Svar: Vores søn er blevet en lille bølle

---

Kære Baby Sams Mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille dejlige dreng :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres dreng lige nu, og han øver sig hver dag og mange gange dagligt i at finde ud af, hvordan verden fungerer - herunder hvordan han påvirker jer, og hvordan I påvirker ham. Og han gør det i rigtig mange situationer.

Det er super fint, at I forsøger at undgå alt for mange "nej'er" i løbet af dagen og i stedet forsøger at holde fokus på det, han gerne må, eller det I gerne vil have ham til. Når I sidder og spiser, er det feks. rigtig fint, at du opfordrer ham til netop at spise, komme maden ind i munden og ikke kaste med den. Det er naturligt spændende for ham at undersøge mad - det er spændende at putte mad op i vandglasset, tømme koppen ud i tallerkenen, kaste med maden, smatte maden mellem fingrene, tygge den og tage den ud af munden for at se, hvordan den så ser ud... Og det er naturligt også spændende at finde ud af, hvordan I reagerer på det hele.

Jeres dreng afprøver hypoteser: "Hvis jeg kaster med maden, så siger mor nej?" - ja det gør hun. Jeg prøver lige igen - og det samme sker... Ny hypotese: "Hvis jeg kaster med maden, siger far så også nej?".. Alt sammen fordi han er rigtig godt igang med at lære og forsøger at finde ud af, hvilken reaktion han får fra jer (og fra andre) og dermed finde ud af, hvordan verden hænger sammen.

Det samme sker, når han slår ud efter jer... I skal naturligvis skelne mellem, om det er kærtegn, der kammer over, at han egentlig gerne vil ae og vise venlighed, men naturligt stadig har svært ved altid at styre sine bevægelser, så hans kærtegn kammer over og bliver "for hårde" eller om det er en bevidst handling, netop for at se, hvilken reaktion han får, netop for at finde ud af, hvordan verden fungerer. Og hos jer lyder det som om, at han ofte gør det bevidst.

Det vil være rigtig godt, at I lader en handling følge med jeres nej. Det er rigtig fint, at du starter med at sige nej, holder hans arm og kikker på ham og siger, at det vil du ikke have, forklarer, hvad du i stedet vil.. som du fint beskriver. Men når det ikke virker, så vil det være godt, at du siger fra med både dit kropssprog og dit verbale sprog - og det kan du f.eks. gøre ved at sætte ham fra dig. Hvis han sidder på dit skød og slår ud efter dig, så kan du sætte han fra dig, for på den måde at vise ham, at han ikke kan sidde på skødet, hvis han slår, for det synes du ikke er rart.

Nogle gange kan det også være en idé, at du fjerner dig fra ham (fremfor at sende ham væk), så du rejser dig og går væk fra ham, for igen tydeligt at markere, at du ikke vil have, at han slår dig. Det er ikke en rar måde for jer at være sammen på. Det er vigtigt, at han i din mimik og i dit kropssprog kan læse, at det han gør er forkert. Nogle gange så ske det, at børn gør ting, som vi ikke er forberedt på, og så kommer vi måske til at grine af situationen eller reagerer med at blive overraskede og det er alt sammen ...

---

---

... reaktioner, som jeres dreng vil synes er ekstra spændende at udforske, og det kan derfor gøre, at han bliver ved. Altså at behovet for at slå ud efter jer bliver forstærket, ikke fordi han vil gøre jer ondt, men simpelthen fordi han er lidt forvirrede over de forskellige reaktioner han får og ikke helt kan finde ud af, hvad I egentlig synes om det, når han slår...

Det er som udgangspunkt også rigtig godt, hvis I kan forsøge at undgå, at det sker. Jo færre gange han havner i en situation, hvor han på den måde forløber sig, jo mindre vil han på sigt gøre det - så når I fornemmer, at han måske kan finde på det, så vil det være rigtig godt, hvis I kan aflede ham, dreje hans opmærksomhed på noget andet, så han glemmer det og kommer væk fra at slå...

I skal naturligvis også være opmærksomme på om han slår for at få jeres opmærksomhed. Hvis I har talt i telefon, været optaget foran computeren, har gæster eller andre, som I sidder og taler med, så kan han godt føle sig overset, føle sig udenfor, og kan derfor godt finde på at slå jer, fordi han på den måde får jeres kontakt - og han ved, at han netop med denne handling, for den fulde opmærksomhed, som er det han savner. Her er det naturligvis vigtigt, at I sikrer, at I giver ham den opmærksomhed og nærhed, som han søger - så han ikke når derud, hvor han føler, at han er nødt til at slå for at blive set og lyttet til...

Det er ikke udsædvanligt at børn afprøver grænser overfor mor og far, og ikke overfor andre venner og familie. Når han især slår ud efter jer og når han griner, så er det sandsynligvis fordi han ved, at I elsker ham højt. Derfor tør han godt afprøve jeres reaktion. Han er tryg ved at afprøve netop jer...

---

---

---

Det er også sådan, at børn i jeres drengs alder naturligt begynder at sige mere og mere nej. Både fordi han selv hører "nej" mange gange dagligt, men også fordi han går igennem selvstændighedsalderen netop nu... At sige nej er en måde at vise egen vilje og netop finde ud af, hvem man selv er - og man kan ikke udvikle sig selv, udvikle sin personlighed, hvis man altid er enig med mor og far. Han er nødt til at ville noget andet end jer, og derfor siger han nej.

Og han kan sige nej på mange måder. Han kan sige verbalt "nej!" fordi han mener nej, han kan også sige nej med sit kropssprog - holde sig for ørerne, græde i protest, skubbe til dig, løbe sin vej, lukke øjnene, ignorere dig, - eller slå dig... Der er rigtig mange måder, som han kan sige nej på, og det er vigtigt, at I accepterer, at han nogle gange siger nej. Nogle gange kan det være en god idé at indgå et kompromis, hvor I mødes på midten... så I skal naturligvis være opmærksom på, om han nogle gange slår, fordi det er hans måde at sige nej på, vise jer, at det her vil han ikke, det her bestemmer han selv...

Det er altså helt naturligt, det I oplever og hører alderen og udviklingen til :) Og jeg håber, at ovenstående giver lidt ro og også giver lidt idé til, hvordan I kan støtte ham videre:)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---