Svar: Urolig om aftenen ved puttetid
Kære Marie
Tak for dit brev og fine beskrivelse :)
Der er sandsynligvis flere ting, som spiller ind hos jer, og lige nu er jeres datter i separationsfasen. Det betyder at hun lige nu øver sig på bevæge sig væk fra dig og samtidig også har ekstra meget behov for fysisk kontakt. Hun har brug for at se dig og mærke dig, for at fornemme, at hun ikke er forladt. Du mærker det sikkert om dagen, hvor hun kan blive ked af det, hvis du går ind i et andet lokale, eller går på toilettet uden at tage hende med.. og du mærker det også om aftenen, hvor hun godt kan virke lidt ekstra tryghedssøgende og krævende i forhold til kontakt...
Den store motoriske udvikling, som hun går igennem netop nu - begynder at bevæge sig mere og mere rundt, kryber, kravler, rejser sig ved møblerne osv. giver hende en stor rastløshed i kroppen, når hun skal sove. Hun øver sig om dagen, men også om aftenen og om natten og netop tremmesengen er dejlig at øve sig i - hun kan let trække sig op ved tremmerne, det er en god øveplads... Og samtidig, så gør rastløsheden i kroppen, at det er svært for hende at overgive sig til søvnen, det er svært at ligge stille og slappe af.
Det er en fase, som I skal igennem og jo mere hun øver sig motorisk om dagen, jo bedre vil hun også blive til at finde ro om aftenen og jo lettere bliver det for hende igen at falde i søvn.. men det er dog stadig rigtig godt, hvis du kan hjælpe hende til fysisk ro, hjælpe hende med at falde i søvn inden for ca 15 minutter, så hun ikke nu vænnes til at putning skal vare næsten en time...
Det lyder for mig som om, at du putter hende for tidligt. Du fortæller, at du ofte går på værelset ca 19.15, hvor hun er meget urolig, protesterer osv. og efter ca 30 minutter, så falder hun til ro... og ofte tager det så stadig 15-30 minutter at falde i søvn. Det lyder derfor som om, at hun ikke skal puttes før klokken er 19.45, fordi det er her, hun faktisk er parat til at blive puttet og parat til at skulle sove.
Samtidig vil jeg foreslå dig, at du indfører et bad om aftenen. Badet vil hjælpe hende med at finde ro i kroppen, især hvis du afslutter badet med god frottering med håndklædet, smører hende med lidt creme, giver hende lidt babymassage osv. og hvis badet ligger ca. 1 time før hun puttes. Badet vil sænke hendes kropstemperatur og gøre hende mere parat til at sove, når hun så puttes lidt senere....
Jeg vil også anbefale dig, at du bibeholder godnatgrøden og flasken - fremfor at give hende 300 ml vælling i flaske. Det er en ret stor mængde. Prøv om du kan give hende lidt mindre grød, så der stadig er plads til mme i maven efterfølgende. Så hun f.eks. får 1.5 dl. grød og så måske kan drikke 150 ml af sin flaske, før hun så sover.
Og så vil jeg anbefale, at du prøver at give hende flasken i tremmesengen, så hun får lov til at falde i søvn der, hvor hun oplever at få flaske og finde roen. Som jeg læser dit brev, så giver du hende lige nu flaske i favnen, hun falder til ro, men når du så flytter hende til tremmesengen, så bliver hun ekstra vågen - hun reagerer altså på det skift, der er fra din favn og ned i ...
... sengen. Det er helt naturligt for hendes alder og det faktum, at hun lige nu er i separationsfasen og har behov for at have dig lidt ekstra tæt på, - det kan dog hjælpe hende, hvis hun ikke får dette skift, fordi hun tilbydes flasken, hvor du ønsker, at hun skal sove.
Det vil være rigtig godt, hvis du kan elevere hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt, når du tilbyder flasken. Det kan du gøre ved at komme en lille pude, et sammenrullet håndklæde eller lignende ind under madrassen, så hele madrassen løftes lidt op. Hun er for lille til hovedpude stadigvæk :)
Det vil sige, at en aftenrytme kunne se således ud:
Aften 17.30-18: Tilbydes aftensmad som nu - almindelig familiemad med kartofler, grøntsager, kød, fisk, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, små hapsere, osm kan spise med fingrene eller med gaffel, der skal være større stykker, som hun kan sidde med i hånden, der skal også stadig være mos. Maden må gerne smage af noget. Og hun tilbydes vand af kop.
Kommer herefter i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme, får lidt babymassage eller lignende.
Tilbydes en godnatgrød, måske kl 19.15-19.30 - gerne en lidt grovere grød som f.eks. flerkornsgrød. Tilbydes vand eller mme af kop sammen med grøden. Får derefter børstet tænder.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Tilbydes flaske og puttes ca 19.45 - flasken må gerne gives i sengen, så hun får lov til at finde roen og blive liggende, hvor hun er. Du må gerne nå dertil, hvor hun drikker sin flaske, slipper den, smiler til dig og triller om på siden og sover, så hun ikke falder i søvn med flasken i munden, men lige når at spytte den ud...
Sen aften: Evt. flaske... Det kommer an på, om hun får flaske før sin middagslur. I 10-12 måneders alderen vil det være passende med to flasker i døgnet, og de kan f.eks. ligge før middagslur og aften eller måske aften og sen aften. Alt efter, hvad der fungerer bedst og giver den bedste søvn for alle :)
Min tanke er altså, at du skal prøve at putte hende senere og at et bad efterfulgt af grød og flaske, kan være med til at give hende større ro. Og så må du prøve at vurdere, om hun har brug for at du sidder hos hende kortvarigt, så hun derefter kan falde i trygt i søvn - netop fordi hun får sin flaske og derefter overgiver sig :)
Når du lige nu oplever, at hun er meget urolig, rejser sig osv. og græder, når du går og griner, når du kommer ind igen, så skyldes det alder og udvikling - og hun er ikke på nogen måde beregnende. Hun er stadig så lille, at hun ikke forstår, hvor du går hen. Hun kan ikke forholde sig til, at du er lige ude på den anden side af væggen. Hun kan heller ikke forholde sig til tid, så hun ved ikke, om du er væk i 3 minutter, 3 timer eller 3 dage - hun mærker bare at du er væk, at du går fra hende, at du forsvinder. Så når hun griner, når du kommer ind, så er det fordi hun bliver oprigtigt glad "åh, der er min mor, hun er heldigvis ikke forsvundet" :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - at det giver lidt idé om, hvad der sker hos jer, og hvad du kan arbejde videre med :)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...