Svar: Skrigende 2-årig

---

Kære mor til to

Tak for dit brev om din skrigende 2 årige datter :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.

Når man er 2-2-5 år gammel, så vil man naturligt have rigtig svært ved at indleve sig i andre, og det er meget svært at dele med andre. Så når din datter reagerer, når andre børn tager legetøj eller andet fra hende, så er det en naturlig reaktion. Hun forstår endnu ikke, hvad det betyder at låne eller dele, det skal hun først til at lære.

Hun bruger jer som rollemodeller, derfor er det en god idé, at I forsøger at gøre det, som I gerne vil lære hende. Det vil sige, at hvis hun skriger og råber, så vil det være godt, at I taler stille og roligt til hende. Jo mere roligt I kan tage det, jo bedre.

Hun er rigtig godt igang med at finde ud af, hvad det hun gør, gør ved andre. Selvom hun måske siger mange ord nu og sprogligt lyder til at være rigtig godt igang, så kan hun naturligt ikke sætte ord på, hvis hun føler sig overset, føler at du bruger lidt for meget tid på lillesøster eller lignende. Og når det bliver for meget for hende, så skriger hun. Hun ved, at hun ved at skrige, får jeres fulde opmærksomhed, og det kan nogle gange jo være meget rart.. især når man konkurrerer med en charmerende lillesøster, som alle gerne vil "dikke-dikke" med og holde. Hun ser, at når du sidder og ammer lillesøster, når du sidder og kikker på lillesøster, pludrer med hende, smiler til hende osv. så har I en særlig kontakt. Din stemmeføring er anderledes, dit blik er anderledes, og hun føler "de to har noget sammen, de deler det med hinanden og ikke med mig" - og det kan hun ikke sige. Det kan hun ikke sætte ord på, men hun kan skrige og på den måde gøre opmærksom på sig selv...

Det er naturligvis vigtigt, at du giver hende opmærksomhed, viser hende, at du stadig er der for hende, at lillesøster ikke tager hendes plads, og at der er kærlighed nok til alle. Ligesom du også skal forsøge at vise hende og guide hende i, hvordan I kan være sammen på en god måde. Det er vigtigt, at du forsøger at have fokus på det, som du gerne vil have mere af. Nogle gange kan vi godt komme til at give fokus til alt det som er irriterende og får kun sat ord på, når hun gør noget forkert. Prøv også at sætte ord på de dejlige stunder "jeg elsker bare, at sidde her sammen med dig" eller når hun hjælper dig med borddækningen "hvor er jeg bare glad for min store pige" osv. så hun direkte hører det, som gør dig glad.

Det kan nogle gange være en god idé at gøre det tilladt at skrige, tage hende med ud i haven og sige "så skriger du så højt du kan", konkurrere om, hvem der kan skrige højt - og give plads til det. Og når I så efterfølgende går ind, så skal der ikke skriges, så har I skreget nok for i dag - og bevidst skrigeri foregår udenfor ikke indenfor, her har I en regel, som I naturligvis skal holde fast i...

Andre gange er det bedre at ignorere det, ikke give det ekstra opmærksomhed, for hvis der ikke er nogen til at se, ...

---

---

... hvordan man kan skrige, så er det ikke sjovt at blive ved.

Og så er der naturligvis også situationer, hvor du med så kort forklaring som muligt skal forsøge at forklare, at det ikke er rart, når hun skriger, ligesom du nogle gange også skal forsøge at finde ud af, hvad der ligger bag ved det, hun siger. Så når hun f.eks. siger "jeg skriger til lillesøster mor", så kan du måske svare "jeg vil ikke have du skriger, men du kan finde en bog, som vi kan læse. Det er så hyggeligt at læse med dig" eller lignende. Så du får sagt fra, men samtidig også fortæller hende, at du gerne vil være sammen med hende, og hvordan I kan være sammen på en god måde.

Hun afprøver naturligt jeres reaktion og forsøger at finde ud af, hvad det hun gør, gør ved andre. Og der er naturligvis visse regler og grænser, som I er nødt til at sætte, - hun må f.eks. ikke gøre lillesøster ondt. Det er vigtigt, at I er tydelige i jeres mimik og kropssprog, når I siger fra, så hun ikke bliver i tvivl om, hvad I mener og hvor jeres grænser går. Og det kan f.eks. være en god idé at starte jeres sætninger med "jeg". Du nævner, at I f.eks. har sagt "stop, nu er det slut" eller "lillesøster kan ikke lide, hvis du skriger" eller "prøv at sige som en mus i stedet"... alt sammen kan være fint, men nogle gange vil det være bedre og langt mere tydeligt, hvis I siger "jeg vil ikke have, at du skriger". Og igen så naturligvis give forslag til, hvad I kan lave sammen i stedet.

Og så skal hun jo lære at dele, ligesom de andre børn i vuggestuen skal lære det. I kan øve det lidt derhjemme. Hvis hun gerne vil have noget af dit, som du ikke vil have at hun tager, så kan du f.eks. sige "nej, det er min, men du kan få den her i stedet for". På samme måde, hvis hun holder på sit legetøj og ikke vil lade dig låne det, men siger "det er min", så kan du spørge om du må se det, eller lige låne det lidt "tak - nej, hvor er den fin" og så levere den tilbage igen "værsgo - det var sødt af dig"...

---

---

---

Når hun har konflikter med andre børn, og de ikke kan finde ud af at dele f.eks. legetøj, så er det fordi 2årige ikke forstår forskellen på dit og mit, forskellen på at eje og at låne, fuldstændig ligesom de skal lære at give plads til andre, lære at vente på, at det bliver deres tur... Og de kan ikke lære det alene. De lærer det ved at vi voksne er der, guider, forklarer, hjælper dem med at løse konflikter, hjælper dem med at finde ud af, hvordan man håndterer konflikter uden at skrige, uden at skubbe, uden at bide... men netop via dialog og mægling...

Og det tager rigtig lang tid at lære, der skal rigtig mange situationer til, hvor I forældre må træde til og hjælpe dem alle, så de alle kommer igennem konflikterne på en god måde og lære noget godt af dem...

Jeg vil anbefale dig at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse", hvor du finder mange konkrete råd til at håndtere konflikter i hverdagen :) Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---