Annonce

Annonce

Svar: En lur om dagen


13. maj 2017

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mor til Mads

Tak for dit brev:)

Mange børn vil i 10 måneders alderen protestere voldsomt mod søvnen. Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget i denne alder, så Mads vil naturligt lige nu hellere lege, følge med og opleve - og tiden skal bestemt ikke soves væk. Det er således naturligt, at det lige nu kan være lidt svært det med søvnen...

Om han kan klare sig med en lidt længere lur midt på dagen, kan godt forsøges. Du skal dog være forberedt på, at det sandsynligvis ikke varer ved, men at der er tale om en periode. Det vil sige, at hvis han f.eks. skal i dagpleje eller vuggestue, når han bliver 1 år, så vil det være naturligt, hvis han igen begynder at have brug for 2 lure, og det skal han så have lov til.

Det er også vigtigt at se på, hvor meget han samlet sover. Om han kan klare sig med en lidt længere middagslur afhænger naturligt af, hvor lang hans nattesøvn er, og hvor sent han står op. Jo tidligere han starter dagen, jo mere vil han have behov for sin formiddagslur, men hvis han er en lille ugle, der gerne sover længere, så vil han måske godt kunne klare sig med en længere lur midt på dagen lige nu.

Det vil være rigtig godt, hvis han får ca. 14 timers søvn i døgnet, og hvis det lige nu kan ...


Annonce

... fordeles, så han sover f.eks. 11 timer om natten og 3 timer om dagen, så vil det være super godt... Og så kan middagsluren godt ligge f.eks. mellem 11.30-14.30...

Det vil være rigtig godt, hvis du også forsøger at anerkende hans behov for at følge med i verden og opleve - så du må gerne sætte ham i barnevognen, trille ham en tur, lade ham sidde op og kikke på alt, hvad I kører forbi. Evt. give ham en rosinbolle eller lignende i hånden, som han kan sidde og pille i. Det kan virke næsten meditativt og være med til at lulle ham til ro - og når han så tydeligt er ved at falde i søvn, så kan du lægge ham ned og lade ham sove videre i vognen og trille hjem igen. Hold øje med tidspunktet, det kan give dig lidt idé om, hvornår han er træt og parat til at sove.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Og så skal du naturligvis hele tiden være opmærksom på, om hans behov ændrer sig, så han pludselig får brug for to lure igen. Hvis han f.eks. får tendens til at falde i søvn sidst på eftermiddagen, så kan det være tegn på, at han netop har brug for to lure, og så er det bedre at den korte lur ligger formiddag fremfor sidst på dagen.

Så ja - I kan godt forsøge om en længere middagslur kan lykkes og så se, hvad der sker:)

Rigtig meget held og lykke med det :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce