Svar: Ulykkelig ved skift fra favn til barnevogn
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det lyder rigtig fint, at du nu er ved at vænne din dreng til at kunne sove uden at få brystet i munden, og med den alder han har, vil det være rigtig godt, hvis du kan arbejde på at skrue amningerne yderligere ned, så han f.eks. ikke længere ammes før sin formiddagslur. I stedet skal han her tilbydes et mellemmåltid og vand af kop. Og dermed lære at sove uden bryst og favn :)
Det er super godt, at du nu udnytter det gode vejr og at sommeren er over os, og forsøger at putte ham i barnevognen - og triller ham en tur, når han skal sove. Før formiddagsluren skal han som sagt nu tilbydes et mellemmåltid, før middagsluren må du meget gerne amme ham før han puttes. Men brug netop barnevognen til at komme væk fra favn og bryst.
Det lyder som om, at du lægger ham ned i vognen med det samme - det tror jeg ikke du skal gøre. Prøv i stedet at sætte ham op, lade ham mærke vinden i ansigtet, se på ting som I kører forbi. Han må gerne få lidt vand - måske vil han drikke af en drypfri kop eller en kildevandsflaske med tut.. Han må også gerne få lidt bløde frugtbåde i hånden, som han kan sidde og sutte på, så du på den måde stadig anerkender hans behov for at have noget i munden og få lidt væske... Og han kan naturligvis også tilbydes sin sut. Og så lægger du ham først ned, når du kan se, at han er parat og ved at falde i søvn :)
Når du ammer han før middagsluren, så vil han måske nogle gange kunne puttes ned i vognen og hjælpes ind i søvnen netop ved at du triller ham, så du på den måde luller ham ind i søvnen, selvom han oplever skiftet fra din favn.. Måske vil han græde lidt overtræt gråd, før han falder til ro - her er der tale om kortvarig gråd, som netop skyldes, at han er træt og har svært ved helt at koble fra - men netop det at blive puttet i vognen og trillet en tur, får ham til at give slip og overgive sig til søvnen...
Det kan også være, at du i en periode skal prøve at lægge dig ned og amme ham i din seng - og så lade ham falde i søvn ved siden af dig. Naturligvis ...
... sikre dig, at han ikke kan trille ned af din seng og komme til skade, men det kan være rigtig fint, at du på den måde lærer ham at sove liggende og uden at være i favn. Det skal helst være sådan, at han slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og sover. Denne metode kan du også bruge om aftenen, hvis det er svært at få ham til at sove der - og sen aften, før du selv går i seng, så kan du amme ham igen og derefter flytte ham over i egen seng, hvor han så kan sove resten af natten...
Det kan ofte også hjælpe at svøbe ham eller putte ham i en sovepose. Det vil sige, at du skifter ham og i forbindelse med skiftning, så svøber du ham eller putter du ham i soveposen og derefter så ammer du ham. Det at være svøbt/puttet i soveposen vil gøre, at han føler sig omsluttet, men det vil være af svøbet/posen og ikke af dine arme, og på den måde vil skiftet fra din favn og ned i sengen/barnevognen føles mindre voldsomt for ham. Han vil stadig føle sig omsluttet og vil ikke kunne flagre med armene og føle sig utryg, når du lægger ham fra dig.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Udfordringen er lidt, at han jo hurtigt kan få det for varmt i et svøb eller sovepose, nu hvor det er sommer - derfor dur denne metode ikke rigtigt, hvis det er varmt og han derfor har brug for at sove "lettere påklædt"...
Du må også meget gerne stå ved ham, så han mærker dine hænder på kroppen, mærker tyngden og varmen fra dine hænder og så lulle ham ind i søvnen netop med hænderne, vippe ham lidt frem og tilbage der hvor han ligger. Gerne stadig med en sut, og du kan også prøve at lægge en sutteklud hos ham, som dufter af dig - det minder lidt om når han ligger i din favn og ligger ved dit bryst, hvor han kan mærke dit tøj ved sit ansigt og dufte dig og din mælk.. Du kan evt. sove med en klud, en stofble eller måske en gammel t-shirt et par nætter, så den dufter af dig og er genkendelig og dermed tryg - og giver lidt fornemmelsen af, at du er der, selvom han ligger for sig selv :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
Viden om børn:
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.