Svar: Mor syg - nærmest forelsket i mor
Kære fortvivlede mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse :) Og lad mig starte med at sige, - hvor er det dejligt at jeres dreng er så glad for sin mor, han har ganske givet en rigtig dejlig, sød og omsorgsfuld mor :)
Børn går i gennem forskellige stadier i deres udvikling, og det er helt normalt, at børn i 3-5 års alderen kan blive forelsket i den forælder, som har det modsatte køn. Piger vil giftes med far, og drenge vil giftes med mor.
Sigmund Freud, psykoanalytiker, beskrev denne fase for 100 år siden, han kaldte det den ødipale periode eller ødipuskomplekset og beskrev, hvordan piger ville være forelskede i deres far og ville gøre alt for at have far for sig selv... og drenge ville være tilsvarende forelsket i deres mor og opfatte far med jalousi, far ses som en rival til mors kærlighed...
Nogle børn siger det direkte "jeg vil giftes med dig, når jeg bliver stor". Nogle børn sætter også ord på deres følelser "jeg elsker dig", "jeg kan ikke lide far" eller "du er sød, far er dum" eller lignende - og det handler om, at jeres dreng forsøger at "udkonkurrere far", som en naturlig del af sin udvikling.
Det bedste du kan gøre er at vise ham, at du naturligt er der for ham og også elsker ham. Og så skal du også vise ham både med ord og med dit kropssprog, at du også elsker far, og at der er kærlighed nok til jer alle i jeres familie. Ligesom far skal anerkende, at jeres dreng er rigtig glad for mor, og sætte ...
... ord på, at han (far) også elsker mor, men at der naturligt også er plads til ham (jeres søn) - igen, at I kan lide alle i familien :)
Selvom jeres dreng afviser sin far, så er det vigtigt, at han ikke oplever, at far trækker sig. Hvis han mærker dette, så kan I risikere, at han vil afvise far mere og mere, for at undersøge, hvilken reaktion han kan få fra far. Hvis jeres dreng direkte siger til far, at han ikke kan lide ham, så er det vigtigt, at far ikke begynder at spørge ind til hvorfor eller begynder at diskutere dette, men at far i stedet forsøger at lade det passere og i stedet holder fast i, at far altså stadig godt kan lide jeres dreng. Så jeres dreng igen og igen mærker, at I begge to rigtig gerne vil ham :)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan også være en god idé at far og søn en gang imellem laver noget samme, som er for dem, og hvor mor ikke kan være med. Laver noget for "drengene". Så de to har noget sammen. Det kan være alt lige fra at vaske bil sammen, cykle en tur sammen til at lave noget fast sammen f.eks. gå til svømning sammen. Netop svømning kan være godt, fordi man er fysisk tætte i vandet, og bliver det for voldsomt, så er far der til at trøste og betrygge, ligesom der ligger en del omsorg i at få hjælp til at blive omklædt, få vasket hår osv. I kan evt. finde et svømmehold om aftenen eller i weekenden, hvor far er med i vandet i hvert fald til at starte med :)
Jeg håber, at du / I kan bruge disse tanker lidt videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Bekymring for sproglig og motorisk udvikling
Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...
6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...
Viden om børn:
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"