Svar: Tisser i bukserne - 5 år, 2 mdr.
Kære A´s mor
Tak for dit brev :)
Der er ingen tvivl om, at jeres dreng ikke tisser i bukserne med vilje. Han ved godt, at han bør gå på toilettet og du skal tro ham, når han siger, at han nogle gange ikke mærker det (før det er for sent) og at han nogle gange ikke kan nå det..
Der går ikke ret lang tid, fra han mærker, at han skal tisse, til at han tisser. Og det er naturligt meget svært for børn at skulle afbryde en leg, for at gå på toilettet. Det er jo, alt andet lige, sjovere at lege... Og samtidig, så kan der blandt børn (og de voksne i institutionen) også godt være nogle regler, som jeres dreng føler, at han skal følge - det kan være regler om, at man ikke kan gå ud af en leg og regne med, at man så kan komme tilbage, eller det kan være regler om, at når man har rejst sig fra cyklen og gået, så kan man ikke få cyklen igen, når man kommer tilbage... og det gør det naturligvis ekstra svært at afbryde en leg og nå toilettet.
Samtidig har jeres dreng skiftet institution og det er naturligt svært at skulle vænne sig til dette, finde ud af deres regler og deres måde at gøre tingene på... og så er han blevet storebror og det gør det naturligt svært nogle gange at skulle være den store, men jeg tror ikke, at det er problematikken hos jer...
Det er meget vigtigt, at I kan samarbejde med institutionen omkring det. Og det er simpelthen noget vrøvl, hvis de siger at faste toilettider ikke er nogen god idé! Han skal hjælpes ud på toilettet, og det er ikke nok at de giver en fælles melding til alle børn "I skal lige huske at gå på toilettet før I løber ud på legepladsen...!", for det hører og gør halvdelen af børnene ikke.. Han skal have øjenkontakt og direkte have at vide, at han lige skal huske at gå derud. Og det er netop vigtigt, fordi det er med til at sikre, at han så ikke kommer ud på legepladsen, bliver optaget af en leg og så "glemmer", at han skal tisse og det går galt. Der ligger en pædagogisk opgave i at hjælpe ham.
Sidder han ned, når han tisser, eller står han op? Mange drenge vil i denne alder synes det er sjovt og sejt at stå op og tisse.. men han tømmer ikke sin blære særlig godt, hvis han står op. Det vil derfor være bedre, hvis han guides til at sætte sig ned.... Så prøv om I nogle gange kan få ham til at sidde og andre gange kan han så få lov til at tisse stående, fordi det er sejt at kunne det :)
Det kan også være en god idé at tale med ham om at han har en drilleblære. Vise ham ...
... billeder i en børnbog om hvordan kroppen fungerer og tale med ham om blæren. Nogle gange så driller blæren - så tisser den, når den ikke skal tisse.. og andre gange så vil den ikke tisse, når den skal - og I skal sammen hjælpe den. Det at tale om drilleblæren kan hjælpe nogle børn, det fjerner deres skyldfølelse, følelsen af at det er dem, der ikke kan finde ud af det - det er ikke deres skyld, det er drilleblærens skyld, at det går galt.
Det er synd for ham, at han skal gå rundt med våde bukser og det vil være rigtig godt, hvis I kan undgå dette netop med faste tissetider.. Tidspunkterne kan være det første om morgenen og det sidste før ham går i seng. Det kan være før man spiser, før man løber ud for at lege, før man kører op for at handle, før man kører hjem... Det vil være rigtig godt, at tidspunkterne hvor han skal på toilettet ligger på et tidspunkt, hvor der alligevel sker et skift, så han så vidt muligt ikke skal afbryde noget, for at gå ud for at tisse.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Man kan godt overveje, om han i en periode skal have ble på igen. MEN, det er ikke sikkert, at han vil have det - og så skal han naturligvis ikke have det. Det er vigtigt, at han indgår i et samarbejde og er interesseret i at blive renlig, og han skal ikke presses til en ble... Det er kun fordi en ble kan fungere som en sikkerhed, så han netop kan nå toilettet og han må ikke få at vide, eller få en følelse af, at han bare kan tisse i bleen. Det er slet ikke det, der er tale om. Det er sikkerheden og måske dermed trygheden for ham i det... Det kan også være, at han vil være interesseret i at bruge potty pants/training pants. Det er underbukser, som kan klare få dryp - de kan ikke holde til en hel vandladning, men hvis han når at dryppe og der registrerer, at han tisser, så kan han holde sig og nå toilettet, før han er helt gennemvædet...
Med den alder han har, så synes jeg godt, at I kan tale med ham om, hvordan I fælles kan hjælpe ham, forsøge at finde en fælles løsning. Så han netop hører, at I gerne vil ham og hjælpe ham med at lære det eller lære drilleblæren hvordan... Prøv at få ham til at sætte lidt ord på, hvad han selv tror kan hjælpe... det kan jo være, at han siger, at pædagogerne i børnehaven skælder ud, hvis man har våde bukser, eller at han ikke kan lide at bruge toilettet, fordi det er beskidt... Og så har du jo der også noget konkret, som du kan gå videre med...
Håber I kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...
Viden om børn:
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.