Annonce

Annonce

Svar: Kan vi komme på rette spor igen?


4. juli 2017

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære A

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du er glad for mine bøger og både har min bog om søvn og min bog om mad, tak :)

Det lyder som en rigtig god idé, hvis I kan forsøge at skabe lidt fast rytme nu - de spring der ligger mellem hvornår jeres dreng spiser og sover er meget store, og det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at skabe en rytme, hvor der er plads til en variation af +/- en halv times tid. De faste spise og sovetider vil påvirke hans indre ur og dermed hans fornemmelse for mæthed/sult, så han er parat til at spise og tager imod maden, når I tilbyder det, ligesom det vil påvirke hans fornemmelse for vågenhed/søvn, så han er parat til at blive puttet, når I putter ham :)

Og I skal starte om morgenen. Du fortæller, at hans første lur ligger alt mellem kl 8-11.30 og jeg tænker, det må handle om, at hans stå op tidspunkter må variere meget. Jo mere fast hans stå op tidspunkt ligger, jo mere parat vil han være til at sove formiddagslur til fast tid. Og derfor vil det være rigtig godt, hvis I lige nu forsøger at arbejde på en rytme, som starter til samme tid hver dag.

Du skriver, at han ofte ammes kl ca 05, og det er rigtig fint. Du må gerne tage ham over i din seng og amme ham liggende i din seng - og på den måde forsøge at få ham til at sove lidt længere, så dagen ikke starter så tidligt. Det betyder, at han så måske vil starte dagen omkring kl 06.30 eller 07.00. Og det betyder også, at hvis han en dag vågner tidligere, så vil det være godt, at du forsøger at hjælpe ham videre ind i søvnen, og dage hvor han sover længere, så vil det være okay at du vækker ham. Det vil være rigtig godt, hvis I kan skabe en rytme, hvor han f.eks. altid tilbydes morgengrød kl. ca 7.30/8... netop fordi det vil være med til at sætte en rytme for resten af dagen.

Derudover vil det være rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad,når han vågner, sammen med vand af kop - og så stadig tilbydes brystet før han puttes. Så mælk stadig indgår som en fast del af hans putteritual. Det giver plads i maven til begge dele, og det hjælper ham til at sove en god lur, når det så er sovetid :)

Det vil også være rigtig godt, hvis han nu kan sove 2 lure dagligt - en formiddagslur og en middagslur - nogle børn har stadig behov for en 3. powernap sidst på eftermiddagen og det er naturligvis okay, hvis han trives bedst med dette. Det afhænger dog af, hvor lange hans øvrige lure er og hvor sent/tidligt de ligger.

Og netop dagsrytmen tænker jeg, vil spille ind på natten. Hvis han begynder at spise skemad flere gange dagligt, drikker vand af kop og stadig ammes, så vil han naturligt kunne begynde at springe amningen over midt nat, ligesom hele dagens rytme naturligt spiller ind på, at han f.eks. har en opvågning kl 04... Så jo bedre dagen fungerer, jo bedre vil nætterne ofte også fungere.

Som jeg læser dit brev, så er jeres dreng ikke helt parat til mange måltider skemad endnu, det bliver han i løbet af få uger, men lige nu kan en plan se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre - gerne i mors seng, hvis det kan holde ham sovende lidt længere, så dagen ikke starter for tidligt.

Morgen 7.30/08: Tilbydes havregrød eller anden grødtype, frugtmos som topping og frisk blød frugt i hånden, vand af kop.

Formiddag 9: Ammes og puttes til dagens første lur

Frokost 11-11.30: Tilbydes grøntsagsmos og der begyndes stille og roligt med kød og fisk i mosen. Suppleres med ristede ...


Annonce

... rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, som han kan gumle på selv. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur - måske kl 13 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren har været...

Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos og frisk blød frugt i hånden at sutte og gumle på selv. Vand af kop.

Ammes og sover måske en powernap, eller måske springes den over. Det kommer an på hvor tidligt/sent han har sovet sine andre lure og hvor lange de er.

Aften 18: Tilbydes grøntsagsmos og også her begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.

Ammes og puttes til natten - måske mellem 20-21 - det kommer an på hvorvidt han har sovet to eller tre lure i løbet af dagen og hvornår han er stået op fra sin sidste lur.

Sen aften 23.30: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og puttes i egen seng, hvor han så måske begynder at kunne sove uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor han så ammes igen...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det kan være en god idé, at I de næste uger frem forsøger at skabe rytme og dermed ikke besøger venner, familie osv. men dropper aftaler - med mindre det kan passes ind med hans sove- og spisetider :)

Det vil være rigtig godt, at du sammen med de faste spisetider, forsøger at skabe faste rutiner. Det vil sige sætter ham i den høje stol, sætter ham foran dig, holder skålen med mad i din hånd og med dit kropssprog, din mimik og din stemme hjælper ham med at forstå, at det nu er spisetid. Du skal altså bruge din stemme og din mimik: "mmm mam mam mam, dejlig mad" åbne munden (han spejler sig i dig), ind med skeen, synke og igen "mmm mam, mam, smager godt", åbne munden ind med skeen. Det skal køre i en jævn strøm, så han ligesom ikke får mulighed for at blive afledt af andre ting, men hjælpes til at holde fokus.

Når han så alligevel forstyrres af noget eller har brug for en pause, så er det naturligvis helt okay, så følger du ham i det "nå skat, skal du have lidt at drikke" og så får han lidt vand og derefter er han så klar igen "hej skat, er du klar, mere mad, mmm mam mam" og så starter I forfra.

Det vil være rigtig godt, at du giver ham mad i hånden og du kan vælge at lade ham starte med at sidde og gumle, gnaske, opbløde med spyt osv. og derefter så følge efter med lidt på en ske. Det vil hjælpe ham til at finde ud af, at det er spisetid nu :)

Mad i hånden kan være ristede rugbrødsbjælker eller andre former for brødskorper, agurk, en kartoffelbåd, kogte buketter af blomkål eller broccoli, blødere typer af frugt - som appelsinbåde, et stort modent jordbær, melon, både af blomme, fersken eller en meget moden pære. Han kan også få lidt smattet hindbær ind i munden, som han kan sidde og sutte lidt på :) Han må ikke få noget med skræl og ikke hårde ting som æble, der let knækker. Og han skal naturligvis være under opsyn, så du sikrer dig, at han ikke får noget galt i halsen, og så du kan udskifte den pågældende fødevare, når den bliver for snasket...

Med hensyn til at han har svært ved at overgive sig til søvnen, så tænker jeg, at det også hænger sammen med, at hans puttetider varierer så meget som de gør, så i takt med at I fra morgenstunden med fast stå op tidspunkt, fast tidspunkt for morgengrød, formiddagslur osv. får skabt lidt mere rytme, så bliver det naturligt også lettere at putte ham om aftenen og netop lettere at finde det tidspunkt, hvor han naturligt er parat til at sove:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med ham:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tak for en fantastisk hjemmeside. Det er så dejligt at mærke, hvordan du virkelig sætter dig ind i hvert enkelt spørgsmål og du giver nogle rigtigt gode svar!

Tak fra tvillingernes mor


Annonce