Annonce

Annonce

Svar: Gode råd til travl hverdag


4. juni 2017

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Anne

Tak for dit brev og fine spørgsmål :)

Jeg tror de fleste småbørnsfamilie kan nikke genkendende til det du skriver - at hverdagen er presset, der er mange praktiske ting, som man skal finde tid til, samtidig med, at vi også har et behov for at være sammen, gerne vil nå at se hinanden, tale sammen, nyde hinanden - før børnene naturligt skal puttes i seng, og dagen er forbi.

Jeg tror noget af det vigtigste er, at vi netop får følelsen af at "være sammen" og her tænker jeg, at det er vigtigt at medtænke, at børnene jo sagtens kan være med til nogle af de praktiske ting, som skal gøres. Storebror kan godt være med til at lave mad, dække bord, smøre madpakker, gøre rent, hænge vasketøj op... og lillebror kan sidde i sin høje stol og følge med i, hvad der sker - indtil han bliver gammel nok til også at få en støveklud i hånden..

At gøre ting sammen, som f.eks. at lave mad sammen, giver mulighed for at tale om dagen undervejs og på den måde netop føle sig set og lyttet til, selvom vi laver noget praktisk. Og faktisk vil mange børn have lettere ved at fortælle om deres dag og deres oplevelser, hvis man laver noget andet imens. Hvis man derimod sætter sig overfor hinanden og spørger "hvad har du så lavet i dag?", så siger de ikke rigtig noget...

Derudover tænker jeg, at det handler rigtig meget om planlægning og at man ved at planlægge sig ud af f.eks. madlavning og indkøb kan få en del mere tid.

Forfatteren Anna Skyggebjerg har for mange år siden lavet en lille bog, der hed "SuperMor - smutveje for enlige mødre og andre seje kvinder, der vil have en lettere hverdag", og i den er der flere gode råd at hente. Den er udsolgt fra forlaget, men du kan sikkert låne den på biblioteket...

Hun foreslår blandt andet, at man en gang om ugen sætter sig og planlægger, hvad man skal have at spise - og at man handler stort ind den dag. Det kan f.eks. være fredag, fordi man så kan bruge søndag på at lave ekstra mad, som kan spises i løbet af ugen. Ved at planlægge madlavning og indkøb sparer man ofte både tid og penge. Og de få varer, som du kan være nødt til at supplere op i løbet af ugen f.eks. et par liter mælk, lidt frisk frugt, salat eller lignende er let at få fat i - uden at du skal bruge længere tid i supermarkedet på et tidspunkt, hvor børnene er trætte og alle helst bare vil hjem.

Hun foreslår også, at man fylder fryseren med forskellige retter, og hun har f.eks. lavet denne plan:

Tirsdag, onsdag og torsdag spiser I det, som I om morgenen har taget ud af fryseren.
Fredag spiser I take-away - det kunne også bare være et stykke rugbrød eller lignende, som er let at gå til og ikke kræver en masse tid i køkkenet.
Lørdag laver I middagsmad, som tager lidt længere tid - og I laver mindst dobbelt portion, så der er noget til fryseren.
Søndag gør du det samme som om lørdagen: Du laver dobbelt ...


Annonce

... portion og spiser den samme ret om mandagen bare med noget andet tilbehør.

I følge Anna Skyggebjerg, så bruger du på denne måde reelt kun tid på madlavning to dage om ugen, nemlig lørdag og søndag.

Hver anden søndag, skal I så bruge ekstra tid om eftermiddagen og lave en 6 dobbelt portion af noget, som udelukkende er til fryseren - på den måde sikrer du, at fryseren ikke pludselig er tom, og du skal begynde forfra...

Langtids-madlavning kan også være en løsning for nogen. Det kan være en stegeso, som du fylder om morgenen og stiller i ovnen, hvor den så står hele dagen, og så er aftensmaden klar, når det bliver spisetid. Det kan også være en sous-vide, hvor du også kan lave maden klar mange timer i forvejen og laver du større portioner f.eks. flere stykker koteletter på en gang, så kan du efter hurtig nedkøling komme i fryseren og så har du fine koteletter som du en anden aften kan tage op om morgenen og blot lune, når de skal spises... En riskoger.. den sikrer f.eks. at risene ikke brænder på og de holder sig varme til det er spisetid - så gør det ikke så meget om det hele bliver lidt forsinket...

Det kan også være en god idé at medtænke om aftensmaden f.eks. kan bruges som madpakke, ligesom madpakker nogle gange godt kan laves aftenen i forvejen og ikke om morgenen, hvor I også har travlt, fordi I skal ud af døren til en bestemt tid.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Nogle gange kan det være godt med en familiekalender, hvor man skriver ind, hvad man skal, og også hvem der gør hvad og hvornår - igen så man planlægger sig lidt ud af det hele og dermed undgår stress. Samtidig kan det også nogle gange give et overblik over, hvor meget man måske går til eller forsøger at gå - og finde ud af, at der er nogle ting som skal vælges fra lige nu, for netop at få mere tid til det man egentlig helst vil...

Det kan også være, at der er ting, som du skal være mindre kritisk overfor - vælge at skyde genvej og ikke være for "perfekt". Nogle gange er det som nævnt faktisk okay at servere rugbrød om aftenen - kold mad kan være lige så sund som varm mad. Nogle gange kan det være en god prioritering at bage en "pulverkage" eller købe en kage hos bageren fremfor at bruge en masse tid på at bage selv - med mindre man gør det at bage til noget I er sammen om... Når storebror skal have klassekage med, kan man derfor nogle gange godt vælge den lettere løsning...

Rengøring kan man også planlægge sig ud fra - og hele familien kan hjælpe til. I nogen familier står man f.eks. tidligt op lørdag morgen og går i gang med at gøre rent - og holder så fri bagefter (fremfor f.eks. at sove længe og timerne på den måde løber fra en).

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - vi er alle sammen forskellige og hvad der virker for den ene familie virker ikke nødvendigvis for den anden, men måske kan du bruge lidt af mine idéer... :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Mistrivsel i vuggestue

Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex

Kosttilskud - børn

Følgende kosttilskud anbefales til børn:

- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.

- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.

- Jerntilskud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce