Brev:
Råd til pseudotvillinger
Kære Helen.
Beklager hvis dette bliver en lang smøre, men jeg tænker at det er mest relevant at du får alle informationer med:-)
Jeg håber at du kan hjælpe med lidt råd ang vores peusotvillinger, mere specifikt den ældste. Jeg kan desværre ikke finde så meget litteratur omkring pseudotvillinger.
Vores to drenge er født med 15,5 måneds mellemrum. A er for nylig fyldt 2 år og V er snart 10 måneder. De udvikler sig begge alderssvarende og er nogle glade, energiske drenge:-)
Vi har de seneste uger mærket nogle reaktioner fra A og jeg håber at du kan hjælpe med at afdække om det er helt normale reaktioner og evt komme med nogle råd.
A er en meget kærlig og mild dreng, som har enormt meget brug for kram og nærhed. Han er glad, energisk og udvikler sig rigtig godt, både motorisk, sprogligt og socialt. Han har altid været god til at komme til os (eller andre voksne, han føler sig tryg ved) og sige til, hvis han enten har brug for et kram eller hvis han er ked af det.
De sidste uger har vi oplevet et par episoder hvor han græder i stilhed og ikke opsøger en voksen og det gør så ondt langt inde i mit hjerte hver gang.
Første episode var hos genboen, hvor min mand og børnene var på besøg. A begyndte at lege med genboens børn og min mand antog at han var godt i gang med en leg, da han pludselig kunne høre A snøfte. A sad lige så stille med ansigtet gemt væk, mens tårerne løb ned af kinderne. Der havde ikke været en episode, hvor et af de andre børn havde gjort ham noget. Derfor tolker vi det som om at han af en eller anden grund var utryg i situationen, men ikke kom og sagde det. Min mand satte sig ned med ham og de talte lidt om hvorfor han var ked af det. Bagefter gav A udtryk for at nu ville han gerne lege med de andre børn. Derefter var han glad resten af tiden.
I sidste uge var der så en episode mere, denne gang i vuggestuen. Pga sommerferie var der ingen af hans normale pædagoger. Han kender alle pædagogerne i institutionen, men han elsker sine egne pædagoger og ved bestemt godt hvem han hører til. Jeg afleverede ham i favnen på en anden pædagog, som satte sig med ham. Derefter vinkede vi farvel og han virkede ok. Da jeg senere hentede ham, fortalte en af hans egne pædagoger at han havde stået ved hegnet og kigget ud mod parkeringspladsen. Da hun kom hen til ham stod han helt stille med tårerne trillende ned af kinderne. Hun havde sat sig ned og talt med ham, han havde fået en stor krammer og han var blevet glad igen. Han havde været i fantastisk humør resten af dagen.
Jeg vil lige nævne at han går i en absolut fantastisk vuggestue med meget kompetent personale. De har rigtig meget fokus på børnenes trivsel og er i ...
... god dialog med os forældre. Hans pædagoger ser A for den han er og ved at han er en meget følsom dreng. De sørger altid for at støtte ham i nye situationer og hjælpe ham til at finde modet til at kaste sig ud i nye ting. Jeg tror derfor ikke at han reagerer over for vuggestuen – det var bare uheldigt at der ikke lige var en af yndlingspædagogerne til stede i går.
Som sagt, så er A en meget følsom dreng, der har brug for meget nærhed. Han har altid været meget “mors dreng” og har også altid været vant til at jeg er her – jeg har været på barsel stort set siden han blev født.
Jeg føler at han først nu er ved at blive bevidst om at han skal dele mig med lillebror – kan det passe?
Han er begyndt at sige ting som “mor må ikke holde V, far skal holde V”, eller at jeg er “A's mor, ikke V's mor”. Han siger stort set altid kun disse ting når der er andre voksne hjemme, f.eks. far eller bedsteforældre. Når jeg er alene med drengene er A enormt nem og meget forstående overfor at jeg skal skifte bleer på dem begge, hjælpe begge med tøj, mad osv.
Det er meget tydeligt at A har ramt selvstændighedsalderen. Han siger nej til alt og råber “miiin” hver gang lillebror rører hans legetøj. Vi ser egentlig kun dette som et sundhedstegn, da A ellers har været lidt for eftergivende, når andre børn tog noget fra ham.
Egentlig vil jeg gerne høre hvad du tænker om de situationer hvor han bliver ked af det i stilhed og ikke kommer til de voksne? Er det noget vi skal være ekstra opmærksomme på eller er det normalt for et lidt følsomt barn i den alder?
Det gør så ondt når han græder i stilhed – jeg vil næsten hellere have at han er sur og kaster med legetøjet. Vi ønsker at støtte A, så han måske også kan blive lidt mere robust og selv sige mere til og fra. Hvordan kan vi hjælpe ham til at det?
Det allersværeste ved at være mor til pseudotvillinger, har været at være der “nok” for dem begge. Hver gang jeg har fokus på den ene, får jeg dårlig samvittighed overfor den anden. Det er virkelig en svær balance, specielt fordi de begge søger meget nærhed, kram og tid med mor. Hvis jeg står med en grædende lillebror, må jeg nogle gange bede A om at vente, når han kommer til mig. På den anden side skal de begge også lære at man skal vente en gang imellem, men ind imellem føler jeg at jeg hele tiden må sige “ikke nu”, eller “lidt senere”.
Jeg vil gerne være der nok for dem begge og samtidig støtte dem i at få et godt indbyrdes forhold. Har du nogle gode råd til forældre til pseudotvillinger eller kan du anbefale nogle bøger jeg kan læse?
Jeg håber at du kan finde hoved og hale i mit brev og kan forstå hvad jeg søger svar på.
Mange hilsener
Katrine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
9. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi har lille H som nu nærmer sig 2,5 år. Over de sidste par...
Viden om børn:
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre