Annonce

Annonce

Svar: Rigide sovevaner om dagen


3. august 2017

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sofie

Tak for dit brev :)

Det lyder umiddelbart som om, at jeres dreng er glad for slyngevuggen og sover godt i den - og som udgangpunkt skal man ikke ændre noget, der fungerer :) Men det har naturligvis noget at sige, hvordan I putter ham, hvilke ritualer I giver ham - det I indfører nu, vil han naturligt tage med sig, så hvis han lærer at han skal svøbes og vugges i søvn, så er det på sigt naturligt måde, han vil have behov for at falde i søvn på...

Han er stadig så lille, at han naturligt har brug for at føle sig omsluttet, når han skal sove. Og i stedet for at ligge i jeres arme, så hjælper det ham at blive svøbt eller puttet i en slynge eller slyngevugge. Det er helt fint. At blive vugget og bevæget er vigtigt for det lille barns udvikling og med den alder han har lige nu, hjælper det ham til at koble fra overfor verden og alle oplevelserne.

Det er dog en god idé, hvis I også vil forsøge at vænne ham til barnevognen, så han kan sove i den. Det vil, som du er inde på, gøre det lettere også at putte ham, hvis I er nogen steder, ligesom det kan være praktisk i hverdagen, hvis du kan putte ham i barnevognen, trille en tur, få handlet lidt undervejs osv.

Det kan være en god idé at svøbe ham eller putte ham i en sovepose, når du putter ham i barnevognen. Det er godt at trille ham, så han stadig oplever at blive vugget og bevæget og på den måde lullet i søvn. Det er også en god idé at tilbyde ham mælk lige før han skal sove, og da han får flaske, kan du forsøge at give ham flasken direkte i barnevognen eller i tremmesengen, så han får lov til at falde i søvn der, hvor du ønsker han skal sove og ikke oplever et skift fra din favn og ned i sengen, som han naturligt ofte vil protestere imod. Det er en god idé at elevere hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt.

Med hensyn til overgang fra slyngevugge til tremmeseng, så er det en god idé ikke at ændre alt på en gang. Men i stedet forsøge at skabe nye rutiner stille og roligt - og med små skridt af gangen, og så justere hen af vejen. Han er vant til at føle sig omsluttet. Han er vant til at ligge i en lille hule beskyttet mod lys og lyde, og han er vant til at blive vugget. At lægge ham direkte ned i tremmesengen, vil være voldsomt. Den er stor og åben sammenlignet med det, han er vant til, og det kan derfor virke utrygt for ham og gøre ham ked af det.

Jeg har lavet en skridt-for-skridt-plan, der ser således ud:

- Brug beroligende lyde, når du putter. Det kan være ”sshh-sssh” eller "ssåå-såå", det er de små ord, I ofte også bruger, når du trøster ham. Nogen har glæde af at bruge en spilledåse eller anden form for beroligende musik, som tændes hver gang barnet skal sove og som ...


Annonce

... dermed forbindes med søvn og giver ro.

- Start med at øve det om dagen f.eks. inden middagslur og når det fungerer der, så kan rutinerne overføres til øvrige dagstidspunkter og om aftenen/natten.

- Indfør evt. en putteklud. Gerne en klud der dufter af mor/far. Den er med til at minde lidt om måden han tidligere er puttet på, - han er vant til at have et klæde ved sit ansigt, og kluden minder på den måde lidt om at ligge i slyngevuggen eller ligge i din favn.

- Hvis I har mulighed for det, så sæt slyngevuggen op der hvor I ønsker at han skal lære at sove, så omgivelserne er de samme.

- Når I putter ham i slyngevugge, så vil det være godt, hvis I kan begynde at vugge den mindre og mindre. Samtidig med at I bruger lyde, beroligende ord, putteklud osv. Hvis han er stille og ikke siger noget, så holder I slyngevuggen i ro, og kun hvis han græder, småklynker osv. så bevæger I ham lidt igen. Vugge og holde pause, så han gradvist vænnes til mindre og mindre bevægelse.

- Brug evt. en voksipose, sovepose eller lignende, så han stadig føler sig omsluttet og fuldstændig tryg, når han skal sove. Skift ham, svøb ham eller put ham i soveposen og give ham mælk imens han ligger i den, og hjælp ham derefter ind i søvnen i sengen eller i barnevognen. Med ham følger klud, beroligende ord osv, som han kender og forbinder med at skulle sove.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


- I kan overveje om han vil have glæde af en sengehimmel på sin tremmeseng for at give samme fornemmelse af at ligge i en hule. I kan også overveje at bruge brio-bedrockers eller hjul på sengen, for stadig at kunne vugge dem lidt i en overgang til at skulle sove i en stillestående seng.

- Det kan være en god idé at benytte jer af barnevognen, hvor han netop der puttes under kalechen og stadig få hulefornemmelse, samtidig med at I kan trille, holde pause og lære ham at sove uden at være i bevægelse.

- Det er vigtigt, at I lader ham mærke, at du/I er der. Brug dine hænder på hans krop, så han ikke føler sig alene, men mærker jeres nærhed. Og lul ham ind i søvnen, hvor han ligger netop på denne måde, så han føler sig helt tryg.

Han gennemgår en stor udvikling lige nu og hans søvn ændrer sig også fysiologisk i sammensætning. Det betyder, at han naturligt kan have sværere ved at sove nu, ligesom han ofte vil have tendens til at powernappe mere.. så ja, på den måde er der lige nu tale om en lidt svær periode søvnmæssigt. Men, når det er sagt, så er det dog vigtigt, at I er bevidst om, hvilke rutiner og ritual I skaber, hvad det er I lærer ham nu, i forhold til, hvad I gerne vil fremover :)

I kan læse meget mere i min bog "Helens bog om børn og søvn" :)

Rigtig meget held og lykke med projekt fra slyngevugge til tremmeseng!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tommelfinger - sutte på

Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.

At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...

Læs mere i Babylex

Diarré

Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.

Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce