Svar: Autostol - græder og skriger
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det er virkelig frustrerende, at jeres dreng altid har været så ked af at sidde i sin autostol og græder og skriger... Det gør det jo alt andet lige lidt svært at komme nogen steder, for han skal være i autostol - I bør under ingen omstændigheder lade ham rejse sig og kravle rundt i bilen.
I skal sikre jer, at autostolen passer til ham. Jeg ved ikke, hvilken type autostol I har valgt, men måske er der behov for, at han får en ny model... Evt. en af dem der passer fra 9-18 kg, som ofte er en lidt større stol... Det kan måske være rarere for ham...
Selerne skal sidde tæt, men ikke for stramt. Selerne skal justeres i takt med, at han vokser, så de hele tiden passer til ham.
Det er også vigtigt, at han ikke har for meget tøj på. Både fordi det kan gøre, at han føler sig mere "presset" i stolen, men også fordi han meget let kan få det for varmt - og hans protester kan netop handle om, at han let bliver for varm og føler sig overophedet, når han sidder i stolen.
Kan han have tendens til at blive køresyg? Det kan også være forklaringen på, at han protesterer, hvis han får kvalme og føler sig dårlig... Prøv at lægge mærke til om han begynder at svede mere især på panden, bliver han rød i hovedet til at starte med og efterfølgende bleg, begynder han at sidde og synke ...
... sit spyt... Det kan være tegn på køresyge - de første tegn før han ofte vil begynde at kaste op...
Der findes medicin mod køresyge/transportsyge - I kan spørge på apoteket, om de har noget som de vil anbefale til så lille et barn. Alternativet kan være at forsøge et akupressur-armbånd, der trykker på et bestemt sted på håndledet, som skulle kunne forebygge køresyge... disse armbånd anbefales ofte fra 3 år, men man kan jo være nødt til at forsøge sig...

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er også vigtigt, at I hjælper ham med at kunne kikke ud, se sig omkring - det vil også afhjælpe evt. køresyge. Afledning i form af legetøj, et spejl så han kan se sig selv, noget I kan trykke på, som spiller en melodi eller lignende kan være en idé. I kan evt. købe en holder med små lommer, som kan sættes på sædet foran ham, hvori der kan være små ting, som I kan tage ud, og han kan kikke på, blive underholdt med...
Det vil være godt, hvis I kan køre små ture, hvor han sidder ved siden af en af jer, bliver afledt og underholdt - og ikke når at blive dårlig. Så han gradvist lærer, at det er okay at køre en tur. Også gerne små ture, hvor der sker noget godt, når turen er overstået, så han forbinder det at skulle ud at køre med noget der slutter rigtig rart...
Jeg håber, at du/I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med ham fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:
6. marts 2025 | Transport og ferie | 3 mdr.
Kære Helen. Min mand og jeg venter vores første barn og vi er så heldige, at...
3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.
Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.