Svar: Stort suttebehov
Kære Christine
Tak for dit brev - og velkommen til :)
Nogle børn har et meget stort suttebehov, og her kan det være rigtig dejligt med en sut - men det er ikke alle børn, som vil sutte på en sut, de foretrækker den ægte vare:)
Det er rigtig godt, at I har forsøgt med lidt forskellige modeller, for sutter har meget forskellig størrelse, forskellig form, forskellig længde, og det har også noget at sige, om sutten er lavet af silikone eller naturgummi. Og hvad barnet foretrækker afhænger helt af barnets mund, - nogle børn har en bred tunge, andre en smal tunge, nogle skal have en kort sut, andre en lang, nogle børn har en høj gane, andre har behov for en rund sut, atter andre sutter bedre på en flad model... I er derfor nødt til at forsøge jer lidt frem og se om I kan finde noget, der kan hjælpe hende.
I må gerne holde sutten ved hendes mund med jeres hænder, så I på den måde hjælper hende med at holde den i munden. Nogle gange kan det hjælpe, hvis I kan trykke hende blidt på kinderne fordi I så får sat lidt gang i sutterefleksen, så hun begynder at sutte på sutten og finde ud af, at det er ret rart...
Nogle gange kan det være en god idé at skylle sutten vand, så den er fugtig, når hun får den i munden eller I kan give hende lidt kogt vand med en 1 ml sprøjte ind i munden sammen med sutten, så hun synker lidt vand samtidig med at hun får den, det kan også gøre, at hun holder vakuum og begynder at bruge den lidt mere rigtigt. I bør ikke dyppe ...
... sutten i sukker eller lignende, som man anbefalede i gamle dage!
I kan prøve at trække en stofble igennem suttens ring, hvis den har en ring, så hun sammen med sutten får en sutteklud. Det kan hjælpe hende til at holde sutten ved munden, når hun ligger ned, samtidig med at det minder lidt om det at ligge i jeres favn. Når hun ligger ved brystet og dier, så kan hun også mærke dit tøj ved sit ansigt og en sutteklud kan give lidt samme fornemmelse og derfor gøre det lidt mere trygt for hende. Du må gerne sove med en klud en nat, så den dufter ekstra af mor og mors mælk.
Nogle gange kan det også hjælpe at lade hende få sutten imens hun ligger hos far, fordi han ikke dufter af mælk. Når hun ligger hos mor og kan dufte mælken, så vil hun hellere søge brystet og ikke acceptere sutten, men når hun ligger hos far og ikke bliver afledt af mælkeduften, men netop blot skal finde roen, så kan det være dejligt for hende at få sutten og det kan give hende roen på en anden måde, og netop være med til at gøre, at hun så accepterer den.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I kan også prøve at lade hende sutte på spidsen af jeres lillefinger. Naturligvis sikre jer, at I har rene hænder og ingen skarpe negle eller lignende og stille og roligt så forsøge at udskifte jeres finger med en sut, så hun gradvist vænnes til at sutte på sutten i stedet - og samtidig også kommer lidt væk fra at bruge mor som sut og dermed overspiser...
Håber I kan bruge dette lidt videre :)
Glæder mig til at følge jeres lille familie!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.