Svar: Søvn og flasker
Kære L
Tak for dit brev, jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer :)
Når jeres dreng vågner midt nat, så kan det hænge sammen med flere ting. Det kan være hans alder og udvikling, det kan også være hans rytme i løbet af dagen. Det spiller ind, hvornår han sover - hvis han f.eks. har tendens til at powernappe sidst på dagen, så kan det godt påvirke nætterne. Og så er det også sådan, at tidspunktet han sover på om dagen kan påvirke nætterne.
Vores døgn er inddelt i søvnfaser og vågenhedsfaser. Det vil sige perioder hvor jeres dreng naturligt sover og perioder hvor han er vågen. En søvnfase betyder egentlig bare den periode som starter, når han er træt og falder i søvn og varer til han spontant vågner op, fordi han ikke har behov for at sove mere.
Hver søvnfase indeholder perioder, hvor vi sover let og hvor vi sover tungt. Der vil naturligt i vores søvnmønster være en helt fast periode, hvor vi sover lettere, hvor vi er mere årvågne. Vi har alle et tidspunkt om natten, hvor det er lettere for os at stå op og gå ud at tisse osv. end det f.eks. er for os at skulle stige op en time før vækkeuret ringer.
Det samme mønster har vi om dagen - vi er årvågne og aktive når vi vågner og op igennem formiddagen, frokost og så dykker vi igen midt på dagen. Her har vi brug for en powernap, og hvis vi ikke får den, så klarer vi voksne det ofte med lidt sukker og en kop kaffe og børn får en middagslur ... :)
Det betyder, at når man ser over et døgn, så er det et peak om natten og et dyk om dagen. Sagt på en anden måde, hvis jeres dreng f.eks. sover middagslur kl 14, så har han "et dyk der" og det modsatte "peak" kan han så have om natten kl 02.
Nogle gange kan det, hvis barnet konsekvent vågner til samme tid hver nat, være en løsning at ændre lidt på barnets rytme, så man flytter på tiderne dagen igennem med måske 1/2 time, fordi det kan ændre på søvnen om natten. I fortæller, at I ofte vækker jeres dreng om dagen og at han godt kan lide at sove i dagtimerne - og jeg tænker derfor, at det godt kunne være en ide at I forsøger at give ham en lidt anden dagsrytme, og at det måske vil gøre en forskel hos jer...
Det vil være rigtig godt, hvis jeres dreng får ca 14 timers søvn i døgnet - det vil være det gennemsnitlige søvnbehov ...
... i denne alder. Og det kan f.eks. være fordelt sådan, at han sover 11 timer om natten og 3 timer om dagen og måske skal I prøve med en rytme, hvor han sover to lige lange lure f.eks. 2 x 1.5 time...
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur og sover måske 1.5 time f.eks. fra 9.30-11
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, 1/2 hårdkogt æg og lignende. Og suppleres også stadig gerne med mos. Må også meget gerne få varm mad til frokost. Vand af kop.
Flaske eller mme af kop og puttes til middagslur, hvor han igen sover 1.5 time f.eks fra kl 14-15.30...
Eftermiddag 16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos eller måske lidt frugtgrød med mme, vand af kop.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød i køkkenet ca 19.30, får herefter børstet tænder
Flaske og puttes ca kl 20
Sen aften 23-24: Evt. flaske og sover videre.
I 10-12 måneders alderen vil de fleste børn trives med to flasker i døgnet, og de kan evt. ligge før middagslur og aften, eller de kan ligge aften og sen aften. Nogle gange ligger de også aften og midt nat... Det lyder hos jer som om, at det vil fungere godt med flaske før middagslur og flaske, når han puttes om aftenen - og at han begynder at kunne undvære flasken sen aften/nat. Han lyder ikke til at søge den, og han lyder til at blive irriteret, når I tilbyder den..
Når og hvis han vågner, så prøv om I kan signalere, at det er sovetid. Ikke tænde lys, ikke lege og snakke, men holde fast i, at han skal sove. Hvis du tager ham op, så læg dig med ham, så han kan se og fornemme at du sover - begynd ikke at gå rundt med ham eller give ham mælk eller lignende. Prøv om I kan hjælpe ham med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt :)
Håber I kan bruge dette lidt videre og at det giver lidt nyt at arbejde videre med:)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"