Svar: Johannesbrødkernemel og mad til præmature
Kære Mette-My
Tak for dit brev og velkommen til :) Hvor er det dejligt at læse, at begge dine dreng trives så godt, på trods af at de begge er født ca. 10 uger før tid.. Dejligt :)
Det er korrekt, at du kan bruge Johannesbrødkernemel, som fortykkelsesmiddel i mælken. Det kan nogle gange gøre, at jeres dreng ikke gylper helt så meget, så det kan være et forsøg værd. Det kan bruges både i modermælk og i modermælkserstatning.
På apoteket kan du købe Aprestagum, det er pulveriserede Johnnesbrødkerner, som kan bruges til formålet.
Til ca 200 ml mælk anvendes 1 gram (ca. ½ tsk. Aprestagum/Johannesbrødkernemel).
Hvis du vil bruge aprestagum i udmalket modermælk eller i færdigblandet erstatning, så kan man gøre følgende:
1. Lune mælken op til spisetemperatur og hæld på flaske (eller varm mælken op direkte i flasken f.eks. i mikrobølgeovn)
2. Tilsætte 1/2 tsk. aprestagum til 200 ml mælk og ryste flasken godt for at undgå klumper.
3. Server med det samme.
Til brug i erstatning er fremgangsmåden.
1. Tag den mængde vand, som du bruger til erstatningen og varm det op til det koger.
2. Den afmålte mængde johannesbrødkernemel piskes i det kogende vand.
3. Jævningen afkøles til ca 40 grader.
4. Modermælkserstatningspulveret piskes ud i jævningen
5. Blandingen gives eller stilles i køleskab, hvor det kan holde sig et døgn.
Aprestagum/Johannesbrødkernemel virker med det samme, altså gør mælken tykkere med det samme. Derfor kan det ofte være nødvendigt at skifte til en sut med større huller f.eks. en vællingesut... Og det kan derfor godt spille ind på, jeres drengs evne til at tage imod flasken, - altså at sutten måske bliver for stor for ham...
Han må gerne få Aprestagum/Johannesbrødkernemel med den alder han har. Hvordan det vil virke, og om I bliver nødt til at regulere hans indtag af movicol lidt må tiden vise...
Alternativet er at købe Enfamil-AR, der er en speciel modermælkserstatning, som er beregnet til børn med Refluks. Den virker ved at bliv tyk i maven, når den blandes med ...
... mavesyre - og han vil således kunne drikke mælken af den flaskesut, som han er vant til og glad for.
Enfamil-AR er desværre udgået af det danske marked, men det kan købes hjem via England. Mead Johnson, der producerer erstatningen anbefaler, at man gør dette, og at man køber via dette link: www.chemistdirect.co.uk/enfamil-ar-powder-formula/prd-3p9
Med hensyn til start med skemad og præmature børn, så er disse børn lige så forskellige som børn født til tiden, og derfor er man nødt til at se på det enkelte barn, og de signaler og behov, som barnet viser. Generelt vil børn, der er født for tidligt, dog have et lidt mere umodent mave- og tarmsystem, og kan derfor have glæde af, at man venter lidt med den lidt fastere føde. Tommelfingerreglen er dog, at et godt introduktionstidspunkt ligger et sted mellem barnets biologiske alder og korrigerede alder, eller som du skriver "fødselsdatoen + halvdelen af den tid, barnet er født for tidligt". Hvilket hos jer vil betyde, når jeres dreng er blevet 5 måneder... Og her skal du så holde øje med, om han vil være parat, eller måske har brug for lidt længere tid.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle præmature børn viser stor lyst til at smage, de følger maden med øjnene - men mundmotorisk er de ikke klar. Man kan sige, at de mentalt virker klar, men fysiologisk ikke er parate... De kan også godt være aldersmæssigt parate til skemad, men kan selv ikke finde ud af at spise af en ske. Nogle for tidligt fødte børn har også svært ved at klare duften af mad, madens konsistens og fornemmelse for fastere føde, andre har svært ved at fornemme mæthed og sult, atter andre har tendens til at fejlsynke osv. Der er mange faktorer som spiller ind.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre. Læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og mad", hvor jeg guider igennem fra de første smagsprøver til I er godt igang med familiemaden. Der er opskrifter, dagsplaner osv. fra 4 måneder til 18 måneder... Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave, der står ny revideret udgave på forsiden.
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.