Svar: Uheld i sengen
Kære Mor & Far
Tak for jeres brev :)
Ja, jeg tror desværre, at der er en sammenhæng mellem jeres datters dårlige oplevelser med institutionsskift, og det at hun nu tisser i sengen om natten.
Børn kan sagtens have været renlige og så pludselig få svært ved at holde sig om natten. Vores urinproduktion og evne til at holde os natten igennem styres af hormonet ADH, og produktionen af dette hormon kan godt svinge i perioder, indtil det bliver helt stabilt, så hun igen kan holde sig om natten..
MEN... hun er meget ulykkelig over, at hendes vanlige institution holder sommerlukket, og hun derfor er tvunget til at skulle være i en institution, som hun ikke kender, ikke er tryg ved og tydeligt ikke bryder sig om.. Og jeg tror derfor, at der hos jer er en sammenhæng mellem de to ting. Hun reagerer voldsomt på det skift (jf. dit tidligere brev).
Hun er ked af at tisse i sengen og synes, det er ulækkert - og hun gør det naturligt ikke med vilje, det er også derfor, at hun bliver så ked af det. Der er dog intet i vejen for, at I taler med hende om at få en ble på igen, så hun måske kan undgå at tisse igennem sengen om natten, så det hele ikke skal bundskiftes. Hun skal aldrig have at vide, at hun bare kan tisse i bleen, det er ikke det, der er tale om her. Bleen er kun som en sikkerhed, og hun skal stadig stå op og tisse på toilettet, som hun plejer. Bleen kan trækkes op og ned som et par ...
... trusser... og skiftes, hvis hun ikke når det i tide...
Det er naturligvis også vigtigt, at I forklarer hende igen og igen, at det ikke er hendes skyld, og at det er helt okay. I kan evt. også give hende et vådliggerlagen, eller lægge lidt plastik eller lignende under lagnet, som gør at hele sengen ikke tisses igennem, så kan det være lettere at skifte sengetøjet om natten og gøre det hurtigt, så der ikke gøres for stort et nummer ud af det. Det er hurtigt overstået, let at klare når der sker uheld, så det skal hun ikke være ked af.
Det kan nogle gange være en god idé at tale med hende om drilleblæren. At hun har en lille pose - blæren - som indeholder alt hendes tis, og nogle gange så tisser den, når den ikke skal, andre gange så vil den ikke tisse, når den skal.. sådan driller blæren og sammen vil I hjælpe den med at finde ud af det. På den måde kan I fjerne lidt skyld fra hendes skuldre, det er ikke hende, der gør noget forkert, det er drilleblærens skyld.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I kan også følge hende på toilettet sen aften, før I selv går i seng, så hun får tømt sin blære før midnat og måske så bedre kan holde sig gennem natten...
Og så synes jeg, at I skal forsøge at finde en løsning, hvor hun kan være hjemme og slipper for at skulle i "nødpasning", så hun forhåbentlig får den oplevelse så meget på afstand, at der falder ro over hende igen :)
Rigtig meget held og lykke - og rigtig god sommer til jer alle fire!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.