Svar: Storesøster reaktion

---

Kære søde du

Tak for dit brev og fine beskrivelse af alle dine tanker - og stort tillykke med den lille datter. Det lyder som om, at fødslen er gået godt, og at I alle fire trives, selvom det naturligt er lidt af en forandring, når familien går fra 3 til 4...

Det er rigtig dejligt, at far har ferie om et par dage og derfor er hjemme til at hjælp i hverdagen, når vuggestuen lukker. Det vil være helt naturligt, at far og storesøster bruger mere tid sammen nu, fordi du er nødt til at tage dig af lillesøster - og storesøster har også brug for at mærke, at hun stadig bliver prioriteret. At far gør ting sammen med hende alene, vil derfor være rigtig godt, og selvom du lige nu godt kan blive lidt ked af, at du ikke kan give hende samme opmærksomhed som tidligere, så må du glæde dig over, at hun har en far, som elsker hende højt, og at de tid de to nu har sammen kun kommer godt igen.

Og når det er sagt, så er det dog også stadig vigtigt, at du viser storesøster, at du stadig rigtig gerne vil hende og at lillesøster på ingen måde tager hendes plads. For hun har brug for at mærke, at du stadig elsker hende og vil hende rigtig meget.

Det er helt naturligt, at hun slår ud efter dig, nogle gange rammer lillesøster eller nogle gange forsøger at hive hende fra brystet. Når hun ser dig sammen med lillesøster, så ser hun, at du taler til hende på en særlig måde. Du taler med en højere stemme, du pludrer med hende, laver lyde til hende på en helt anden måde, end når du taler med storesøster. Når du sidder og ammer hende, så har i en tæt kontakt og det er meget tydeligt, at I har noget sammen. Det ser storesøster, og det giver hende naturligt en følelse af, at "de to har noget sammen, de giver det til hinanden og ikke til mig" - og det gør ondt i hende. Det er på mange måder smertefuldt, og hun bliver naturligt usikker på, om du stadig elsker hende lige så højt, om der stadig er plads til hende på samme måde som før...

Derfor er det vigtigt, at du ikke skælder hende for meget ud.. Hun skal naturligvis ikke slå lillesøster bevidst, og det er vigtigt, at du forsøger at forhindre at det sker. Du må forsøge at aflede storesøster, så hun ikke kommer til at forløbe sig og så du så vidt muligt undgår skæld ud. Og så er det vigtigt, at du både med fysisk kontakt og ord viser hende, at du stadig rigtig gerne vil hende. At du ikke altid har lillesøster på armene, men lægger lillesøster fra dig og tager storesøster på skødet i stedet. At du kilder hende, kysser hende, krammer hende, så hun mærker, at du stadig elsker hende meget højt.

Man sammenligner ofte det at få en baby i huset med, at din mand kom hjem med en ny kvinde og erklærede, at hende elskede han og nu skulle hun bo hos jer. De sad sammen i sofaen, de kyssede, krammede og kælede og når du så på dem, så kunne du se, at de to havde noget særligt sammen... hvad ville det gøre ved dig? De følelser, som du ville have i den situation, det er de følelser, som nu opstår i storesøster.

Man siger, at især tre følelser fylder: Sorg, vrede og angst. Det er sorgen over, at have mistet det at have jer for sig selv. Det er vreden over, at være bragt i denne situation og vreden går ofte ud over mor, fordi mor har været gravid og mor ammer osv. Og det er angsten for, at I vil elske den lille ny mere, end I elsker storesøster...

Det er voldsomme følelser og det er rigtig vigtigt, at I lytter til disse, anerkender hendes behov for at mærke, at I stadig er der for hende, viser hende, at lillesøster altid kan tage hendes plads, at der er masser af kærlighed til dem begge to :) Ligesom det er vigtigt, at I giver hende tid og giver hende ro.

Du spørger, hvor lang tid det varer - og det varer længe! Det kommer også i perioder, hvor hun nogle gange naturligt vil have behov for at føle sig mere prioriteret end i andre perioder. Søskende har ofte stor glæde af hinanden, men de vokser også op som rivaler, der slås om forældrenes kærlighed.. det er helt naturligt, men ikke ...

