Brev:
Ammestop og slut med drømmemåltid
Hej Helen
Jeg har igen brug for lidt vise ord fra dig. Caroline er nu 13 måneder, er ca 86 cm høj og vejer ca 12 kg. Herhjemme synes vi, at det er ved at være tid til at stoppe med at amme og at give drømmemåltid. Vi ved bare ikke helt, hvordan vi skal tackle det, og om nu er det rigtige tidspunkt. Pt sover hun nemlig ikke så godt om natten. Hun vågner ofte, hvor hun rejser sig op og ofte først falder til ro, hvis hun får lidt mælk, og jeg ligger ved siden af.
Kort kan jeg fortælle, at vi, siden sidst jeg skrev, både har haft gode perioder og mindre gode perioder. Vi tog en tur til Thailand med Caroline, og det var et hit. Hun klarede det over al forventning og var så glad dernede. Hun søgte mig ekstra om natten, men det var ok og til at forstå med alt, der skete og skulle bearbejdes i det lille hoved.
Caroline begyndte i vuggestue i marts, og de første 2 måneder var hun næsten konstant syg. Det var en hård periode, hvor hun ofte ikke kunne spise ordentligt og derfor ikke tog på. Vi kom ud på den anden side, og hun spiser nu bedre og er så småt ved at vænne sig til vuggestuen. Hun er også begyndt kun at sove én lur derovre, og det prøver vi at kopiere herhjemme, men det lykkes ikke altid. Der har været et par nætter, hvor hun har sovet igennem (de der 5 timer i træk), men for det meste er det maks 3 timer ad gangen.
Hun har det seneste lange stykke tid fået natgrød og en ammetår inden sengetid, og ca 2-3 timer senere er hun vågnet og har fået en flaske (og hvis ikke hun er vågnet selv, har hun bare fået et drømmemåltid før fars sengetid). Derefter har hun sovet en del timer, før hun igen er vågnet og har fået en lille ammetår. Den har mest været for at få hende til at slappe af og falde til ro igen. Der er nemlig ikke super meget mælk tilbage i brysterne. I denne uge er det dog, som om hun er blevet mere urolig ved aftensmaden og om natten. Hun vågner efter små to timer og græder og rejser sig op i tremmesengen. To gange har hun selv givet udtryk for, at hun ville have flaske (siger mam mam og peger på puslepuden, hvor far plejer at stille flasken). Om hun reelt er sulten, ved jeg ikke. Måske er det blot tryghed, hun søger. Nogle af dagene har jeg måttet lægge med med hende på madrasser på gulvet, og så har hun lettere kunnet falde til ro. Det vil jeg dog meget gerne væk fra, da jeg ...
... sover meget dårligt med hende ved siden af.
Vi er begyndt at reducere mælkemængden i flasken indenfor de seneste par uger. Vi er nu nede på ca 135 ml. Kan det være det, hun reagerer på i forhold til den urolige søvn om natten? Hun er i øvrigt stadig ret fremme i skoene udviklingsmæssigt. Hun gik ret tidligt- nu løber hun endda lidt. Hun kan selv spise med ske og gaffel (gider dog kun lidt tid ad gangen). Sprogligt er hun også godt med. Hun forstår i hvert fald, når jeg beder hende gøre noget, fx give far klemmerne eller lignende, for så gør hun det. Hun svarer ofte med et 'ah' for ja. Måske denne udvikling også spiller ind.
Herhjemme har vi talt om amme- og mælkestop, når vi starter sommerferie i starten af juli. Synes du, det lyder som en god idé? Skal vi lave fuldt stop med det samme, eller tænker du, at det vil være bedst først at fjerne flasken helt og så tage ammestoppet senere? Pt kan hun græde helt uhæmmet og fortvivlet i laaang tid, når hun ikke får sin flaske eller får bryst. Nogle gange hiver hun endda i min trøje og peger på brystet, fordi hun vil amme.
Her er en normal hverdag hos os:
6.00 Vågner og kommer evt med mor i brusebad
7.00 Morgenmad (havregrød med lidt frugtmos og vand og mælk i kop)
8.15 Kommer i vuggestue
9.00 Får frugt og lidt brød og vand af kop- leger med de andre børn
11.00 Frokost - oftest varm mad
11.30/12.00 Sover middagslur
14.15/14.30 Vågner, får lidt brød og vand af kop og leger igen
16.15 Bliver hentet af mor
16.30 Får lidt ymer med frugtmos, frugt, en ostehaps og evt et stykke brød med smør samt vand af kop
17.45/18.00 Aftensmad- spiser det samme som os
18.45 Får natgrød og en ammetår. Får derefter børstet tænder og læst godnathistorie. Bliver puttet- nogle gange direkte i tremmesengen med sang og beroligende hænder, andre gange må vi hoppe lidt på gymnastikbolden først
22.30/23.00 Flaske (evt som drømmemåltid) liggende i sengen, hvor madrassen er let eleveret
2.00/3.00 Vågner og får en lille ammetår
Enkelte gange vågner hun en gang mere tidlig morgen, hvor jeg så vugger hende i gyngestolen eller hopper på bolden for at få hende til at sove videre. Det er stadig kun mig, der tager mig af hende om natten.
Jeg håber, du kan komme med et par gode råd og tanker omkring det kommende flaske- og ammestop.
Venlig hilsen
Carolines mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
Viden om børn:
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.