Annonce

Annonce

Svar: Amning og MME i mad


26. juni 2017

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Charlotte

Tak for dit brev :)

Det er rigtig fint, at du fortsat tilbyder din datter brystet og muligheden for et dreamfeed om aftenen, så længe hun gerne vil det, så skal hun have lov. Også selvom det bliver mere og mere kortvarigt. Når der ikke er noget at komme efter, så vil hun sige fra og et eller andet sted tænker jeg, at det er rigtig fint, at hun selv siger fra og du her følger hendes behov - det er alt andet lige lettere at stoppe på denne måde, end at du ønsker at stoppe, og hun så ikke er parat til det :) Så prøv at følge de signaler, hun giver dig, prøv at følge hende behov og hav det godt med det :)

Det er rigtig fint med Hipp Organic fra 6 måneder. Hipp laver fine erstatninger, det er sandsynligvis den som i DK hedder Hipp Baby Combiotik, som er en økologisk erstatning. Du kan bruge den på to måder:

Du kan komme pulveret i grøden, ud fra mængden af vand, som du laver grøden af. Det vil sige, at hvis du kommer 50 ml vand i grøden, når du koger gryn og flager op, så kan du komme den mængde pulver, som passer til 50 ml (fremgår af pakken) direkte i grøden.

Du kan også lave erstatningen på forhånd. Altså blande kogt vand og pulver og have det stående parat i en flaske i køleskabet (følg brugsvejledningen) - og så bruge det som var det en mælkekarton, du tog fra. Du kan koge grøden op med modermælkserstatningen i stedet for vand, eller du kan koge grøden med vand og så tilsætte modermælkserstatning for at gøre konsistensen mere passende eller hælde erstatningen over grøden - så ...


Annonce

... du serverer "grød med mælk", hvis du forstår, hvad jeg mener :)

Du bør bruge den måleske, som følger med pakken. Det er antal strøgne mål. Og du bør bruge det antal af skeer, som Hipp i deres vejledning på bagsiden skriver svarer til x antal milliliter vand. Det er vigtigt, at du ikke ændrer på blandingsforholdet, så næringsindholdet og mængden af kalk, jern, vitaminer osv. passer.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Da din datter ikke længere ammes så meget, så må du gerne tilbyde hende lidt mme af en kop f.eks. til frokost eller sammen med godnatgrøden om aftenen. Det vil være rigtig fint, at du giver hende mme af kop til hun er 1 år. Det er dog vigtigt, at hun også tilbydes vand til måltiderne, så hun lærer at drikke andet end mælk :) Så til nogle måltider kan hun således tilbydes vand og til andre kan hun tilbydes mme - og vand kan derudover bruges som tørstslukker imellem måltiderne.

Mælk af kop kan du give hende lunt, så det minder lidt om at drikke modermælk. Eller du kan give hende det koldt, som alternativ til sødmælk - igen kan du så bruge mælk som du har stående klar i en flaske. Hvis du vælger at lave en flaske klar, som du så har stående i køleskabet, så bør du koge vandet, nedkøle det og iblande modermælks- erstatningspulveret og stille det på køl. Det kan ligesom mme på brik holde sig et døgn. Du skal naturligvis følge vejledningen på pakken, overholde de hygiejniske retningslinjer og sikre dig en køleskabstemperatur på max 5 grader :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex

Brystpumpe

En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.

Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.

Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce