Brev:
At stå op på samme tidspunkt hver dag
Kære Helen
Tak for dine forrige breve.
Vi har i øjeblikket svært ved at få stå-op tidspunktet til at være det samme hver dag, hvilket gør at vi nogle dage kommer meget skævt i gang med morgenmad, formiddagslur osv.
Som regel putter vi hende om aftenen med flaske og godnatsang kl. 19.30, hvilket går rigtig fint. Nogen gange er det allerede kl. 19, hvis middagsluren har ligget meget tidligt. Hun er i øjeblikket ved at gå fra tre til to lure. Hun regulerer det fint selv, men det gør at puttetidspunktet om aftenen nogen gange bliver nød til at ligge lidt tidligere for at hun ikke skal blive alt for overtræt.
Om natten svinger det enormt meget hvornår hun efterspørger mad, og jeg tænker det er det der gør at hun vågner på så forskellige tidspunkter hver dag. Hun får flaske om natten et sted mellem kl. 00.30 og 03.30. Og hun får tidlig morgenflaske mellem kl. 04.00 og 06.30…. Så det er virkelig ikke til at regne med.
Hun bliver puttet i sin egen seng ved siden af vores. Når hun vågner ...
... og får flaske om natten lægger vi hende i vores seng. Her ruller hun som regel bare om på siden og sover videre. Når hun så får tidlig morgenflaske er hun meget frisk. Der ligger hun som regel og mosler rundt, pludrer osv. i 45 min. så brokker hun sig lidt, gnider sig i øjnene og falder så i søvn igen.
Udfordringen ligger derfor lidt i, at hvis hun først efterspørger tidlig morgenflaske eksempelvis kl. 06.00, tager det så lang til for hende at falde i søvn igen at vi enten står meget sent op, eller allerede står op kl. 06.
De dage vi synes hun virker til at have det bedst er hvis hun får tidlig morgenflaske ved 5 tiden, falder i søvn ca. 05.45 og sover til ca. 07.15. Så kan hun nemlig fint puttes til formiddagslur ved 9.30 tiden. Men hvis vi allerede har været oppe fra kl. 06, kan hun ikke holde sig vågen så længe.
Har du nogen forslag til hvordan vi kan få stå-op tidspunktet til at ligge bare lidt mere fast fremover?
Jeg glæder mig til at læse dit svar.
Venlig hilsen
En lykkelig mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.