---

---

... desto mindre hårdt:)

Det kan være en god idé at sende storesøster i vuggestue og det er dejligt, at I har set dette og give hende to dage i vuggestuen. Det er dejligt at komme der, fordi det er et frirum for hende. Der kan hun være, som hun plejer, glider ind i mængden af børn og voksne og har den samme rolle som hun plejer at have. Her skal hun ikke forholde sig til noget nyt, men kan bare være - og det kan være meget befriende, når hun hjemme skal bruge en masse energi på at dele lillesøster med mor og far, finde ud af at være den ældste osv.

Lige nu ferielukker vuggestue, og det er okay, men netop derfor, er det ekstra godt, at far så er hjemme. Og I kan godt vælge at besøge bedsteforældrene i en periode. Det kommer helt an på, hvordan I alle fire har det bedst.. og hvordan jeres forhold til bedsteforældrene er.

Det er f.eks. dejligt, hvis det giver dig ro og mulighed for at finde lidt kræfter, men det er ikke ret godt, hvis du bliver yderligere bekymret og træt, føler at du skal være over storesøster hele tiden, fordi bedsteforældrene synes hun "fylder for meget" eller lignende...

Lidt ferie hos bedsteforældrene kan være rigtig godt, hvis de f.eks. tager sig af storesøster og giver hende mulighed for at føle sig prioriteret. Hvis de kan give hende en følelse af, at der er noget hun kan, netop fordi hun er den store og som baby ikke kan... Det kan være rigtig dejligt, hvis de har tid og overskud, vil lave ting sammen med hende, som I har svært ved at nå i hverdagen - bage en kage, tage til stranden og fange krabber eller lignende - og måske kan tage på små ture, hvor du og lillesøster ikke skal med. Samtidig med, at det kan give dig lidt tid til lillesøster, lære hende at kende, være der for hende - så du med god samvittighed kan koncentrere dig lidt mere om storesøster, når hun så er hjemme med bedsteforældrene igen.

Er det fars forældre eller dine forældre? Det kan også være en overvejelse værd, om far skal tage af sted med storesøster alene, og lade dig og lillesøster være hjemme - igen afhænger det helt af, hvad I alle vil trives bedst med, og hvad du føler, at der er behov for og hvad der vil fungere bedst..

---

---

---

Med hensyn til rutiner, så er lillesøster så lille, at I ikke rigtig kan lave nogle rutiner med hende endnu - hun skal skiftes, have mad, sove, pludres med, holdes tæt, kærtegnes osv. så hun mærker at du er der for hende, giver hende den nærhed osv. som man naturligt har behov for, når man er så lille og ny.. men faste rutiner er svært at have, det kører meget på hendes præmisser lige nu...

Men for storesøster, vil det være godt med lidt faste rutiner. Jo mere hendes rytme skrider, jo mindre overskud vil hun have, jo mere I kan holde fast i stå op tidspunkt, middagslur osv. jo bedre vil det være for hende og jo mere vil hun kunne overskue, hvilket naturligt er vigtigt lige nu... Hvis hendes rytme kører af sporet, vil hun få flere anfald af fortvivlelse og blive mere frustreret i løbet af dagen. Derfor er det ikke nogen god idé at "acceptere at alt rutine forsvinder"....

En af de store forskelle på at have et barn og at få nummer to, er naturligt at den ro man gav den ældste, kan man ikke give, når nummer to kommer. Der vil være mere uro, mere støj - men lillesøster er vant til det og kender storesøsters lyde inde fra maven, så det er ikke helt uvant for hende, og hun vil sandsynligvis sove anderledes end storesøster gjorde - og så er de bare forskellige, også selvom de begge har piger med samme mor og far...

Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den er der også et kapitel, som handler om, hvordan vi hjælper vores børn til et godt søskendeforhold, ligesom der er mange gode råd at hente omkring en knap 2.5 årig :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - og sender dig et stort knus med på vejen :)

Ha en rigtig dejligt sommer, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem, nu hvor I er blevet en familie på fire :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---