Svar: I arm konstant
Kære Rikke
Tak for dit brev :)
Som jeg læser dit brev, så har din dreng rigtig meget brug for at være i din favn, ikke kun når han skal sove, men også i løbet af dagen.
For at starte med søvnen - det vil være rigtig godt, at du forsøger at lægge ham fra dig, før han sover helt, så han når at registrere, hvor han puttes, og så han lærer at sove uden at være i dine arme. Jeg ved fra dit tidligere brev, at du giver flaske, og det vil være en god idé at udnytte dette til at lære ham at sove f.eks. i barnevognen eller i sengen. Du må faktisk gerne putte ham og så give ham flasken der, hvor du ønsker han skal falde i søvn, du skal blot elevere hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt. Det kan du gøre ved at komme et sammenrullet håndklæde eller en lille pude ind under hans madras i hovedenden, så hele madrassen løftes lidt op. Han er for lille til at sove med hovedpude :)
Du kan også gøre det, at du starter med at skifte ham og i forbindelse med at han får en ren ble og bliver gjort klar til at skulle sove, så svøber du ham eller putter ham i en sovepose - og derefter giver du ham så flasken. Det at være svøbt eller puttet i en sovepose vil gøre, at han stadig føler sig omsluttet, men det vil være af et klæde og ikke af dine arme. Så når du efterfølgende lægger ham fra dig, så vil han ikke mærke skiftet så voldsomt, fordi han stadig vil føle sig holdt :) Stå ved ham, hold dine hænder på hans krop, så han kan mærke dig. Ligger han i tremmesengen så vip ham stille, så du luller ham ind i søvnen, der hvor han ligger. Ligger han i barnevognen så tril barnevognen frem og tilbage og lul ham ind i søvnen på denne måde :)
Med hensyn til at have brug for din favn, når han er vågen, så er det naturligvis vigtigt, at du prioriterer at sidde med ham, pludrer med ham, snakker og smiler og giver ham masser af fysisk nærhed og kontakt. Du må gerne give ham babymassage, du må meget gerne lave bevægelege med ham og hjælpe ham med at bruge sin krop - og det kan være en god måde at lære ham at være lidt på afstand, samtidig med at I stadig er sammen, du er der, du rører ved ham osv. men han ligger på et tæppe på gulvet foran dig.
Bevægelege kan ...
... f.eks. være:
- At gribe omkring hans hænder og håndled og lade ham selv trække sig op fra rygleje
- At støtte om hans lægge og bøjede knæ og hofte og dreje underkroppen fra side til side
- At hjælpe ham med at dreje om på siden, både fra mave til ryg og fra ryg til mave - evt. ved at vise ham noget interessant legetøj, som han følger. Gør han det selv, så er det fint, så læg ham tilbage og lad ham gøre det igen og igen
- At hjælpe ham med at få fat i egne tæer, når han ligger på ryggen og derfra trille videre om på siden og maven. Giv ham evt. ranglesokker på, så fødderne bliver interessante

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
- At cykle med hans ben, hvor du støtter ham om underbenene
Det vil også være rigtig godt at begynde at synge og bruge fagter for din dreng. Det er tiden at finde de gamle børnesange frem som 'hjulene på bussen', 'Lille Peter Edderkop' osv. hvor du bruger dine hænder og også hans krop imens du synger.
På den måde er i sammen og har kontakt, men han lærer at ligge på et tæppe, lærer at han ikke behøver være i din favn, men at det er okay, hyggeligt, rart og sjovt også at ligge på et tæppe :) Og stille og roligt kan du så øge afstanden mellem jer, så han kan ligge på tæppet alene, øve sig i at trille, kikke på lidt legetøj osv. imens du er i nærheden laver andre ting, men stadig kan snakke lidt med ham og til og fra ham, når han har behov for dig :)
Det er vigtigt, at du lægger din dreng på gulvet dagligt og mange gange om dagen. Og han skal ligge på maven, så han får god styrke i ryg- og nakkemusklerne. Jo mere han ligger på maven nu, jo stærkere bliver han og det vil være rigtig godt, hvis han motorisk kan blive så stærk, at han i 6 måneders alderen kan komme op at sidde i en høj stol. Det vil være rigtig rart, når han skal spise skemad og i gang med at spise selv, ligesom det vil være rigtig dejlig for både ham og dig, at han netop kan sidde i den høje stol, følge med i hvad du laver - det giver dig mulighed for netop at lave mad, lægge tøj sammen osv. med ham ved siden af.. selvom han også i den alder skal ligge på gulvet stadig væk og øve sig motorisk :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Bekymring for sproglig og motorisk udvikling
Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...
6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder