Svar: Knap 6 måneder og vågner om natten
Kære trætte forældre
Tak for jeres brev - og dejligt at høre, at det går lidt bedre hos jer. Det lyder som om, at jeres datter er blevet bedre til at sove om dagen, hun græder mindre nu, end hun gjorde da hun var helt lille og hun lyder umiddelbart til at trives... dejligt.
Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge :)
I fortæller, at I nu har lært hende at falde i søvn i tremmesengen ved siden af jer. Det er rigtig fint. I fortæller også, at når hun vågner om natten, så kan I nogle gange bruge et par timer på at få hende til at sove og at I "til sidst ender med at tage hende op og vugger hende i jeres arme" - det virker, men hun vågner, når I lægger hende fra jer. Og så fortæller I, at hun om dagen sover kortvarigt, ofte lure af 30-40 minutters varighed, hvis hun har en dårlig dag...
Når jeg ser jeres dagsplan, så slår det mig, at jeres datter ikke bliver ammet før hun skal sove. Hun får grød to gange dagligt og bliver også ammet - men ofte ligger amningerne lige efter grøden, og hun puttes generelt uden brystet...
I fortæller også, at hun ofte vågner kl 7 om morgenen og puttes til natten kl ca 20. Det betyder, at hun sover 11 timer om natten - og det betyder naturligt, at hendes dagssøvn ikke kan være så lang - samlet set får hun den søvn, som hun nok har behov for, men jo længere nattesøvnen er, jo kortere vil dagssøvnen naturligt ofte være. Og det vil være naturligt at hun stadig har brug for 3 lure med den alder hun har, så derfor vil lurene naturligt blive kortere...
Da hun nærmer sig 6 måneder, så kan I godt begynde at øge hende til 3 måltider dagligt. Det er vigtigt, at I ikke giver hende for store måltider skemad, det er bedre at I tilbyder hende 1 dl. x 3 fremfor 1.5 dl x 2. Det vil være med til at øge hendes indtag og samtidig sikre hende større variation af fødevarer - og så giver det stadig plads i maven til mælk. Det er vigtigt, at hun fyldes rigtig godt op med både skemad, vand af kop og mælk hele dagen for at kunne undvære det om natten.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra jeres angivne tider, ser således ud:
Tidlig morgen 05.30: Ammes og sover videre til ca. kl 07, hvor I står op og dagen begynder.
Morgen 7.30-8: Tilbydes lidt grød, gerne med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
I leger, tumler, hygger, pludrer osv...
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Grød (anden type end om morgenen) eller grøntsagsmos. Vand af kop.
I leger, hygger, går tur med hunden osv. som nu.
Ammes og puttes til middagslur ca 13.30
Eftermiddag 16: Ammes og powernapper måske, eller den springes over, hvis hun har sovet to gode lange lure...
Aften 18: Grøntsagsmos, der varieres mere og mere mellem forskellige grøntsager og i 6 måneders alderen begyndes også med kød og fisk i mosen. Vand af kop.
Kommer i bad som nu, babymassage, hygge, afslapning...
Ammes og puttes til natten ca kl 20
Sen ...
... aften 23.30: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og puttes tilbage i egen seng, hvor hun sover videre
Midt nat 03: Evt. amning x 1... De fleste børn vil i 6 måneders alderen begynde at kunne trappe ud af denne. I takt med at hun spiser mere skemad om dagen, drikker vand af kop og stadig indtager mælk nok i dagtimerne, vil det være naturligt, at trappe ud af natamningen. At sove igennem, når man er 6 måneder gammel er at sove fra f.eks. 23.30 til 05 - altså 5-6 timer uden mælk.
Det er vigtigt, at der går tid imellem skemaden og amningerne om dagen. Lige nu ammer du direkte efter indtag af skemad - her skal hun ikke ammes, men tørsten skal slukkes af vand, og så skal hun i stedet ammes lige før hun puttes. På den måde kommer der til at gå tid imellem skemaden og mælkemåltidet, det giver bedre plads i maven til begge dele, det sikrer hende en bedre dagssøvn og det sikrer samtidig, at hun er fyldt tilstrækkeligt op til at kunne begynde at undvære mælk midt nat.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Derudover så sker der udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres datter lige nu. Hun udvikler sig rigtig godt både motorisk og mentalt. Og det vil naturligt også påvirke hendes søvn. Det kan sagtens være en del af forklaringen på, at hun vågner om natten, at hun har ekstra brug for at mærke jer, føle sig omsluttet og holdt, har brug for jeres nærhed. Det er naturligvis vigtigt at I anerkender dette - og det er fint, at I derfor prøver at vurdere, hvorvidt I nogle gange skal trække tiden lidt og se om hun kan komme videre i søvnen på egen hånd, eller om det er bedre, at I med det samme er hos hende, beroliger hende med hænder, nærhed, tæt fysisk kontakt osv. og hjælper hende videre, før hun når at blive for vågen...
Det lyder for mig som om, at I har arbejdet en del på at få hende til at falde i søvn uden bryst og derfor er havnet i en situation, hvor der går for lang tid fra hun ammes til hun puttes, og hun måske derfor netop søger jeres favn ekstra meget. Det er helt naturligt, at hu har brug for at mærke jer, brug for at føle sig tryg og omsluttet, når hun skal sove, når hun ikke er ældre end hun er - og derfor naturligt, at hun søger jer. Og jeg tænker, at hvis I kan begynde at forlænge tiden mellem skemad og bryst mere, og lade brystet indgå som en fast del af det at skulle puttes, så vil det gøre en forskel hos jer.
Det betyder ikke, at hun skal falde i søvn med brystet eller falde i søvn i jeres favn, eller I skal gå rundt med hende eller lignende. Hun må dog meget gerne blive ammet og så flyttes fra favnen før hun sover helt, så hun stadig lige når at registrere, hvor hun bliver puttet. Da hun er så dygtig til at falde i søvn i sin tremmseng nu, så tænker jeg, at det ikke burde være et problem, at amme hende lige før putning og så stadig lægge hende fra jer og putte hende i sengen, før hun sover helt... Det vil sige, at hun kan blive skiftet, få tilbudt brystet og derefter puttet....
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Hormonbehandling
Hormonbehandling i forbindelse med fertilitet bliver brugt til at stimulere æggestokkene til at udvikle og modne flere ægblærer (follikler). Ved en almindelig cyklus udvikles normalt én ægblære, og ved hormonstimulation tilstræber man, at der modnes mindst 4 æg. I nogle tilfælde kan der udtages mellem 8-12 æg.
Der findes forskellige typer af hormonbehandling, og hvilken type der vælges afhænger af den enkelte kvinde, årsagerne til barnløshed, og evt. tidligere...
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder