Annonce

Annonce

Svar: Antal amninger pr døgn


3. august 2017

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære glade mor

Tak for dit brev :)

De fleste børn vi i jeres datters alder trives med 6-8 amninger, men det betyder ikke, at det er forkert at amme 11 gange i døgnet :) Faktisk er anbefalingen, at man ikke sætter antal på amninger og heller ikke sætter tid på amninger, - børn skal have lov til at die, når de viser behov, og det betyder, at nogle børn har brug for 11 amninger.

De 6 amninger, der anbefales, er også det man kalder hovedmåltider, derudover kan og skal barnet have lov til at få en tørstslukker. Det betyder, at barnet nogle gange vil die i længere tid, spise effektivt og få den mættende mælk, men andre gange vil die kortvarigt og slukke tørsten - og tørstslukkere kommer ud over de 6 hovedmåltider...

Du har en datter der dier meget effektivt, og du har en hurtig nedløbsrefleks. Hun spiser og tømmer et bryst på 5-7 minutter, og forsøger du at give hende mere, så gylper hun. Og det lyder helt okay, at hun har brug for den hyppigere amning og også brug for lidt flere amninger. Det lyder som om, at hun trives bedre med at spise hyppigt og måske få lidt mindre i maven hver gang, fremfor at spise længerevarende og færre gange i døgnet, fordi hun så ikke kan rumme det. Og du skal med ro i hjertet gøre det, som fungerer for jer :) Hun trives, og du trives, og man skal aldrig ændre noget, der fungerer:)

Det er naturligt, at hun lige nu, hvor hun ikke er ældre og lige er startet op med skemad, vil have behov for brystet, når hun har spist lidt grød. Det er rart for hende at få lidt af din mælk, og det hjælper hende med at nedbryde føden. Men i takt med at hun bliver ældre, kan spise en større portion skemad og bliver dygtigere til at drikke vand af kop, så kan du godt springe amningen efter skemaden over, og i stedet amme hende før hun puttes. Det vil altså naturligt give en amning mindre i døgnet.

I takt med at hun begynder at spise flere skemåltider i døgnet, drikker vand af kop og stadig ammes før hver lur, så vil hun begynde at kunne trappe ud af amningerne om natten. Tiden mellem amningerne om natten kan forlænges, så hun begynder at kunne sove et lidt længere søvntræk, før hun skal ammes igen, og stille og roligt kan du trappe helt ud af hendes natamninger. Det betyder på sigt, - sandsynligvis i 6-7 måneders alderen, at amningerne kl 02 og 04 vil kunne springes over, så du f.eks. der ammer hende kl 23.30 og 05... Om aftenen vil hun sandsynligvis også kunne sove lidt længere, før hun har brug for mælk igen. Ligesom amningen kl 06 fjernes og i stedet startes dagen med morgengrød... så på den måde arbejder tiden altså stille og roligt for jer, og i takt med at hendes indtag af skemad øges, hun bliver bedre til at ...


Annonce

... drikke vand af kop, så vil du kunne trappe ud af hendes amninger.

Du fortæller, at hun får flaske om aftenen, og det er rigtig fint. Du fortæller også, at du skal starte arbejde, når hun er 10 måneder, og at du her gerne vil stoppe med amning. Det er godt, at hun allerede får en flaske, for det er lettet at trappe ud, hvis hun er vant til flaske, og derfor kan du godt overveje, hvornår og om det vil være passende at skifte en amning mere ud med en flaske. Det kunne f.eks. være amningen før middagsluren. Det kan være en god prioritering, både fordi jo mere hun er vant til flasken, jo lettere vil det være at trappe over på den, samtidig vil mme før middagsluren måske på sigt hjælpe hende til at sove en længere middagslur, og så vil det være rart for far, der skal passe hende, at kunne give hende flasken før middagsluren.

Når det så er sagt, så er det ikke sikkert, at det er nødvendigt med mme i løbet af dagen. De fleste børn har brug for 3 amninger eller flasker i døgnet i 8-9 måneders alderen, og jeg anbefaler, at de ligger før middagslur, aften og sen aften. Og i 10 måneders alderen trappes ofte ned til 2 amninger eller flasker. De ligger så enten før middagslur og aften eller aften og sen aften..

Du skal altså overveje, om det vil være en hjælp for både dig og far der skal passe hende, at hun tager imod en flaske i løbet af dagen, for så kan du roligt introducere den der... eller om du hellere vil trappe ud af amningerne og lære hende at sove helt uden om dagen, evt. med mme af en kop, bibeholde flasken, som hun får lige nu om aftenen og så bibeholde amningen sen aften og gradvist lade hende overgå til flaske her... for det er naturligvis også en mulighed, at hun i 8-9 måneders alderen stadig tilbydes brystet før middagsluren, men gradvist lærer at overgå til mme af en kop, og du så i stedet giver flaske både aften og sen aften...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Princippet når du skal trappe ud af amningerne er, at du gradvist skal øge tiden imellem amningerne, så din datter på den måde bliver ammet færre gange i døgnet. Derefter vil det være rigtig godt, hvis du erstatter en amning af gangen med flaske. Ved at du ammer færre gange i døgnet, vil din mælkeproduktion naturligt blive nedsat...

Jeg vil lige nævne, at det er vigtigt at I bibeholder flasken om aftenen... jo længere tid hun ammes, jo mere brystglad hun er, jo sværere vil det være at vænne hende til flaske... at hun lige nu lyder til at tage imod begge dele - både bryst og flaske - er derfor vigtigt at holde fast i, og I bør holde fast i flasken dagligt, hvis I vil være sikre på, at hun fortsat vil tage imod den :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.

Ammestop - 11 måneder

Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce