Svar: Ammestop uden at det bliver traumatisk

---

Kære forældre

Tak for brevet og alle mors tanker og følelser, som naturligt spiller ind, nu hvor I overvejer seriøst at stoppe amning... Og jeg vil naturligvis gerne forsøge at hjælpe og svare så godt som muligt på alle jeres spørgsmål :)

Ad 1) Du skriver, at du gerne vil amme en gang om dagen, men ikke til at putte og om natten.. og jeg tænker, at det er svært at tilgodese, da jeres dreng jo normalt er i vuggestue i dagtimerne. Det vil være meget forvirrende for ham, hvis han kan ammes i weekenden og i ferieperioder, men ellers ikke - og det vil være meget svært for ham at falde i søvn og finde ro i vuggestuen, hvis han er vant til at blive ammet, for så er det svært for ham at blive puttet uden...

Hvis du mener, at du gerne vil amme ham om eftermiddagen, fordi det er en dejlig måde for jer at mødes på, når I har været adskilt i løbet af dagen, så kan du godt forsøge dette. I kan godt prøve at lave en rutine, som indeholder amning om eftermiddagen, så det er genkendeligt og trygt for ham - og han ved, at det er sådan, det foregår, når han kommer hjem. Og i weekenden kan du så bibeholde eftermiddagsamningen til samme tid, som I plejer.

Om han vil blive forvirret af at få lov eftermiddag og ikke aften og nat, må komme an på en prøve. Det kan godt være, at det kan fungere for ham, netop fordi amningen bliver sat i forbindelse med at mødes med mor og ikke med at skulle sove, så det kan være et forsøg værd :)

Ad 2) Når jeres dreng søger brystet som trøst, så er det fordi det er sådan han altid er blevet trøstet. Hvis han havde brugt sut, så var det sutten der havde trøstet ham - nu er det brystet og det er helt naturligt. Det man kan sige er, at med den alder han har nu, så vil det være naturligt, at han kan trøste sig med noget andet end brystet - og det skal han så lære. De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen begynde at kunne tage en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende til sig og begynder at bruge denne bevidst - så det kan I med fordel introducere nu.

Fordelen ved en klud eller bamse er, at det er barnet selv, der bestemmer behovet. Jeres dreng vil kunne putte sig ind til den, nulre sin næse efter behov og således styre dette selv, hvilket han jo ikke kan med brystet eller med jer forældre. Puttebamsen er der, når han har brug for den, uanset om han er hjemme, skal passes af bedsteforældre eller er i vuggestue...

Klud eller bamse skal bruges fast hver gang han skal sove, hver gang han ammes, hver gang I kører i bilen, hver gang han er ked af det, hver gang han sidder på skødet og har brug for at finde ro osv. Den skal indgå som en fast følgesvend i dagligdagen, følge med i barnevognen, i vuggestuen osv. Jo mere den er en fast del af alt hvad han foretager sig, jo større sandsynlighed er der for, at han vil tage den til sig. Jo mere den er med, jo lettere vil den kunne tage over :) Og den skal på sigt blive en substitut for brystet, og også for mor og far. Den vil f.eks. være bindeleddet mellem hjemme og institutionen, når han er der.

Nogle gange er det en god idé at købe en bamse, tage ham med ud og være med til at vælge. andre gange er det bedre at bruge en af jeres aflagte t-shirt, et hovedpudebetræk eller lignende, - noget som dufter af jer, minder ham om jer...

Når han efterspørger brystet og du ikke giver ham det - så bliver han naturligt frustreret og ked af det. Han forstår jo ikke, hvorfor han ikke længere kan ammes. Han søger det, som han naturligt har lært og bliver oprigtigt ked af det, når I så siger nej eller ikke lytter til ham - og det er naturligt en svær situation, for der er jo ikke noget I hellere vil end at lytte til ham og reagere på hans behov.

Men nogle gange så er vi som forældre nødt til at tage nogle beslutninger, som vi godt ved vil gøre vores barn ked af det, men hvor vi ved, at det er nødvendigt at andre grunde, som barnet ikke har nogen forudsætninger for at forstå... Det gælder f.eks. også, når han begynder at gå rundt og vil gå selv ude ved vejen - og I siger nej og kræver, at han skal holde jer i hånden, fordi det er farligt, når der kører biler... Senere hen kan der også opstå situationer - han kan måske have oplevet drilleri eller andet i institutionen, som gør ham rigtigt ked af det, han græder og har det tydeligvis svært - og I kan ikke lige løse det, for I er ikke i institutionen og ved ikke præcist, hvad der egentlig er sket...

På samme måde vil han med den alder han har nu, kunne blive ked af det, når I siger nej til brystet ligesom han vil kunne være svær at trøste... det er naturligt og en af jeres vigtigste opgaver er så at kunne rumme alle de følelser som kommer. At kunne holde ud, at han har det svært og vise ham, at I stadig er der for ham, og at det hele nok skal gå, signalere ro og overblik, være hans faste base :)

Ad 3) Aftengrød kan ligge efter bad om aftenen - men da jeres dreng går i seng allerede kl 19, så er det naturligt svært at nå. Det kan dog godt tænkes, at han vil kunne puttes lidt senere, når han ikke længere skal ammes, så han kan få grød kl 19 og blive puttet 19.15-19.30 og en aftenrytme kan så se således ud:

Aften 18: I spiser sammen, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Udgangspunktet er familiemad, vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov og gøres klar til natten.

Godnatgrød tilbydes ca kl 19-19.15 og derefter får han børstet tænder og bliver så puttet ca. 19.30...

Ad 4) Et putteritual vil ofte bestå i, at han tilbydes godnatgrød og vand eller mælk af kop, som erstatning for amningen. Så kan du vurdere, om han skal starte med at være i din favn, som han plejer, så han falder til ro med putteklud, bamse, godnatsang eller lignende eller om han skal over i sin seng med det samme.. Nogen vælger også i denne alder at introducere en godnathistorie imens han sidder på skødet, og derefter flyttes han så sover i seng og der læses lidt videre. Andre putter direkte i sengen og læser så lidt historie imens han ligger der.

Hvis han er vant til at falde i søvn i din favn og med brystet, så kan det være meget svært for ham at komme fra din favn og ned i egen seng. Derfor vil nogen vælge at koble tremmesengen til forældresengen, så han stadig ligger i sin seng, men så mor kan ligge ved siden af, berolige ham med hænder, nærhed osv. og på den måde lade ham mærke, at du stadig er der. Denne metode kan nogle gange være lettere at benytte, hvis man har haft en rutine med at ligge ned og amme og gradvist vænnet ham til at sove uden brystet, men stadig ligge ved siden af - så øges afstanden mellem mor og barn gradvist og han vænnes til at sove i egen seng, stadig med mor liggende ved siden af.

Hvordan I skal gøre det, afhænger ...

---

---

... således af, hvad I fornemmer vil fungere bedst for jer alle tre, og hvad han vil kunne falde bedst til ro ved... det er dog generelt en god idé ikke at vænne ham til f.eks. at skulle hoppes med på en pilatesbold eller skulle gås rundt med i armene for at falde i søvn, for så giver I ham en ny søvnassociation, som er svært at komme væk fra og som ikke vil fungere for jer på sigt. Prøv derfor om I kan indføre et ritual, som gradvist kan tage mere og mere over og erstatte amningen, men også fungere for jer :)

Ad 5) Det er forskelligt, hvad der vil fungere bedst. I nogle familier fungerer det bedst, at det fortsat er mor, der putter. Mor forbindes ikke kun med amning, men også med putning og jeres dreng kan derfor have lettere ved at falde i søvn fordi alt er som det plejer at være - eneste forskel er at amningen ikke tilbydes... I andre familier vil det fungere bedst, at mor ikke er der, men at far putter og tager over om natten, fordi far ikke forbindes med amning og accepten af at amning er slut, kan derfor være lettere...

Der er således ikke nogen faste regler for, hvordan I skal gøre - det afhænger helt af, hvordan I fornemmer det vil fungere bedst, og hvad I som forældre har lyst til og overskud til....

Det er dog ikke nogen god idé, at I begge er i soveværelset - hvis far er der, forsøger at putte og jeres dreng rækker ud efter mor og du så ikke reagerer - det vil forvirre ham og være synd og frustrerende. Så hvis far skal putte, så er det bedst, at mor ikke er der, men lader far putte...

Ad 6) Jeg kan godt fornemme, at det betyder meget for dig at amme - og din dreng er tydeligvis også glad for brystet... Det er rigtig vigtigt, at du tager en beslutning, som føles rigtigt i dit hjerte, for hvis du ikke går helhjertet ind for det, så vil det ikke kunne lykkes. Din dreng reagerer på dine følelser og dine signaler langt før, du selv er bevidst om, hvordan du egentlig har det... Og hvis han mærker din usikkerhed, at du bliver ked af det osv. så vil han naturligt spejle sig i dette - så bliver han også usikker og ked af det...

Du kan jo også vælge at langtidsamme - hvis du i dit hjerte bare rigtig gerne vil forsætte amning, så er det jo også et valg :)

Ad 7) Han skal ikke have hverken flaske eller sut, så det gør ikke noget, at han ikke tager imod dette.

---

---

---

Ad 8) Det lyder lidt som om, at du ser amning og det fysiske, der ligger i at amme som det intime... men intimitet er ikke kun at være fysisk tæt sammen, som når du ammer eller f.eks. har samleje med din mand. Intimitet tænker jeg også handler om at have følelsesmæssig kontakt med et andet menneske, at kunne lytte til den anden, at kunne dele følelser, dele værdier, dele drømme - at der er plads til at fejle, at der er plads til, at man kan føle skam eller være pinlig, at man føler sig elsket, som den man er. At man kan være til stede i nuet sammen og dele et nærværende øjeblik med hinanden...

I følge Gyldendals ordbog, så er intimitet det samme som privat, inderlig og fortrolig. Og intime relationer hviler på gensidig tillidsfuldhed, åbenhed og indføling mellem parterne som fleks. kan være nære venskaber, tætte parforhold eller forældre-børn-relationer. Og ud fra dette, så tænker jeg, at der er masser af mulighed for intimitet, også selvom man ikke ammer :)

Ad 9) Det hjælper hverken dig eller din dreng, at du begynder at føle skyld over ikke at have stoppet amningen tidligere eller været i stand til at trappe ud af amningen - du har ikke gjort noget forkert. Amning er godt og du har givet din dreng en masser godt netop fordi du har prioriteret amningen og den nærhed, der følger med :) Og det jeres dreng her med sig lige nu er at det er trygt og dejligt at skulle falde i søvn - og det er netop vigtigt, at det at sove forbindes med noget rart. Det giver grobund for sove søvnvaner senere hen :)

Og det er jo ikke et spørgsmål om, at I fra den ene dag til den anden vil fjerne alt fra ham og vænne ham til at sove alene i eget rum, med slukket lys og lukket dør.. Det er amningen, som I fjerner - mor og far er der stadig, godnatritualet, nærheden osv. er der stadig. Han bliver tilbudt et godnatmåltid som alternativ til brystet, han kan få vand eller letmælk af kop - så I lytter stadig til ham, I er der for ham osv. Det er kun brystet, som han skal undvære... Han er derfor ikke svigtet, selvom han ikke længere ammes.

Ad 10) Jeres dreng skal naturligvis ikke græde helt ulykkeligt og længerevarende, og han skal ikke være alene i sin ulykkelighed... MEN, det vil være naturligt, at han græder og protesterer, bliver fortvivlet og frustreret, når I pludselig fjerner brystet, som er det han har kendt til som fast putteritual i hele sit liv... Derfor kan det højst sandsynligt ikke undgås, at han vil græde. MEN det er okay, fordi I stadig er der, tilbyder ham jeres nærhed, ro og rummelighed, viser ham, at I godt kan være der for ham, når verden er svær, når verden går ham imod - det har han også stor glæde af at lære, at I netop er der for ham, når tingene ikke altid er, som han måske kunne tænke sig..

Med den alder han har nu og de næste mange måneder og år frem, så vil det være rigtig godt, at han får lov til at prøve selv og lærer, at han kan søge jer, hvis han har brug for hjælp. Det er vigtigt, atvores børn nogle gange får lov til at forsøge selv, fordi det er sådan, han lærer at kunne selv og vigtigt, at vi ikke altid per automatik gør det, som vi ved han gerne vil.. Han er naturligt stadig så lille, at han vil have brug for jeres hjælp i rigtig mange situationer, men han skal også have lov til at prøve selv. Det kan være motoriske ting, hvor han prøver, men måske falder. Det kan være brikkerne i puslespillet, som han ikke kan få til at passe. Det kan være klodserne, som han prøver at stable til et tårn.. Det er vigtigt, at han får tid til at øve sig i dette, og at I ikke med det samme er over ham og gør det for ham. I kan opmuntre, guide lidt på afstand: "Op igen skat", "prøv igen", "ja det er rigtigt" osv.

Og nu skal han lære at falde i søvn uden brystet - det er naturligt ikke helt det samme, men dog alligevel lidt. Han skal lære, at han godt kan falde i søvn uden brystet i munden og på sigt uden at være i jeres favn. Han skal lære, at det er helt fint, at I er der på afstand, og han skal finde ud af, at det er okay at forsøge sig lidt selv, finde ud af, at nogle ting kan han faktisk sagtens klare. Det er vigtigt for ham, at han også vokser op med den følelse - følelsen af at kunne - og stadig naturligt følelsen af, at mor og far er der for mig, når jeg har brug for dem. Og den følelse er jeg slet ikke i tvivl om, at I vil gøre alt for at sikre ham :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med det hele!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

---

---

---

---

Viden om børn:

---