Svar: Kravle teknik og hård mave
Kære Kristine
Tusind tak for dine søde ord :) Mange familier følger jeg i måneder og gennem flere år, og jer kan jeg godt huske - men, ligesom du på medlemssiden kan se dine tidligere spørgsmål og svar, så kan jeg også se disse - så jeg har også lidt historik at gå ud fra, og derfor "starter man ikke forfra", hver gang man skriver til mig :) Og tro mig, det er lige så dejligt for mig, når familier vender tilbage. Jeg nyder at få lov til at være lidt med på sidenlinjen og føler mig meget priviligeret at få lov til det :) Det er meget meget dejligt!
Det vigtigste lige nu er, at J. har lyst til at bruge sig selv motorisk og viser lyst til at bevæge sig ud i verden. Han forsøger at kravle, men kravler ikke helt krydskoordineret, og det er helt okay. Han bruger sig selv og han har lyst! Han forsøger også at rejse sig ved tingene, han skubber sin gå-vogn foran sig, han øver sig måske også i at komme fra liggende til siddende til stående og tilbage igen.. alt sammen tegn på at han motorisk er rigtig godt igang.
Og ja - det er naturligvis godt, hvis han på et tidspunkt lærer at kravle helt rigtigt, men gør han det ikke nu, så kan han sagtens lære det senere. Der er også nogle børn, som helt springer kravlestadiet over og de skal også nok lære det. Så jo mere du kan stimulere ham motorisk - ikke bare nu men i tiden fremover, jo bedre vil det være. Og senere kan han lære at kravle eller f.eks. lære at hoppe sprællemandshop eller hoppe gadedrengehop osv. og det er også krydskoordinerende bevægelser.
Han skal have styrket de sanser der kaldes vestibulær- sansen, taktilsansen og den kinæstesisiske sans. Man kalder det også for labyrintsansen, følesansen og muskel- ledsansen. Når disse tre sanser samarbejder, så bliver han god til at holde sin balance, bliver i stand til at tage fra, hvis og når han falder og bliver godt til at orientere sig og også god til at krydskoordinere.. så lige nu skal du hjælpe ham med at bruge sin krop, bruge alle sanser, bevæge sig så meget som muligt og ikke tænke så meget på om han krydskoordinere på den helt rigtige måde. Han skal nok lære det :)
Med hensyn til hans hårde mave, så lyder det som om, at han stadig har brug for Movicol og jeg synes du skal tale med lægen om at fortsætte dette lidt endnu. Også selvom han har fået det i længere tid. Mange børn har brug for movicol i mere end 4 uger.
Det er også rigtig fint, at du nu forsøger med Allomin Syrnet SensiPro - det skulle have effekt på træge maver og samtidig indeholder den mælkesyrebakterier, som også kan være med til at stabilisere hans mave. Prøv om du kan nøjes med 400 ml i alt i døgnet (2 flasker ...
... a 200 ml), og lad ham derudover drikke vand.
Og så skal du også medtænke kosten. Det er super, at han spiser jeres mad. Sørg for, at han stadig får ekstra fedtstof og at hans mad ikke bliver for sund og for fiberholdig. Det er godt, at han spiser sundt, men med den alder han har, vil det f.eks. være godt, at han ikke får for meget fuldkorn og råkost. Forstået på den måde, at han stadig vil have brug for de lyse brødtyper, pastatyper osv. og ikke "fuldkornstyperne", ligesom han vil have stor glæde af fortsat at få grøntsager der er kogte og bagt i ovnen, og stadig meget gerne mos, fordi det er lettere for ham at fordøje.
Prøv med lidt mere frugtmos og frugtgrød. Medtænk også gerne smør på brødet, sovs af forskellige slags, når I spiser, forskelllige krydderier, kål osv. som kan være med til at sætte lidt gang i maven.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt og frugtmos, vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg og meget gerne også stadig grøntsagsmos. Grøntsagsmos kan også bruges som smørbart pålæg. Suppleres gerne med små stykker frikadelle, godt kogte pastaskruer, 1/2 hårdkogt æg eller lignende. Han må også meget gerne få varm middagsmad til frokost. Det kan være hjemmelavet eller mos fra glas - måske kan det sætte lidt gang i maven :) Vand af kop.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Puttes til middagslur
Eftermiddag 16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos eller frugtgrød evt. med lidt mme på. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, lasagne (kød eller lakselasagne), frikadeller (kød eller fiskedeller), boller i karry, kartoffelmos og millionbøf osv. Mad der smager af noget og som er moset og også gerne med sovs. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædes, gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød ca kl 19 og får herefter børstet tænder.
Flaske og puttes til natten 19.30
Sen aften 23-24: Flaske og sover uden yderligere til næste morgen. Det er helt naturligt, at han stadig har brug for to flasker. Når han bliver et år, så kan godnatgrøden stille og roligt erstatte flasken sen aften og mælken her derfor trappes gradvist ud. Og hen af vejen kan I så trappe ud af flasken før han puttes. Det er godt, at han tilbydes ca 400 ml mme i døgnet stadigvæk. Det sikrer ham en vis mængde væske og også jern og andre næringstoffer :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke!
Stort knus herfra, og håber at det går rigtig godt med at starte på arbejde :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.