Svar: Lære at tage sutten
Kære Cecilie
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar - og tusind tak for dine søde ord:)
Det er helt fint, hvis jeres dreng vil tage imod MAM sutten, også selvom den egentlig er beregnet til ældre børn. Det vigtigste er, at han accepterer sin sut :)
Der findes et utal af modeller, former og materialer. Og det kan være lidt en jungle at finde en sut, som barnet vil acceptere. Meget brystglade børn vil nogle gange acceptere en elastisk sut mere end end "hårdere model", men også her findes der forskellige muligheder. Man kan godt købe elastiske sutter lavet i silikone, men ellers kan man også forsøge sig med sutter i latex, som ofte vil være blødere. Nogle børn foretrækker helt runde modeller, andre anatomisk formede, du kan også købe sutter med betegnelsen "closer to nature", "ortodontisk" eller lignende, som kan være et forsøg værd.
Og så er det også nogle gange en god idé at forsøge sig med den model man kan købe i nærmeste supermarked eller børneudstyrsforretning, fordi det så er let at få fat i en ny, når det er tid til at udskifte sutten.
Så.. prøv jer lidt frem, du kan stadig forsøge med nogle af de forskellige modeller I har investeret i, og hvis du fornemmer, at det måske godt kan fungere med MAM sutten, så hold fast i den.
Det er ofte en god idé at tilbyde sutten, efter at han har spist, fordi han der stadig er inde i sutterytmen og ofte netop vil have glæde af at sutte, uden at få mælk i maven. Det at sutte giver ro i maven, uden at der kommer mere mad eller luft med ned. Så at afslutte et måltid med en sut er en god idé.
Det kan også være en god idé at forsøge med sutten, når han sover, fordi han i søvne måske vil acceptere den mere, når han ikke er bevidst om, hvad det egentlig er, du putter i munden på ham...
Det er derimod ofte svært at få ham til at tage imod sutten, hvis han er meget ked af det, og I ...
... forsøger at give den som trøst. Den kan ofte først bruges på denne måde, når han har vænnet sig til at berolige sig med den efter et måltid og dermed er begyndt at acceptere den i munden... ellers vil en sut kun gøre ham mere frustreret og mere ked af det.
Det kan ofte være en god idé at trække en stofble igennem suttens ring. Stofbleen kan dufte af dig, så det minder lidt om at ligge i din favn. Og så kan stofbleen være med til at holde sutten i munden, fordi den støtter sutten, når han ligger på ryggen og med hovedet drejet til siden. Så stofbleen kan altså erstatte din hånd lidt, så han på den måde lærer at holde sutten selv på sigt.
Ellers er det lige nu rigtig fint, at du hjælper ham med at holde sutten i munden og støtte sutten med din hånd. Naturligvis ikke presse ham til at tage imod sutten, hvis han er ked af det og protesterer voldsomt, hans grænser skal naturligt respekteres, men du må gerne støtte sutten, så han ikke med det samme får den spyttet ud, men når at finde ud af, at han rent faktisk kan sutte på den, og det måske er meget rart... Det skal netop være rart, ellers dur det ikke. Og hvis hans brækrefleks stimuleres, så skal han ikke have den.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sutten bør heller ikke være for tør, så det kan være en god idé at dyppe den i lidt udmalket mælk eller i lidt kogt afkølet vand, før han får den tilbudt. Du må ikke dyppe sutten i sukker eller lignende... Nogle børn har glæde af, hvis man drypper 1-2 ml kogt afkølet vand ind i mundvigen samtidig med at man giver dem sutten. Du kan købe 1 og 2 ml sprøjter på apoteket.
Andre børn har glæde af at man stimulerer deres kinder lidt, holder med fingrene på kinderne eller prikker let på kinderne, for på den måde at få barnet til at sutte og dermed tage fat omkring sutten, holde vakuum. Det kan være med til at "vække musklerne lidt"...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger