Svar: Udskydelse af lang lur?

---

Kære Christine

Tak for dit brev :)

Som jeg læser dit brev, så sover lille S længst, når du triller med hende i barnevognen og lige nu vælger du at gå en længere tur med hende om formiddagen, hvorfor hun derfor sover længst der...

Der er dog intet i vejen for, at du prøver at lave om på dette, så du i stedet går den længste tur, når hun skal sove til middag og på den måde vænner hende til, at det er midt på dagen, hun skal sove sit længste søvnstræk.

Derudover behøver du ikke gå med hende hver gang - det kan være en god måde at få hende til at sove et længere søvnstræk, men det er som du skriver, også vigtigt, at hun ikke lærer at skulle være i bevægelse hver gang hun skal sove.. Du må derfor meget gerne nogle gange lægge dig med hende i dobbeltsengen og amme hende der, lade hende falde i søvn ved siden af dig. Det hjælper hende med at overgive sig til søvnen, du er tæt ved hende, så hun er helt tryg og samtidig så lærer hun netop at ligge ned og sove - uden at skulle være i bevægelse. Og så giver det også dig mulighed for at få lidt hvile midt på dagen. I må derfor meget gerne sove sammen i stedet for at trave byen rundt:)

Og så vil det også være rigtig godt, hvis du nu, hvor hun faktisk er begyndt at kunne sove et lidt længere søvnstræk forsøger at trappe lidt ud af behovet for bevægelse. Det betyder, at når du f.eks. putter hende i barnevognen og triller hende, så skal du prøve at holde vognen stille, når hun er stille. Hvis hun siger noget, så triller du hende, men når hun er stille, så holdere du vognen stille igen. Hver gang hun virker ked af det og utilfreds, så bevæger du vognen, men så snart hun er stille, så holder du hende stille. På den måde kan du vænne hende til, at hun ikke behøver være i bevægelse hele tiden, at det faktisk kan være okay og trygt bare at ligge og kikke - og dermed lære hende at sove i en barnevogn, som står stille :)

Nogle børn har brug for meget nærhed, brug for meget bevægelse osv. når de skal sove. Andre børn sover bedst, hvis de ligger for sig selv og der er fuldstændig ro omkring dem. Du skal naturligvis prøve at vurdere, hvad din datters behov er, og forsøge at hjælpe hende og støtte hende så godt du kan - samtidig med, at du også skal være ...

---

---

... bevidst om, hvad du lærer hende. Altså hvilke rutiner og vaner du får skabt.

Det er vigtigt, at hun er tryg ved at sove. Det er vigtigt, at du hjælper hende til ro, hjælper hende med at koble fra, hjælper hende til at sove længere søvnstræk, så hun ikke powernapper for meget osv. men det er også vigtigt, at du er opmærksom på ikke at få skabt nogle vaner, som bliver uhensigtsmæssige for jer på sigt. Det er altså en balance mellem "for lidt", hvor hun bliver ked af det og utryg ved at sove og "for meget", hvor hun ikke lærer at sove uden f.eks. at skulle gås rundt med igen og igen...

---

---

---

Det er rigtigt, at I nogle perioder, vil børn naturligt have behov for ekstra tryghed og ekstra hjælp. I de tigerspring, som du taler om, hvor børn udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, kan hun godt have brug for mere hjælp fra din side - og det skal hun naturligvis have. Det samme kan hun have i sygdomsperioder eller i perioder, hvor der sker store skift i jeres hverdag f.eks. flytning, start i dagpleje/vuggestue osv. Her er det vigtigt, at man som forældre er opmærskom på, at det øgede behov for hjælp i den udfordrende periode ikke nødvendigvis skal hænge ved, men at man efterfølgende godt kan holde fast i hjælpe barnet tilbage i den rytme, som man allerede havde fået skabt. Det du skriver "genvinde deres evne". Det gælder også større børn - et barn kan f.eks. godt have lært at falde trygt i søvn i egen seng og har gjort det i en periode, så bliver barnet syg og har brug for at sove sammen med mor og far imens sygdomsperioden står på - og når barnet så er rask igen, så hjælper man barnet med at sove på eget værelse igen... Det er altså hele tiden en balance man skal forsøge at finde, hvor man støtter og er der, hjælper ekstra i de perioder, hvor barnet har behov for det - men også er bevidst om, hvornår man skal "slippe" lidt eller hjælpe barnet til at kunne selv...

Man skal altså hjælpe barnet med trygge, genkendelige vaner og rutiner, men også hele tiden være opmærksom på at rutiner og vaner kan ændre sig i takt med at barnet bliver ældre. Behovet kan ændre sig, hvad man kan forvente af barnet kan ændre sig, og det er vigtigt at støtte barnet der, hvor barnet er...

Håber du forstår, hvad jeg mener :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---