Svar: Nyt putteritual - 3 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev og fine spørgsmål :)
Du har helt ret - det kan faktisk godt være en god idé at tage lidt hensyn til hendes udvikling, når man vil vurdere, hvornår det er bedst at lave ændringer i f.eks. putteritualer.
I 3-4 måneders alderen vil børn ofte ændre søvnrytme, samtidig med, at de er meget bevidst om, hvad der sker omkring dem. De har derfor svært ved at koble fra overfor omverdenen og kan derfor godt have ekstra behov for den fysiske nærhed og brystet.
I 6 måneders alderen begynder mange børn at spise mere skemad. Det, at barnet får anden mad, betyder ofte at man bedre kan begynde at adskille mad og bryst/flaske - barnet har stadig brug for mælk og også brug for trygheden, men det kan gradvist blive lettere at sove uden favn.
I 7 måneders alderen begynder barnet at skulle trappe ud af amningerne. Skemaden fylder mere og mere og antallet af amninger trappes ned. Det betyder, at barnet i denne alder f.eks. skal puttes til formiddagslur uden at få mælk først.
I 8-9-10 måneders alderen, hvor barnet begynder at kravle, og øver sig i at bevæge sig mere og mere ud i verden, vil det ofte være mere brystsøgende og kan også søge favnen og den fysiske kontakt mere. Her er det vigtigt, at man forsøger at give barnet den nærhed, som barnet har behov for - uden at man begynder at lægge barnet til brystet igen og igen. Barnet kan i 9 måneders alderen gode skelne mellem mor og bryst - man er ikke længere "et hele".
I 12-18 måneders alderen vil mange børn begynde at bruge en putteklud, bamse, slaskedukke eller lignende - som derfor gradvist kan tage mere og mere over og fungerer som substitut for mor. Man kan også begynde at introducere en godnathistorie for barnet, så barnet på den måde får et nyt ritual, når det skal falde i søvn...
Det at lære at sove i egen seng og sove uden brystet er altså en gradvis proces, og behovet for brystet og din favn ændres lidt hele tiden - nogle gange kan hun bedre klare sig uden end andre gange... Du kan godt allerede nu prøve at amme hende og så flytte hende ...
... fra din favn, før hun sover helt. Du kan også vælge at lægge dig og amme hende i dobbeltsengen, lade hende sove videre der på egen hånd, men naturligt sikre dig, at hun ikke kan trille ned af din seng, amme hende igen, før du selv går i seng og så putte hende i egen seng på det tidspunkt, så hun ikke sover sammen med dig hele natten, men allerede nu lærer at sove for sig selv.... Du behøver ikke gå i seng sammen med hende, når hun skal sove :)
I 5-6 måneders alderen vil det være rigtig godt at arbejde på, at hun gradvist vænnes til at slippe brystet mere og mere før hun puttes - så hun i 7 måneders alderen kan få et mellemmåltid og vand af kop og helt undvære amningen, før hun f.eks. puttes til sin formiddagslur - og så vil det være rigtig fint, at du holder fast i de gode rutiner du så har fået skabt, når hun bliver 8-10 måneder og rammer separationsfasen...
Derudover så er der ingen tvivl om, at flasken kan være en god løsning, hvis du ikke har lyst til at amme hende i søvn til hun er 1 år... Flaske giver far mulighed for at komme på banen, så han kan tage over på lige fod med mor. Derudover har flasken den fordel, at hun kan få den i sin seng eller i barnevognen, altså få flasken der, hvor hun puttes. I kan således undgå skiftet fra favn og ned i seng, hvis hun reagerer på dette og lære hende at falde i søvn, der hvor I ønsker hun skal sove. Det er dog vigtigt, at I eleverer hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt. Det kan I gøre ved at komme en lille pude, et sammenrullet håndklæde eller lignende ind under madrassen, så hele madrassen løftes lidt op.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er dog lige så vigtigt, at hun ikke vænnes til at falde i søvn med flasken i munden, som at falde i søvn med brystet i munden. Det vil være rigtig godt, hvis du kan nå dertil, hvor hun slipper brystet eller flasken, smiler til dig, triller om på siden og sover...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)
Læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og søvn". I den kan du læse meget mere om de forskellige aldre, hvad I kan forvente hvornår osv.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.