være at 4 lure er bedre, og hun lyder til at stå tidligt op. Derfor er det fint, hvis I giver hende en 4 lur...
Det vil dog være rigtig godt, hvis du kan amme hende tidlig morgen, gerne liggende i dobbeltsengen, så du på den måde holder hende sovende, og så du sikrer, at dagen ikke starter alt for tidligt :) Og så vil det være rigtig godt, hvis du lader amning indgå som en fast del af hendes ...
... putteritual, og du må meget gerne i en periode prøve at amme hende af to omgange, så du forsøger at fylde hende lidt ekstra op, netop for at undgå, at hun søger brystet så hyppigt om natten.
Du kan gøre det, at du ammer fra det samme bryst to gang, så du starter med at amme hende i den traditionelle stilling, og når hun slipper brystet, så lader du hende få en pause, bøvse af, og når du så lægger hende til igen, så vender du hende rundt og lægger hende til samme bryst men i tvillingestilingen. På den måde kan du få hende til at spise længere tid på et bryst af gangen, få den federe og lidt mere mættende mælk med ud og dermed sikre hende indtag, og samtidig også give hende gode forudsætninger for en længere lur... Du kan også gøre det, at du ammer hende fra det ene bryst, og derefter skifter hende, så hun vågner lidt op til dåd igen og I kan lege og pludre lidt, og før du så putter hende, så ammer du hende fra modsatte bryst, hvor hun så kan tage toppen eller hvor meget hun nu viser behov for, og først derefter putter du hende. Næste gang du ammer, så starter du så der, hvor hun tog toppen sidst, så du på den måde igen sikrer dig, at hun får spist godt i bund og bliver mættet nok hele dagen igennem.
Det vil også være rigtig godt, hvis I nogle dage prøver at kikke lidt på klokken og vurderer om hun skal sove, eller måske skal aktiveres lidt mere, så hendes vågne perioder bliver mere aktive perioder, fordi hun så også vil kunne sove lidt længere og bedre bagefter. Hun er ikke længere et spædbarn, men er nu en aktiv lille baby og det er vigtigt at I hjælper hende med at bruge sig selv både motorisk og mentalt i løbet af dagen, så hun på alle punkter føler sig træt og parat til at sove, når hun så puttes.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis det ikke hjælper at amme hende godt dagen igennem og før hver lur, hvis hun fortsat søger brystet hyppigt om natten, så kan det være en overvejelse værd, om det så ikke er tid til at starte med lidt skemad. Der vil naturligt komme mere og mere rytme ind i dagen i takt med at hun begynder at få skemad og også bliver ældre. Og på sigt vil det være rigtig fint, hvis hun får skemad til nogenlunde faste tider, og det vil være rigtig godt at arbejde på en rytme, hvor hun får skemad, når hun vågner og mælk inden hun skal sove. så mælken vil også fremover indgå som en fast del af putteritualet og hjælpe hende til at overgive sig til søvnen og samtidig mætte lidt ekstra...
Rigtig mange børn vil i denne alder trives med at sove ca 10 timer om natten og ca 5 timer om dagen. Jeres datter lyder til måske at kunne sove fra kl 20/21 til kl 06 og dermed sove ca 9-10 timer om natten, naturligvis afbrudt af mælk - og derudover vil det så være rigtig godt, hvis hun kan sove 5 timer i løbet af dagen, fordelt på 3-4 lure. Hvis du via amning om morgenen kan få hende ti lat sove lidt længere og måske først starte dagen kl 07, så vil hun naturligt kunne nøjes med ca 4 timers dagssøvn, og det vil måske fungere godt for hende og jer. Det vil være rigtig godt, hvis mindst en af hendes lure kan vare mindst 1.5 time...
Jeg håber, at ovenstående giver lidt idé om, hvad der sker hos jer, hvad I kan forvente, og også hvordan I kommer lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.