Svar: Stille når vi er ude på besøg

---

Kære A

Tak for dit brev og fine spørgsmål :)

Jeres dreng er i gang med at knytte sig til jer - til mor og far. Det sker lige fra fødslen og i takt med at I er der for ham, passer og plejer ham hver dag. Og de første tegn på, at din dreng er igang med at knytte sig til dig er, at han følger dig med øjnene, når du bevæger dig rundt. Han vil smile mere til dig end til fremmede, og det vil være dig, som bedst trøster ham, når han bliver ked af det. Et vigtigt tegn på, at han er trygt tilknyttet dig er, at han bruger dig som en base, hvorfra han kan udforske verden. Når han sidder på dit skød, er i din favn, så vil han naturligt turde lidt mere, vil observere mere, pludre mere, tør måske reagerer mere på familiens kontakt - velvidende, at hos dig kan han være helt tryg, du passer på ham.

Derfor vil han, når I er et fremmed sted, ofte have det bedst med at være i din favn og derfra studere stedet, se på omgivelserne, vænne sig til de nye lugte, lyde, stemmer osv. og han vil hele tiden holde øje med, hvor du er, og have brug for at du ser ham og reagerer på ham, så han kan søge tilflugt hos dig, hvis det hele bliver lidt for overvældende.

Man mærker ofte dette rigtig meget i 8-10 måneders alderen, hvor børn begynder at kravle og øve sig i at separere sig fysisk fra mor og far - men man vil ofte opleve det lidt allerede i 4-5 måneders alderen. I denne alder, vil børn ofte have en afstandstagen mod fremmede, kan begynde at græde, hvis man kræver deres kontakt for meget eller lader ham gå fra arm til arm. Han kan i denne alder godt have en begyndende angst eller protest mod fremmede (det kan også være bedsteforældre) og begynde at protestere mod at komme væk fra din favn.

Det er naturligvis dejligt at bedsteforældrene er glade for jeres dreng og med det samme I kommer på besøg eller de besøger jer - "overfalder ham", men det er samtidig vigtigt, at du er opmærksom på, at de ikke skal overskride hans grænser. Det er fint, hvis han smiler, griner og reagerer med glæde, når de hopper, danser og synger foran ham, men hvis han begynder at blive ked af det, trækker sig og du kan mærke på ham, at han synes det er for voldsomt, at de er for tæt på - og de ikke selv kan se det og derfor trækker sig - så er det godt, hvis du kan hjælpe ham med at sige lidt fra.

Nogle børn reagerer ...

---

---

... med det samme, de begynder at græde og man er ikke i tvivl om, at det er for meget for barnet - og nogle bedsteforældre reagerer med at blive sure og kalde barnet f.eks. "mor-fis" eller lignende. Det er dog ikke negativt at barnet reagerer, det er tegn på, at barnet har brug for sin faste base for at kunne observere og lære den store verden at kende og kunne være tryg i verden.

Andre børn reagerer forsinket. Det kan være en familiefest eller lignende, hvor mange er samlet og hvor han går fra arm til arm. Alle vil holde ham, dikke dikke, lege med ham, pludre med ham, kikker på ham - og under det hele følger han med, uden at reagere særlig meget på det - men når I kommer hjem og han er i sine trygge omgivelser, så kommer reaktionen, så begynder han at græde og bliver rigtigt ked af det og svær at trøste. Hvis du oplever dette tit, så vil det være en god idé, at du ikke lader ham få fra arm til arm, men hjælper ham med at være mest hos dig og dermed føle sig tryg og evt. tager hjem lidt før, du fornemmer, at det hele bliver for meget for ham.

Og så vil det være rigtig fint, at I når I er få i familien samlet, at du lader bedsteforældrene holde ham, skifte ham, lege med ham, pludre med ham, når han er parat til det og hvor du så kan være ved siden af ham. Det skal ikke være, når han er mest træt og naturligt har mest brug for dig. Det kan være, når han har sovet og har fået lidt at spise - der hvor han er mæt og tilfreds og har mest overskud til at pludre og lege. Han er naturligt også glad for, og det er naturligt rigtig dejligt for ham at have bedsteforældre, der så gerne vil ham! Det er vigtigt, at du også lader dem være sammen og styrker båndet mellem dem. Men han skal ikke vækkes af sin søvn for at lege med dem og han skal ikke blive for ked af det, når de søger hans kontakt :)

---

---

---

Du skriver, at han normalt ikke bliver ked af det, hverken under eller efter al opmærksomheden, og det lyder derfor som om, at han er tryg ved situationen, og at det lige nu ikke er for meget for ham. Men i kraft af hans udvikling kan dette naturligt ændre sig, og derfor er det vigtigt, at du forsøger at følge ham, og de signaler han sender :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - læs også meget gerne min bog "Helens bog om dit barns udvikling".

Rigtig meget held og lykke med ham:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---